Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamledere til arbejdet med kvalitetsudvikling af folkeskolen

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
30-09-2022

Synes du også, at det er vigtigt, at alle børn og unge udvikler sig fagligt og trives i folkeskolen, samt at de har lyst til at lære mere, når de afslutter folkeskolen? Og har du ambitioner som leder både ift. at skabe faglige resultater og som personaleleder? Så er du måske en af vores to nye teamledere i Center for Folkeskole i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

 

Styrelsen har til opgave at understøtte, at politiske aftaler og ny lovgivning udmøntes i praksis, og at følge op på og understøtte at skoler og uddannelsesinstitutioner leverer høj kvalitet. Det gør vi via udviklingsprojekter, vejledning af sektoren og tilsyn.

 

Da to af vores teamledere er blevet kontorchefer, søger vi i Center for Folkeskole to teamledere, der vil få ansvar for hvert sit team og opgaveportefølje på folkeskoleområdet. Den ene teamleder får ansvar for Team udsatte og særlige elevgrupper, som arbejder med specialundervisningsområdet, trivsel og inkluderende læringsmiljøer i den almene undervisning. Teamet har i den kommende tid bl.a. en stor opgave i at udvikle kvalitetstilsyn på specialundervisningsområdet. Den anden teamleder får ansvar for Team fag, undervisning og overgang, som arbejder med folkeskolens fag og undervisning samt vejledning om valg af ungdomsuddannelse. Teamet har i den kommende tid bl.a. en stor opgave i at implementere initiativer i den politiske aftale om folkeskolens fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. For begge teams gælder det, at deres opgaver omhandler implementering af politiske aftaler og lovgivning, tilsyn med kvalitet og regeloverholdelse i folkeskolen, vejledning af sektoren om regler mv. og formidling af viden om god praksis og kvalitet i undervisningen.  Opgaverne løses i samarbejde med interessenter og vidensmiljøer på folkeskoleområdet.

 

Desuden vil vi i det samlede center i den kommende tid styrke vores arbejde med strategisk kommunikation samt videreudvikle det samlede kvalitetstilsyn med folkeskolen.

 

Dine arbejdsopgaver

Som teamleder vil dine opgaver blandt andet være:

  • Personaleledelse og faglig ledelse af dit team, herunder løbende gensidig feedback og medarbejderudvikling

  • Daglig ledelse af teamets opgaveløsning, herunder faglig sparring og prioritering med teamets medarbejdere

  • Sætte retning for og sikre rettidig implementering af politiske aftaler og lovgivning inden for teamets fagområder

  • Fastholde og videreudvikle relationerne til interne og eksterne samarbejdspartnere på teamets fagområder

  • Understøtte den samlede ledelsesopgave i centret, herunder videreudvikling af den strategiske retning for centret i samarbejde med centrets kontorchefer og dine teamlederkolleger.

 

Du bliver teamleder for et team, der består af ca. 15 medarbejdere. Du vil indgå i centrets ledelsesgruppe, der består af tre teamledere og to kontorchefer, og du vil referere til den ene kontorchef. Når de to nye teamledere er startet, vil vi i ledelsesgruppen arbejde med at etablere et fælles ledelsesgrundlag, ligesom vi vil arbejde med en mere fleksibel ressourceanvendelse og bemanding af opgaver på tværs af teams i centret. Du vil derfor få et tæt samarbejde med de to andre teamledere i centret og med centrets kontorchefer.

 

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.soc., cand.scient.adm. eller anden relevant kandidatuddannelse. Vi søger teamledere, der har erfaring med og talent for faglig ledelse, og som er motiveret for at udvikle sig som leder. Det er således ikke et krav, at du har erfaring med fx personaleledelse. Tilsvarende er det en fordel men ikke et krav, at du kender til uddannelsesområdet.

 

For at lykkedes i stillingen skal du:

  • Have lyst til eller erfaring med personaleledelse af ca. 15 dygtige og engagerede medarbejdere

  • Have styr på driftsledelse og være meget velstruktureret, da der er mange forskelligartede opgaver og mange tidsfrister at holde styr på

  • Kunne skrive kort, præcist og korrekt samt kunne kvalitetssikre dine medarbejderes skriftlige produkter 

  • Være analytisk stærk og have fokus på at bringe viden og data i spil i teamets arbejde

  • Være udviklingsorienteret og kunne understøtte medarbejderne i at analysere og udtænke løsninger på de udfordringer, vi møder i praksis.

 

Om os

Center for Folkeskole har det samlede ansvar for folkeskolen i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, herunder løbende drift og udvikling af fag og indhold, tilsyn med kvalitet og regeloverholdelse, lovgivning og bekendtgørelser, udsatte og særlige elevgrupper samt vejledningsområdet.

 

I centrets arbejde med at understøtte, at folkeskoler leverer høj kvalitet, har vi blik for både viden om god praksis, fagenes udvikling og udfordringer i de institutionelle og styringsmæssige rammer samt overblik over relevante regler, data og viden. I centret arbejder vi tæt sammen med resten af styrelsen for at sikre, at der er et solidt fagligt grundlag for vores opgaveløsning. Derudover har vi tætte samarbejder med andre myndigheder, ligesom vi indgår i en tæt og løbende dialog med interessenter på området. Centret består af ca. 50 medarbejdere fordelt på tre teams og to kontorchefer.

 

Løn- og ansættelsesvilkår                    

Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleansvar efter fællesoverenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst mellem forhandlingsberettiget organisation og Finansministeriet.

 

Vi ser gerne, at du kan starte den 1. december 2022 eller hurtigst muligt derefter.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller er interesseret i at høre mere om de aktuelle arbejdsopgaver i begge teams, er du velkommen til at kontakte kontorchef Janne Samuelsson på tlf. 23280690 eller fungerende kontorchef Marie Bilde på telefon 21491204.

 

Du kan også læse mere om Børne- og undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk og om STUK på www.stukuvm.dk.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via stillingsopslaget på vores hjemmeside på www.uvm.dk/job senest torsdag d. 13. oktober 2022 kl. 12.

 

Vi holder 1.samtaler fredag d. 14. oktober samt evt. d. 11 oktober. 2.samtaler forventes afholdt d. 25. oktober. Der er vil indgå en test og cases i forbindelse med ansættelsessamtalerne.

 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund - vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

 

Ansøgningsfrist

13-10-2022

 

Tiltrædelsesdato

01-12-2022

 

Kategori

Chefkonsulent med personaleansvar

 

Arbejdssted

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Hjemmeside

http://uvm.dk/

 

Kontakt

Marie Bilde

Teamleder

E-mail

2149 1204

 

Janne Samuelsson

Kontorchef

E-mail

23280690

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 25
1015 København K
Danmark
Adresse 2
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-09-2022
Udløber
13-10-2022
Kviknummer
LJA-84080175
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
30-09-2022
Ansøgningsfrist
13-10-2022
Kviknummer
LJA-84080175
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed