Gem annonce

To ambitiøse kontorchefer til Økonomi og Koncern

Beskæftigelsesministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
08-10-2019

Kan du skabe resultater gennem en anerkendende ledelsesstil? Kan du sætte barren højt og levere på de store ambitioner, og vil du stå i spidsen for drift og politikudvikling på det økonomiske område i Beskæftigelsesministeriet? Så har vi en spændende kontorchefstilling til dig.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

I Beskæftigelsesministeriets departement arbejder vi dagligt og tæt sammen med ministeren om at omsætte politikernes visioner til faktiske løsninger, som borgerne mærker i deres hverdag. Sammen med styrelserne har vi ansvaret for altid at give ministeren det bedst mulige grundlag af relevant og tilgængelig viden at træffe sine beslutninger på. Det er vores kerneopgave at understøtte ministeren og Folketinget ved rettidigt at afsøge, gennemarbejde, analysere og forberede materiale på højt fagligt niveau og indgå i saglig dialog om det. Som departement er det samtidigt vores opgave at sætte retning for hele ministerområdet. Og det gør vi via effektiv styring og ledelse.

Her kommer du altså helt ind i centrum af den faglige og politiske proces og får fingrene ned i problemstillinger og løsninger, som involverer milliarder af skattekroner og får mærkbare konsekvenser for tusindvis af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.bm.dk.

Ledelse og koordinering af ministeriet på det økonomiske områdeDer vil fra 1. januar 2020 være to økonomikontorer i Økonomi og Koncern i departementet med i alt ca. 28 medarbejdere. Den præcise opgavefordeling mellem de to kontorer er ikke på plads endnu. Pr. 1. januar 2020 samler vi koncernens økonomifunktioner på det lovbundne område i departementet. Medarbejdere og ledelse skal over de kommende måneder bl.a. drøfte arbejdstilrettelæggelse, arbejdsgange og det gode arbejdsliv.

Den samlede opgaveportefølje for de to kontorer indebærer bl.a. opgaver vedrørende økonomiske analyser og konsekvensberegninger af lovforslag og reformer, koordination og udarbejdelse af finansloven på ministerområdet samt budgettering og styring af ministeriets ca. 200 milliarder kr. Vi følger løbende op på udgiftsudviklingen og råderummet under ministeriets forskellige bevillinger, som bl.a. omfatter størstedelen af samtlige indkomstoverførsler. Kontorerne har endvidere ansvaret for økonomidelen af de mange forhandlingsforløb, der typisk præger Beskæftigelsesministeriets departement.

Begge kontorer bliver en del af Økonomi og Koncern i departementet, som også består af Koncernstyring, Digitalisering og Kommunikation samt Koncern HR. Du bliver en del af et ledelsesteam bestående af 5 kontorchefer og afdelingschefen for Økonomi og Koncern. Vores fælles mål er, at vi skal være frontløbere inden for styring og ledelse i den offentlige sektor.

Som kontorchef i et af økonomikontorerne bliver dine vigtigste opgaver at:

  • varetage det daglige ledelses- og personaleansvar for ca. 14 fagligt ambitiøse og dygtige medarbejdere

  • omsætte overordnede strategiske mål til konkrete indsatser og resultater

  • skabe rammerne for et stærkt fagligt miljø, hvor politik og viden går hånd i hånd

  • omsætte idéer og politiske visioner til konkret handling og fagligt solide beslutningsgrundlag

  • være faglig sparringspartner for dine medarbejdere og kolleger samt sikre høj kvalitet i opgaveløsningen

  • medvirke til at fastholde og udvikle gode samarbejdsrelationer karakteriseret af gensidig respekt med koncernens øvrige enheder, Finansministeriet og øvrige samarbejdspartnere.

 

Den ene af kontorcheferne skal ud over det daglige ledelses- og personaleansvar for økonomikontoret også, sammen med kontorchefen for departementets analyseenhed, varetage ledelsesansvaret for ministeriets nyoprettede Enhed for Pension og Seniorer. Afdelingschefen for Analyse, Data og International og afdelingschefen for Økonomi og Koncern har fælles ansvar for enheden og for sager i enheden.

Enheden skal betjene ministeren og regeringen på pensions- og seniorområdet med indførelse af en ny ret til tidlig tilbagetrækning som hovedopgave.

Enheden består af ni medarbejdere inkl. en faglig koordinator og skal ud over politikudvikling varetage alle øvrige drifts- og udviklingsopgaver på pensions- og seniorområdet.

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du:

  • kan skabe resultater gennem en anerkendende, motiverende og delegerende ledelsesstil

  • har en tung faglig ballast på økonomiområdet

  • har erfaring med tilrettelæggelse af forretningsgange på økonomiområdet og godt kendskab til de statslige bevillings- og regnskabsregler

  • har erfaring med at håndtere komplekse økonomiske problemstillinger

  • har gode proceskompetencer og formår at planlægge, koordinere og styre en stor variation af opgaver, herunder fx koordinationen af finanslovarbejdet

  • har erfaring fra ansættelse i et departement

  • er ambitiøs, nytænkende og udviklingsorienteret

  • har stærke kommunikative kompetencer og analytisk sans

  • er god til at samarbejde på tværs såvel internt i ministeriet som med eksterne samarbejdspartnere

  • er cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon. eller lignende.

 

Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring og/eller kendskab til beskæftigelsesområdet, men det er ikke et krav.

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er departementet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Begge stillinger er fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. januar 2020.

Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Hvis du er tjenestemand i forvejen, vil ansættelse kunne ske som tjenestemand.

Der indgår personprofiltest i ansættelsesforløbet.

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte afdelingschef Sine Frederiksen på tlf.nr. 5088 8564.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-chef Rikke Perlman i Koncern HR på tlf.nr. 7220 5174.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 3. november 2019.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Beskæftigelsesministeriet

Adresse 1
Ved Stranden 8
1061 København K
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
08-10-2019
Udløber
03-11-2019
Kviknummer
LJA-76303879
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation

Beskæftigelsesministeriet

Adresse
Ved Stranden 8
1061
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
08-10-2019
Ansøgningsfrist
03-11-2019
Kviknummer
LJA-76303879
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce