Gem annonce

Teknologi-kyndig Frontend udvikler til udvikling af ambitiøst digitalt medlemsunivers hos Djøf

Djøf

Storkøbenhavn

Indrykket
13-02-2020

Vil du være en del af en stærk faglig organisation med en klar digital strategi målrettet 97.000 medlemmers behov? Hos Djøf bliver du en del af et hus med fokus på kompetenceudvikling og videndeling.

Djøfs digitale strategi
Djøf ønsker at omsætte ydelser til brugbare digitale produkter, der er tilgængelige for alle og noget særligt for medlemmerne. Det vil vi gøre ved at skabe konkrete redskaber, som giver værdi for medlemmerne. Resultatet bliver et digitalt medlemsunivers med fokus på det enkelte medlems behov og præferencer, med løbende udvidelse af funktionaliteter og kommunikationsmuligheder.

Dit team er en del af afdelingen, Digitalisering og IT
Du bliver en del af et agilt team, som holder daglige stand up-møder efter SCRUM-tankegangen, med 14 dages sprint. Der vil også være tilknyttet eksterne konsulenter i forbindelse med app-udvikling, udvikling af teamet og af de agile processer og metoder.

Du bliver en del af et udviklerteam på seks kolleger, en Tech Lead og en Frontend Lead, der udvikler løsninger på djoef.dk, djoefbladet.dk og Djøfs hybrid-app.

Fokus på UX, udvikling, kvalitet og test i din hverdag
Du bliver en del af udviklingen af Djøfs websites og medlemsunivers med fokus på det enkelte medlems behov, brugeroplevelser og brugerrejser. Du vil stå for udvikling af nye digitale tilbud på fx rådgivnings- og medlem-til-medlem-området.

Sammen med din Frontend Lead skal du sikre, at Djøf opnår høj kvalitet i vores Frontend-leverancer, og at vi følger med den teknologiske udvikling på Frontend-området.

Djøf ønsker fokus på løbende forbedring af den eksisterende kodebase, så vi fortsat kan øge kvalitet, modularisering og testbarhed af koden.

Dine opgaver bliver review af UX/design-leverancer i forhold til Frontend-udvikling, nedbrydning og estimering af Frontend-opgaver samt udvikling, test og dokumentation på web-Frontend i samarbejde med interne og eksterne udviklere.

Du har erfaring med

  • At omsætte design til færdigt produkt i HTML5, CSS3 og JavaScript til forskellige devices og browsere, herunder ES6 og opefter samt Bable JS.

  • Vue.js, React eller andet nyere framework.

  • Unit og komponent tests, f.eks. Jest eller Mocha.

  • SASS Style Sheet.

  • Scrum og agile processer.

Generelt er det en fordel, hvis du har indblik i GIT til versionsstyring og TypeScript.

Som person er du ambitiøs, udadvendt, selvkørende, og du har et naturligt drive for at lære nyt, hvorfor du også holder dig opdateret på ny teknologi.

Du arbejder struktureret på basis af viden og fakta, og du har fokus på kvalitet i dine løsninger. Du er god til at følge de besluttede standarder med fokus på at overholde deadlines.

Du er i øvrigt en teamspiller, som ikke er bange for at tage ansvar og for at tage ordet. Du udviser ro i pressede situationer, og du har erfaring med at arbejde i et agilt setup. Du formår proaktivt at udfylde din rolle i et selvkørende team.

Du tilbydes et godt arbejdsmiljø og central beliggenhed midt i København, ved Nørreport station
Du bliver en del af et hus med masser af humor, og dit team er velfungerende med et godt samarbejde. Djøf har fokus på høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen, hvorfor du får mulighed for at udvikle solide løsninger. Du tilbydes gode udviklingsmuligheder, og du får en agil arbejdsramme, hvor du kommer til at præge Djøfs digitale services.

Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.

Ansøgning
mind4people er rekrutteringspartner på dette job - send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via ansøgningslinket her på siden.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Mariane Lind på 20 44 99 33 eller lind@mind4people.dk

Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.

Tiltrædelse er snarest muligt, og der holdes samtaler løbende.

97.000 samfundsvidenskabelige akademikere og studerende har valgt at være medlemmer af Djøf. De arbejder som medarbejdere og ledere i den private og offentlige sektor i både ind- og udland. Som ansat i Djøf sikrer du sammen med engagerede kolleger de bedste vilkår for, at medlemmerne kan udfolde deres potentiale i både studie- og arbejdsliv. Djøf oplever et stigende medlemstal og høj tilfredshed med vores rådgivning og aktiviteter. Sammen med medlemmerne arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Djøf

Adresse
Gothersgade 133
1123 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-02-2020
Udløber
14-03-2020
Kviknummer
LJA-79339664
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT, web og teknologi
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Djøf

Adresse
Gothersgade 133
1123
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
13-02-2020
Ansøgningsfrist
14-03-2020
Kviknummer
LJA-79339664
Jobtype
Fuldtid
Kategori
IT, web og teknologi
Beliggenhed
Gem annonce