Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To fagligt dygtige jurister søges til Vejdirektoratet - København eller Skanderborg

Vejdirektoratet

København, Storkøbenhavn

Skanderborg, Østjylland

Indrykket
02-12-2022

Er du en erfaren jurist, gerne med interesse for miljø, der søger nye udfordringer? Eller er du en nyuddannet jurist, der ønsker at opbygge et stærkt fundament for din karriere? Vil du arbejde i en afdeling, hvor vi prioriterer at hjælpe og sparre med hinanden? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

 

"I Vejdirektoratet har jeg som nyansat haft mulighed for at arbejde rimelig selvstændigt og fået tildelt ansvar for mine egne områder. Jeg oplever, at der er tillid til, at man bidrager til at få løst de mange vigtige opgaver, og det giver bare en rigtig stor arbejdsglæde", udtaler Aysegül Balaban, nyuddannet jurist i Vejdirektoratet.

 

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi gør vores bedste for både at højne sikkerheden, gøre trafikken grønnere og sikre, at Vejdirektoratet lever op til vores målsætning om bedre vej for pengene.

 

Velkommen til Jura - her er der plads til dig

Du bliver en del af juridisk afdeling, hvor vi er 13 jurister og en studentermedhjælper - alle med både høj faglighed og højt humør.

 

Opgaverne i Vejdirektoratets juridiske afdeling spænder bredt, da vi arbejder med alt lige fra dele af vej- og færdselslovgivningen til miljøretlige spørgsmål. Aktindsigt og GDPR hører også med til vores dagligdag.

 

Dertil understøtter og kvalitetssikrer vi udstedelse af regler indenfor vej- og færdselslovgivning og betjener vores minister og departement.

 

Afdelingens jurister udarbejder herudover anlægslove for større vejprojekter og er på den måde med til at sikre den fortsatte udvikling af Danmarks infrastruktur.

 

Om arbejdet i Jura udtaler specialkonsulent Mads Hedegaard: "Du bliver en del af et stærkt fagligt team, hvor vi hjælper hinanden og sørger for at videndele og sparre om vanskelige problemstillinger. Det giver nogle virkelige gode faglige diskussioner, som er med til at udvikle os og sikre et endnu bedre slutresultat".

 

To spændende stillinger med hver sin brede pallette af juridiske opgaver

Vi har to ledige stillinger, og om du skal varetage den ene eller anden stilling afhænger af dine kompetencer og erfaring.

 

I den ene stilling søger vi en erfaren jurist gerne med kendskab til eller interesse for miljøret. Du vil sammen med en kollega få ansvaret for miljøretlig rådgivning i forbindelse med planlægning, anlæg og drift af statslige vej- og broprojekter.

 

Herudover vil du arbejde med:

  • en vifte af miljøretlige problemstillinger f.eks. miljøkonsekvensvurdering, Natura2000 og spildevandshåndtering

  • at omsætte forskellige komplekse retsområder til praktisk retsanvendelse

  • intern rådgivning om juridiske spørgsmål

 

Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt og stor mulighed for selv at forme dine opgaver.

 

I den anden stilling søger vi en jurist - evt. nyuddannet, men kan også være erfaren - til en spændende stilling, hvor du kommer til at bruge og udvikle dine juridiske kompetencer.

 

Du vil sammen med dine kollegaer få ansvaret for en bred pallette af juridiske opgaver, som inkluderer:

  • klagesagsbehandling, borgerhenvendelser og aktindsigtssager

  • lovfortolkningsarbejde og regeludarbejdelse

  • sager ift. færdselsloven

  • intern rådgivning om juridiske spørgsmål, undervisning og ministerbetjening

Der er erfarne kræfter i afdelingen på alle felter, så du vil blive sat grundigt ind i opgaverne, ligesom der altid er mulighed for at få den fornødne sparring på dine opgaver.

 

Hvad forventer vi af dig

For begge stillinger gælder det, at du:

  • er uddannet jurist og besidder en høj faglighed (erfaren eller nyuddannet)

  • ønsker at have en bred kontaktflade - både med andre faggrupper internt i Vejdirektoratet, øvrige styrelser under Transportministeriet og med vores departement

  • trives godt med at være tovholder på diverse opgaver og projekter

  • finder det interessant at sætte dig ind i et teknisk fagområde og omsætte juraen i praksis

  • kan kommunikere kompliceret jura klart, tydeligt og venligt til andre faggrupper

  • har masser af gåpåmod og drive

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår - fleksibilitet og balance

Du bliver ansat som fuldmægtig eller konsulent, og får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

 

Vi prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid, og du vil have mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde 1-2 dage om ugen tilpasset efter dine opgaver og projekter.

 

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet og dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet i afdelingen Jura, med mulighed for tjenestested enten i København på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V eller i Skanderborg på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

 

Hvis du vil vide mere om os og stillingerne...

...så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Olivia Stoffregen for en uforpligtende snak om stillingerne og Vejdirektoratet som arbejdsplads på 6193 0652, alternativt er du også velkommen til at skrive på olst@vd.dk. 

 

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

 

Er du interesseret?

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest mandag den 9. januar 2023. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ellers torsdag den 12. januar 2023. Cases relateret til Juras arbejdsopgaver vil kunne indgå som en del af ansættelsesprocessen.

 

Søg stillingen ved at trykke på linket Søg stillingen eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og evt. andre relevante dokumenter.

 

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Hvor vil du gerne hen? Video

 

Ansøgningsfrist

09-01-2023

 

Tiltrædelsesdato

Start hurtigst muligt

 

Arbejdstid

Fuldtid

 

Kategori

Jurist

 

Arbejdssted

København eller Skanderborg

 

Hjemmeside

www.vejdirektoratet.dk

 

Kontakt

Olivia Stoffregen

Afdelingsleder

7244 3207

6193 0652

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Vejdirektoratet

Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-12-2022
Udløber
09-01-2023
Kviknummer
LJA-84307183
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Vejdirektoratet

Praktisk information
Indrykket
02-12-2022
Ansøgningsfrist
09-01-2023
Kviknummer
LJA-84307183
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed