Gem annonce

Teamleder til policy og e-handel i Statens Indkøb

Økonomistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
01-07-2020

Statens Indkøb i Økonomistyrelsen søger en teamleder med personaleansvar for 6-8 medarbejdere. Teamet har ansvaret for at implementere e-handel i den offentlige sektor og for policy-sagerne på indkøbsområdet.

Vi effektiviserer det offentlige indkøb og udvikler brugbare løsninger

Statens Indkøb er en central aktør i det offentlige indkøb. Vi har bl.a. ansvaret for regeringens indkøbspolitiske prioriteter, for at udbyde tværstatslige rammeaftaler som led i Statens Indkøbsprogram, ligesom vi i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen driver Rådgivningsenheden Statens indkøb, som rådgiver statslige institutioner om udbud og kontrakter.

Om stillingen

I de kommende år skal vi udvikle og implementere e-handel i den offentlige sektor. Målet er markant at reducere transaktionsomkostningerne ved indkøb, og samtidig at udnytte potentialet for at 'nudge' indkøbet mod de statslige indkøbsaftaler og grønne valg. Vi skal samtidig understøtte regeringens ambitioner på indkøbsområdet i en tid, hvor der er stigende politisk fokus på det offentlige indkøb. Vi har derfor mange løbende politiske sager om alt lige fra indkøbet af juridiske tjenester hos Kammeradvokaten til mere grønne offentlige indkøb.

Vi har på den baggrund besluttet at oprette et nyt team med ansvar for e-handel- og policy, som du skal være med til at forme. Teamet vil i første omgang bestå af 6 medarbejdere, men forventes at skulle vokse i den kommende tid. Du vil primært få ansvar for følgende opgaver:

  • Implementering af obligatorisk e-handel i den offentlige sektor fra 1. januar 2022

  • Policy-arbejdet i relation til regeringens ambitioner om grønnere offentlige indkøb

  • Udvikling af det fællesoffentlige indkøbssamarbejde i samarbejde med KL, Danske Regioner og SKI

  • Kammeradvokatordningen

  • Ministerbetjening og den politiske udvikling af indkøbsområdet, herunder håndtering af de løbende politiske sager på indkøbsområdet.

 

Om dig

Stillingen stiller høje krav til dine evner til at prioritere din egen og andres tid. Derfor er det væsentligt, at du har erfaring med at arbejde i et miljø, hvor tempoet til tider er højt, og at du kan balancere og håndtere mange modsatrettede krav.

Vi ser gerne, at du:

  • har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse og har flere års erfaring med politiske processer på Slotsholmen

  • har erfaring med store analyse- og/eller reformprojekter med mange interessenter

  • er en dygtig formidler, der kan sikre knivskarpe beslutningsoplæg

  • er god til at opbygge relationer til interessenter og samarbejdspartnere

  • er struktureret og god til at skabe overblik også når der er mange bolde i luften.

 

Det er en fordel, hvis du har kendskab til e-handel eller indkøbsområdet.

Det er ikke en forudsætning, at du har ledererfaring, men vi forventer, at du er motiveret af at påtage dig ledelsesopgaven, og er reflekteret om dine egne styrker og udviklingsområder som leder hos os. Som personaleleder skal du være i stand til at lede et hold af dygtige og engagerede medarbejdere. Vi lægger i Statens Indkøb vægt på, at vi som ledere har fokus på medarbejdernes udvikling og giver konstruktiv feedback og sparring i det daglige. Og så skal du formå at bidrage positivt til den stærke holdånd, der kendetegner kontoret.

Om Statens Indkøb

Kontoret vil fremadrettet bestå af ca. 30 medarbejdere fordelt på tre teams. De to øvrige teams arbejder med henholdsvis juridisk rådgivning samt udbud, kontraktstyring og projekter. Til dagligt arbejder ledere og medarbejdere tæt sammen på tværs af kontoret.

Hverdagen i Statens Indkøb er præget af en positiv tilgang til nye udfordringer, og en ligefrem og åben kommunikation. Vi lægger stor vægt på arbejdsglæde, og at vi har det sjovt i hverdagen, hvor der ofte er sociale arrangementer.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes som chefkonsulent med personaleledelse efter overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Gloy på telefon 25 26 27 76 eller e-mail thogl@oes.dk. Pga. ferie bedes du i uge 28-31 sende en sms til 60 52 50 41.

Det praktiske

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på Søg her og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 17. august 2020. Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi forventer at holde 1. samtaler løbende i august og i umiddelbar forlængelse af fristen.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Økonomistyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1301 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
01-07-2020
Udløber
17-08-2020
Kviknummer
LJA-80571420
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

Københavns Kommune, Koncernservice

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Økonomistyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1301
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
01-07-2020
Ansøgningsfrist
17-08-2020
Kviknummer
LJA-80571420
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce