Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder til Specialpædagogisk Støtte i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Børne- og Undervisningsministeriet

Storkøbenhavn

Indrykket
28-11-2019

Er du optaget af at sikre gode driftsresultater? Brænder du for at sikre støtte til elever og studerende med behov for specialpædagogisk støtte? Er du en dygtig personaleleder? Så er stillingen som teamleder for i Specialpædagogisk Støtte måske noget for dig.

Enheden for Specialpædagogisk Støtte (SPS) administrerer de specialpædagogiske støtteordninger på hovedparten af ministeriets uddannelsesområder (dog ikke folkeskolen) og på de videregående uddannelser på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vi oplever i disse år en stigning i antallet af elever og studerende, der søger og får specialpædagogisk støtte. 

Opgaven
Som teamleder er du daglig leder af opgaveløsningen i enheden. Det indebærer, at du i tæt samarbejde med den ansvarlige kontorchef skal:

  • Udvikle og optimere sagsbehandlingen, så vi tilbyder de elever, der har brug for SPS, en kort og smidig sagsbehandling for færrest mulige ressourcer

  • Sikre vedligeholdelse og udvikling af det it-system, der understøtter sagsbehandlingen

  • Styrke den økonomiske styring af de specialpædagogiske støtteordninger, herunder udviklingen af et stærkt prognoseværktøj

  • Sikre systematik og høj kvalitet i de mange udbudsopgaver og samarbejdsaftaler, og i den løbende kontraktstyring heraf, der tilsammen tilvejebringer de specialpædagogiske støtteformer

  • Levere den løbende politiske betjening på SPS-området

  • Sikre en tæt daglig personaleledelse, der giver alle medarbejdere den nødvendige retning, sparring og feedback i forhold til deres opgaveløsning, og sikrer videndeling og faglige udviklingsmuligheder for alle medarbejdere.

Om dig
Vi leder efter en teamleder, der:

  • Har stærke ledelsesmæssige kompetencer inden for arbejdstilrettelæggelse og personaleledelse

  • Har erfaring med projektledelse, programledelse og/eller personaleledelse

  • Har erfaring og dokumenteret stærke faglige resultater med store driftsopgaver, herunder gerne udbud samt økonomi- og kontraktstyring

  • Motiveres af en ambition om sikker drift og løbende udvikling af arbejdsgange

  • Er optaget af at sikre et godt arbejdsklima i enheden i en hverdag præget af stor kompleksitet og tidspres

Vi forventer, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.scient.pol., cand.jur., cand.polit. eller lignende.

Som led i Bedre Balance II udflyttes centeret til Holbæk i foråret 2021. Det bliver en vigtigt opgave for centerets ledelse at sikre, at flytningen kan ske så smidigt som muligt.

Om os
SPS-teamet består af knap 20 medarbejdere. Medarbejderne er sagsbehandlere, der varetager den løbende behandling af ansøgninger og den primære kontakt til uddannelsesinstitutioner og støttemodtagere, og en række faglige specialister inden for funktionsnedsættelser og inden for udbud og økonomi- og kontraktstyring.

Centeret består derudover af 11 andre teams, der varetager rådgivning af dagtilbud og skoler samt andre uddannelsesinstitutioner på ministeriets område.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil som udgangspunkt blive ansat som chefkonsulent efter fællesoverenskomsten for akademikere i staten. Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Annegrete Larsen på telefon 2167 6463.

Du kan læse mere om vores arbejde på vores hjemmeside www.stukuvm.dk.

Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og kandidatbevis via stillingsopslaget på vores hjemmeside
www.uvm.dk/job senest torsdag den 12. december 2019. Vi forventer at holde samtaler i uge 51.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

I Børne- og Undervisningsministeriet arbejder vi for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på undervisningsområdet. Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.


Del dette job

Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Adresse 2
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-11-2019
Udløber
12-12-2019
Kviknummer
LJA-77882319
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Holmens Kanal 22
1060
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
28-11-2019
Ansøgningsfrist
12-12-2019
Kviknummer
LJA-77882319
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Beliggenhed