Gem annonce

To fuldmægtige til Kirkeministeriets kontor for Folkekirkens styrelse og andre trossamfund

Kirkeministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-01-2021

Har du lyst til at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces og med et område med stort værdipolitisk fokus? Trives du med stort ansvar og en høj grad af indflydelse på opgavevaretagelsen, og synes du, at det kunne være spændende at være med til at skabe gode rammer for folkekirken og andre trossamfund?

I kontoret for folkekirkens styrelse og andre trossamfund søger vi to nye kolleger, som er juridisk og analytisk stærke.

Kontorets arbejdsopgaver består af en bred portefølje af opgaver med fokus på den politisk beslutningsproces i form af lovarbejde, ministerbetjening og policyudvikling for folkekirken og andre trossamfund, ligesom vi varetager en række opgaver, hvor den klassiske gode sagsbehandling er i fokus. Du får således mulighed for både at arbejde på et politisk strategisk niveau tæt på kirkeministeren, samtidig med at der er fokus på en række konkrete sagsområder af styringsmæssig og forvaltningsretlig karakter.

Vi er 14 ansatte i kontoret og er organiseret i en teamstruktur, så vi sikrer vidensdeling, sammenhold og fælles ansvar. Du bliver således en del af et hold af fagligt stærke kolleger, der lægger stor vægt på at være der for hinanden, og som har en god og uformel omgangstone.

Hvis du har lyst til at være med til at udvikle rammerne for en nutidig folkekirke og for andre trossamfund samt til at arbejde i et mindre ministerium, hvor opgaverne er forskelligartede, ansvaret stort og samarbejdet er i højsædet, så er det måske dig, vi leder efter.

Arbejdsopgaver

Dine hovedopgaver vil være:

  • at fortolke og rådgive om regler og juridisk praksis,

  • at træffe afgørelser i forskellige typer konkrete sager,

  • at yde ministerbetjening i bred forstand,

  • at udarbejde politiske beslutningsoplæg,

  • at udarbejde lovforslag og administrative retsforskrifter,

  • at indgå i kontorets løbende arbejde med udvikling af rammerne for folkekirkens styrelse med særligt fokus på menighedsrådenes opgaver,

  • at indgå i kontorets løbende arbejde med udvikling af rammerne for andre trossamfund.

 

Du skal således være indstillet på at arbejde med selvstændig skriftlig sagsbehandling og på at forberede og deltage i møder med repræsentanter for folkekirken og andre trossamfund. Større udviklingsopgaver gennemføres som projekter, hvor vi lægger vægt på samarbejde med og inddragelse af relevante interessenter.

Du vil få mulighed for løbende at beskæftige dig med nye og udfordrende opgaver på egen hånd såvel som i samarbejde med kollegaer og du vil have gode muligheder for at påvirke opgaverne og derigennem opnå både faglig og personlig udvikling.

Kompetencer

Vi forventer, at du har en juridisk eller samfundsfaglig kandidatuddannelse eller har tilsvarende kvalifikationer og således behersker de juridiske værktøjer, ligesom vi gerne ser, at du har relevant erfaring fra en politisk ledet organisation eller fra foreningsarbejde. Derudover forventer vi, at du

  • har en solid viden om forvaltnings- og statsret,

  • har såvel juridisk som politisk forståelse og evne til at omsætte juridiske overvejelser til politiske beslutningsoplæg,

  • kan finde pragmatiske og fagligt solide løsninger på forskelligartede problemstillinger,

  • kan tænke på tværs i en politisk organisation med mange interessenter,

  • har et stort engagement og er motiveret,

  • har en åben og lyttende tilgang og

  • trives med mange opgavetyper i en travl hverdag.

 

Vi lægger endvidere vægt på, at du

  • kan formidle sikkert skriftligt og mundtligt,

  • er handlekraftig og initiativrig,

  • kan arbejde struktureret og med overblik,

  • behersker IT-værktøjer og har digital forståelse og

  • kan arbejde selvstændigt og i team.

 

Kirkeministeriet

Kirkeministeriet løser primært opgaver, der relaterer sig til folkekirkens rammebetingelser og koordinerer regeringens indsats for andre trossamfund. Kontoret for folkekirkens styrelse og andre trossamfund er overordnet ansvarlig for den folkekirkelige lovgivning om menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd og valg til disse myndigheder, kirkebygninger og kirkegårde, betjeningen af folkekirkens medlemmer og deres rettigheder, begravelse og ligbrænding samt forholdet mellem stat og kirke. Vi har endvidere ansvaret for lovgivningen om anerkendte trossamfund og opgaver knyttet til religionsfriheden.

Kirkeministeriet er en lille organisation med ca. 90 ansatte præget af engagement og høj faglighed, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikerne for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen. Stillingen er på fuld tid. Du kommer til at referere til kontorchef Pernille Esdahl.

Vi ser gerne, at du har kan begynde den 1. marts 2021 eller snarest derefter.

Mere information

Du kan læse mere om Kirkeministeriet organisation og opgaver på www.km.dk. Du er også velkommen til at kontakte kontorchef Pernille Esdahl på tlf. 4078 6585, chefkonsulent Marjun Egholm på tlf. 4041 0330 eller specialkonsulent Lena B. Petersen på tlf. 2444 5811.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning

  • CV

  • Dokumentation for uddannelse inkl. for bacheloreksamen.

 

Ansøgningsfristen er onsdag den 3. februar 2021.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 6 og evt. i uge 8.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Kirkeministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 21
1015 København K
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
13-01-2021
Udløber
03-02-2021
Kviknummer
LJA-81577063
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Kirkeministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1015
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
13-01-2021
Ansøgningsfrist
03-02-2021
Kviknummer
LJA-81577063
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce