Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To jurister med interesse for juridisk support og regelarbejde

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
20-03-2020

Vil du bruge din viden og dine kompetencer på at gøre Danmark mere tryg for forbrugere og virksomheder? Sikkerhedsstyrelsen er en serviceorienteret og digital myndighed, der markedsovervåger og fører tilsyn med produkter så forskellige som f.eks. el, gas, tobak, legetøj og solarier.

Vi søger pt. to jurister, som både vil arbejde med juridisk support og bidrage til at forfatte bekendtgørelser og love på vores fagområder. Hvis du også har erfaring med eller lyst til at arbejde med kontrakter og udbudsprocesser er det et stort plus.

Hvad forventer vi af dig?
Du bliver en del af afdelingen Jura, som tæller 15 medarbejdere og vores juridiske chef, Trine Lyhne. Når du kaster et blik på vores organisationsdiagram, finder du afdelingen under Center for markedsovervågning.

Vi hjælper vores tekniske kolleger i styrelsen med juridisk vejledning. Det er de tekniske sagsbehandlere, der sagsbehandler styrelsens sager, mens juristerne understøtter med den juridiske viden. Juristerne udarbejder love og bekendtgørelserne på styrelsens egne fagområder og arbejdet i afdelingen er præget af mange gode juridiske nørde opgaver. I arbejdet med love og bekendtgørelser inddrages interessenterne på de forskellige fagområder bredt, så du skal være indstillet på også at have en udadvendt og serviceminded rolle over for vores interessenter. Afdelingen understøtter også departementet i Erhvervsministeriet med jura, dette samarbejdet kan bære præg af opgaver med korte tidsfrister. Styrelsen er på de fleste fagområder involveret i det internationale arbejde med markedsovervågning. Det arbejde involverer også juristerne, så har du et svagt punkt for EU-retten, er det en stor styrke for os.

Du er den helt rette til jobbet, hvis du kan sige ja til følgende:

  • Du forstår, at god service er kimen til et godt samarbejde. Du lytter og spørger nysgerrigt ind, når kolleger med andre fagligheder end din egen, står i døråbningen. Du vil som udgangspunkt gerne hjælpe og løse problemer.

  • Du kommunikerer klart og tydeligt. Paragraffer og bekendtgørelser skal forfattes sammen med andre fagligheder, det gør du ubesværet og med stor tålmodighed.

  • Du tænker i digitale løsninger. Du er med på styrelsens ambition om at være en moderne og digital myndighed, som virksomheder og forbrugere ser som en medspiller for en tryg hverdag. Du synes, det er spændende at udvikle lovgivningen, så den er parat til den digitale verden.

  • Du trives i et politisk miljø. Og du ved, hvad det betyder, når vi siger, du skal have myndighedsforståelse. Du er bevidst om det forvaltningsmæssige ansvar, der følger med stillingen. Det betyder, at du arbejder effektivt, omhyggeligt og med rettidig omhu.

For at søge en af de to stillinger skal du være cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende. Du må også gerne:

  • have været ansat i andre offentlige myndigheder eller i relevante private organisationer.

  • have erfaring med kontrakter og udbud.

Hvad kommer du til at lave?
Du får en bred kontaktflade, som inkluderer kolleger, samarbejdspartnere og jurister i andre politiske organisationer og EU. Og du kommer til at indgå i tværgående projekter på tværs af styrelsen.

Det betyder, at du kommer til at arbejde med:

  • Bekendtgørelser og love. Du forfatter bekendtgørelser og love på styrelsens område i samarbejde med styrelsens tekniske medarbejdere.

  • Kontrakter og udbud. Du kvalitetssikrer styrelsens kontrakter på mange forskellige fagområder og arbejder sammen med de tekniske kolleger, når der skal udarbejdes udbudsmaterialer.

  • Projekter og internationalt arbejde. Du kommer til at arbejde i projekter med styrelsens andre medarbejdere og på nogle fagområder er der også mulighed for at deltage i vores internationale arbejde i EU regi.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via link på www.sik.dk senest den 13. april 2020. Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.

Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med tiltrædelse pr. 1. juni 2020.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til vicekontorchef Trine Lyhne på tlf.:25 10 39 47. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Abigael Kingsley Buah på tlf. 91 33 71 92

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker en arbejdsplads, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Lidt om os
Vi er en styrelse under Erhvervsministeriet med ca. 140 ansatte. Vi bor i verdens måske fedeste kontormiljø med projektzoner, super moderne indretning og den skønneste havudsigt på havneområdet i Esbjerg.

Vi skaber resultater. Vi arbejder på tværs af fag og afdelinger og samarbejder med andre myndigheder, forbrugere og virksomheder for at få skabt de bedste og mest effektive løsninger.

Vi tænker digitalt. Vi arbejder datadrevet på alle arbejdsområder. Vi er ikke til store mastodont it-løsninger men arbejder agilt og digitalt i alt, hvad vi gør og høster hurtige resultater af vores arbejde.

Vi skaber værdi for vores kunder. Vi tager altid udgangspunkt i kunderne både ved udviklings- og driftsopgaver. Vi kender vores kunders behov og designer vores services efter dem.

Vi uddanner os løbende. Alle medarbejdere skal have kompetencer til at løse styrelsens nuværende og fremtidige opgaver, og derfor har vi blandt andet oprettet vores eget medarbejder akademi.

Vi er gode kolleger. Vi har et sjovt og fagligt udfordrende arbejdsfællesskab, og vi møder hinanden med godt humør i en meningsfyldt og spændende hverdag. Kollegerne hejser flaget, hver gang du har fødselsdag og vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer fester, løbeevents og andre arrangementer.

Vi tager godt imod dig. Som ny ansat får du en god introduktion til vores kerneopgaver og arbejdsområder, og vi klæder dig på til at forstå vores strategiske mål. Du bliver tilbudt flekstid og gode personaleforhold.

Læs mere om Sikkerhedsstyrelsen som arbejdsplads her: https://www.sik.dk/om-os/om-sik/job-og-karriere


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sikkerhedsstyrelsen

Adresse 1
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-03-2020
Udløber
13-04-2020
Kviknummer
LJA-79897960
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale
Ansøg nu
Lignende job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

IT-Universitetet i København

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sikkerhedsstyrelsen

Adresse
Esbjerg Brygge 30
6700
Esbjerg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-03-2020
Ansøgningsfrist
13-04-2020
Kviknummer
LJA-79897960
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale
Beliggenhed