Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder til Økonomiforvaltningen

Københavns Kommune

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-05-2019

Genopslag

 

Teamleder Er du ambitiøs, har du lyst til ledelse og kan du sikre en økonomistyring af højeste kvalitet? Så kom med på holdet i Ledelsessekretariatet i Koncernservice (Økonomiforvaltningen i København).

 

Har du stærke kompetencer inden for offentlig økonomi og administration, og interesser du dig for at arbejde i en stor, politisk styret offentlig organisation og har du samtidig talent for ledelse? Så bliv vores kommende kollega i Ledelsessekretariatet. Vi arbejder med økonomi- og direktionsbetjening for to af Københavns Kommunes store, tværgående koncernenheder Koncernservice og Koncern IT der er sat i verden for at sikre digitalisering og effektiv drift i Københavns Kommune.

 

Da vores hidtidige teamleder har fået nyt job som økonomichef i en anden af kommunens koncernenheder, har vi en ledig stilling som teamleder for vores team, der arbejder med økonomistyring for Koncernservice.

 

Vi tilbyder

Et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job tæt på direktionen for Koncernservice med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

 

Du kommer til at have en vigtig rolle i styringen af Koncernservices økonomi. Opgaverne i Ledelsessekretariatet omfatter ansvaret for at understøtte centrenes økonomistyring og sikre korrekt, rettidig og relevant ledelsesinformation om økonomien til Koncernservices direktion, som vi arbejder tæt op ad. Vi bidrager til at identificere og rapportere økonomiske risici og på såvel projekter som på drift gennem sparring med og udfordring af kontor- og centerchefer.

 

Herudover arbejder vi med udvikling af den strategiske tilrettelæggelse af vores økonomistyring, bl.a. i forhold til budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsanalyser. Vi udarbejder budgetanalyser og er med til at udforme effektiviseringsforslag og indstillinger, både inden for huset og til Københavns politikere.

 

Endelig sikrer vi betjening af direktøren og er med til at udvikle og drive en professionel offentlig organisation.

 

Teamet består af otte medarbejdere og som teamleder får du ansvar for den daglige planlægning og prioritering, for at sikre kvalitet i opgaveløsningen, give faglig sparring til teamets kompetente medarbejdere og sikre synlig og nærværende ledelse. Du indgår sammen med kontorchefen og kontorets to øvrige teamledere i den samlede ledelse af kontoret, herunder i forhold til at sikre helhedstænkning, videndeling og samarbejde på tværs og bidrage til fortsat udvikling af kontorets opgaver og ansvarsområder.

 

Herudover indgår du i løsningen af teamets opgaver, hvor du i kraft af dit faglige og strategiske overblik kan løse sager eller drive processer af særlig krævende karakter.

 

Det bliver spændende!

 

Vi forventer

  • En relevant økonomisk/samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau, fx som cand.polit., cand.scient.pol., cand.merc. eller tilsvarende

  • Solid erfaring med offentlig økonomistyring, f.eks. fra staten eller en kommune

  • Veludviklede analytiske evner og sans for strategiske overvejelser samtidigt med, at du ikke er bange for at komme ned i teknikken

  • At du trives med ansvar og deadlines samt har godt humør og positiv energi

 

Du vil få en central placering i organisationen, og indgå i tæt sparring med chefer og direktionen for Koncernservice. Det er derfor også centralt, at du kan samarbejde på alle niveauer og på tværs af fagligheder, at du er god til at kommunikere klart, og at du desuden er principfast, når forholdene kræver det.

 

Du skal kunne agere i en politisk organisation og være garant for rettidige leverancer af høj faglig kvalitet til både direktion, forvaltninger og politikere. Du skal kunne tænke analytisk, have en god organisationsforståelse og gode kommunikative evner, herunder evne til at formidle komplicerede problemstillinger.

 

Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring. Det vigtigste er dog et tydeligt talent for og lyst til ledelse. Vi lægger vægt på, at du kan få et team til at trives og levere gode resultater, hvorfor også evnen til at skabe gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt vægtes højt.

 

Er vi arbejdspladsen for dig?

I Ledelsessekretariatet vil vi gerne være med til at fremme din karriere. Vi er en central stabsfunktion for to moderne offentlige virksomheder der følger med udviklingen og det skal vores medarbejdere også. Derfor tilbyder vi dig en arbejdsplads, der prioriterer at udvikle og udfordre dine kompetencer på flere niveauer, så du kan udnytte dit potentiale.

 

I Ledelsessekretariatet er vi tre teams med 26 ansatte. Vi er en social enhed med en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på at være gode kolleger, der hjælper hinanden.

 

Koncernservice og Koncern IT, der tilsammen har ca. 1000 medarbejdere, ligger sammen med Københavns Ejendomme og Indkøb i et stort og dynamisk hus ved Fuglebakken Station og med flere forskellige medarbejdergoder.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

 

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Vi forestiller os indplacering på chefkonsulentvilkår.

 

Flere oplysninger

 

Du kan få supplerende oplysninger om stillingen ved at kontakte kontorchef Ulrik Bundgaard på 2939 8405.

 

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 10. juni 2019

 

Vi forventer at gennemføre 1. samtalerunde 12.-14. juni og 2. samtalerunde 19.-20. juni. Vi gennemfører test i forbindelse med ansættelsen.

 

Om Koncernservice

Koncernservice er et af landets største fællesadministrative centre. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med styring af økonomi, løn- og personaleadministration. Det er vores mål at effektivisere og optimere administrative arbejdsgange og sikre et højt serviceniveau, så kommunens 45.000 medarbejdere kan koncentrere sig om at levere velfærdsydelser af høj kvalitet. Vi er ca. 700 ansatte og blandt landets største shared service centre. Læs mere om os på: www.koncernservice.kk.dk.


Del dette job

Kontakt

Københavns Kommune

Adresse 1
Borups Allé 177
2400 København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-05-2019
Udløber
10-06-2019
Kviknummer
LJA-73486672
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Politik og samfund, Strategi og udvikling, Økonomi og regnskab
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune

Adresse
Borups Allé 177
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-05-2019
Ansøgningsfrist
10-06-2019
Kviknummer
LJA-73486672
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Ledelse, Politik og samfund, Strategi og udvikling, Økonomi og regnskab
Beliggenhed