Har du erfaring med juridisk rådgivning og forhandling? Konstruktørforeningen søger to konsulenter til området Forhandling & Medlemsrådgivning, og tilbyder et spændende job med faglige udfordringer og udviklingsmuligheder.
Forhandling & Medlemsrådgivning varetager blandt andet medlemmernes ansættelsesretlige sager på det private og det offentlige område, herunder løn- og kontraktforhandlinger, kollektive aftaler og overenskomster, samt individuelle ansættelsesretlige sager.
Dine opgaver
Som konsulent får du en varieret opgaveportefølje, selvstændigt ansvar samt sager med høj kompleksitet. Du kommer til at rådgive og sagsbehandle i ansættelsesretlige sager i og uden for det fagretlige system, og emnerne spænder vidt fra vilkårsforhandlinger til arbejdsmiljøspørgsmål.
Opgaverne omfatter blandt andet:
-
Rådgivning af medlemmer og tillidsrepræsentanter
-
Sagsbehandling af medlemssager af varierende juridisk sværhedsgrad
-
Bistå medlemmer i forbindelse med fx kontrakter, løn, opsigelse, bortvisning og andre vilkår i ansættelsen - både på det offentlige og det private område, både med og uden overenskomstdækning
-
Sparring internt og eksternt på det ansættelsesretlige område
-
Forhandling af overenskomster
-
Forhandle lokal løn på det offentlige område i samarbejde med de øvrige konsulenter og foreningens tillidsrepræsentanter
-
Deltage i undervisnings- og informationsopgaver
-
Projekt- og udviklingsopgaver på tværs af organisationen.
Om dig
Du motiveres af den direkte og personlige kontakt med medlemmerne, og er god til at skabe en fortrolig stemning - også i telefonen.
Derudover forestiller vi os, at du:
-
Er uddannet cand.jur eller cand.merc.jur - men vi er også åbne for ansøgere med anden uddannelsesmæssig baggrund
-
Kender alle hjørner af ansættelsesretten
-
Har erfaring med at forhandle med modparter
-
Har gode kommunikationsevner - skriftligt og mundtligt
-
Trives med ansvar og forskelligartede opgaver
-
Arbejder systematisk og struktureret
-
Er en teamplayer, som trives i et højt fagligt og socialt fællesskab
-
Har stiftet bekendtskab med arbejdet i en politisk styret organisation.
Om stillingen
Du vil indgå i et stærkt fagligt team i Forhandling & Medlemsrådgivning. Hvor vi løfter i flok, har en god sparringskultur og fokus på at have det rart og sjovt sammen.
Vi vægter faglighed og troværdighed højt, og du får en arbejdsdag, hvor det at gøre en forskel for Konstruktørforeningens medlemmer står centralt. Du vil få en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.
Vi anser det som selvfølgeligt, at arbejdsliv og familieliv skal kunne balancere, og at der derfor udvises fleksibilitet fra begge sider.
Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår med blandt andet sund frokostordning. Stillingen er uden højeste arbejdstid. Vi holder til centralt i København, hvorfor der vil være rejseaktivitet i forbindelse med forhandlinger rundt i landet.
Tiltrædelse ønskes den 1. juni 2025 eller efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Forhandlingschef/områdechef Susanne Westhausen på 9189 1262.
Ansøg
Send din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem ved at trykke 'Ansøg nu'. Vi modtager kun ansøgninger via dette system.
Ansøgningsfristen er mandag den 21. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 23. til 28. april 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!