Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To jurister til spændende opgaver i Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Syd- og Sønderjylland

Indrykket
04-06-2019

Har du lyst til en hverdag fyldt med juridiske problemstillinger og mulighed for stort selvstændigt ansvar og indflydelse? Brænder du for at yde support til kolleger og være med til at sikre korrekt og effektiv sagsbehandling? Har du tilmed erfaring med at træffe afgørelser og har interesse for arbejdet i et politisk system, så er du måske en af Landbrugsstyrelsens to nye jurister i Augustenborg. Vi har en fast stilling og et barselsvikariat.

Vores arbejdsområde

Du bliver en del af Team Stab og Faglig Support, som supporterer de to enheder Projekttilskud og Vand & Natur Tilskud med bl.a. juridisk, landbrugsfaglig og revisionsmæssig ekspertise samt en række stabsfunktioner.

Kerneopgaven i de to enheder er behandling af ansøgninger om tilskud til projekter inden for jordbrug, fødevareforarbejdning, EUs markedsordninger og nationale ordninger. Det meste af vores sagsbehandling foregår digitalt, og vi udvikler løbende systemer og sagsgange, som kan effektivisere og forenkle vore processer, så de bliver lettere tilgængelige for alle.

Vi har aktuelt to vakante stillinger: en stilling med særligt fokus på kontrol af projektstøttesager og et barselsvikariat.

Jurist med solid erfaring inden for strafferet

I de to enheder udbetaler vi årligt over 750 mio. kr., hvoraf størstedelen er finansieret af EU. Vi udfører en grundig kontrol af projektstøttesagerne, så vi sikrer, at midlerne bliver udbetalt korrekt. Du har evne og talent for at foretage en juridisk vurdering af strafferetlige problemstillinger i komplekse sager. I de sager, hvor du konstaterer tegn på overtrædelse af reglerne, kan du selvstændigt vurdere, om sagen skal politianmeldes og i givet fald udarbejde politianmeldelse og administrativ afgørelse. Du skal desuden bidrage til udvikling af vore procedurer og praksis for kontrol af projektstøttesager, bl.a. via undervisning af vore sagsbehandlere. Du er erfaren cand.jur. og har eksempelvis erfaring fra anklagemyndighed eller domstol.

Jurist - barselsvikariat

Sammen med dine kolleger skal du supportere vores sagsbehandlere i forhold til juridiske og fortolkningsmæssige afklaringer og bidrage til løsningen af mere komplekse sager, herunder sager som er omfattet af udbuds- og tilbudsloven. Derudover skal du bidrage til udarbejdelse af redskaber til sagsbehandlingen, fx brevskabeloner, instrukser, ansøgningsmateriale m.v. Du er enten uddannet som cand.jur. eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse med juridisk fokus. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til udbuds- og tilbudsloven. Du må gerne have erfaring med undervisning, da du i samarbejde med kolleger også vil få til opgave at undervise vore sagsbehandlere, så de kender og forstår de regler, der er relevante for vores afgørelser.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • er en dygtig jurist, som i dit hidtidige karriereforløb er blevet fortrolig med at arbejde med regler og knuse problemstillinger i krydsfeltet mellem faglige, politiske og juridiske udfordringer.
  • har erfaring med fortolkning af EU-regler.
  • trives med en hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
  • er en holdspiller, der også arbejder selvstændigt, er proaktiv og løsningsorienteret.
  • kan lide at indgå i samarbejdsrelationer med andre faggrupper end din egen.
  • er en dygtig kommunikator både mundtligt og skriftligt.

 

Vi lægger desuden vægt på, at du har politisk tæft og er en åben og imødekommende person, der bidrager positivt til en god trivsel i enheden.

Vores team

Vi er 14 fagligt dygtige og engagerede kolleger med forskellig faglig baggrund, heraf fem jurister. Du kan forvente en hverdag, som er præget af et godt samarbejde og en uformel omgangstone. Vi sætter trivsel højt og hjælper hinanden, når der er travlt.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Barselsvikariatet er tidsbegrænset på et år.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Kirsten Besendahl på tlf. 51 54 17 58, email: kirbes@lbst.dk, eller chefkonsulent Ann Gammelgaard Alfsen, tlf. 22 28 39 92, email: angalf@lbst.dk. 

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk.

Ansøgning

Søg stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på Søg stilling) senest mandag den 17. juni 2019.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Landbrugsstyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Du bliver en del af et miljø, hvor vi mestrer balancen mellem mange modsætninger og det er vi stolte af. Hos os taler vi om alt fra landbrugsstøtte og Karnov til plantesundhed og digitalisering. Hvis du tør plante dit frø hos os, så lover vi, at det får de bedste vækstbetingelser.

Del dette job

Kontakt

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Adresse 1
Augustenborg Slot 3
6440 Augustenborg
Danmark
Adresse 2
Augustenborg Slot 3
6440 Augustenborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-06-2019
Udløber
17-06-2019
Kviknummer
LJA-73842558
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Ansøg nu
Job i virksomheden

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Adresse
Augustenborg Slot 3
6440
Augustenborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
04-06-2019
Ansøgningsfrist
17-06-2019
Kviknummer
LJA-73842558
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura
Beliggenhed