|   
Gem annonce

Teamleder til Erhvervsstyrelsens økonomiområde

Erhvervsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-07-2020

Vi søger en dygtig og engageret chef til økonomi og tilskudsforvaltning i Erhvervsstyrelsen.

Om opgaverne

Erhvervsstyrelsen har en bred opgaveportefølje, og dermed en kompleks økonomisk forvaltning med mange forskellige opgaver herunder gebyradministration, tilskudsadministration, investeringsbudgetter, særbevillinger mv. De samlede bevillinger er aktuelt på over 90 mia. kr som følge af de særlige COVID19-hjælpepakker.

 

Finanslovsforhandlinger, samarbejde med Erhvervsministeriets departement og andre myndigheder, kompleks budgetstyring, og dialog med styrelsens budgetansvarlige fylder derfor meget i stillingen.

 

Stillingen som teamleder med personaleansvar er placeret i Administrationen og indebærer ledelse af ti medarbejdere fordelt på to teams: Team Budget og Controlling og Tilskudssekretariatet. Teamlederen indgår i styrelsens chefgruppe.

 

Team Budget og Controlling består af seks medarbejdere, og har ansvar for styrelsens finanslovsarbejde, budgetlægning, økonomistyring, mål- og resultatstyring mv.

 

Tilskudssekretariatet består af fire medarbejdere, som sammen med styrelsens fagområder varetager administration af nogle af de nationale tilskudsordninger, Erhvervsstyrelsen har ansvar for. Det omfatter bl.a. Markedsmodningsfonden, Landdistriktspuljen, SMV: Digital og en række driftstilskud ihht. mål- og resultatplaner. Endelig varetages ansvar for attesteringsmyndigheden for strukturfondene.

 

Om dig

Som person er du ansvarsbevidst, resultatorienteret og dygtig til at samarbejde. Du kan gennemskue detaljerne og samtidig bevare overblikket, ligesom du kan forklare komplekse problemstillinger enkelt og forståeligt både internt og eksternt.

 

Det forventes, at du:

  • har erfaring med offentlig økonomistyring, budgetlægning, finanslovsarbejde, budgetanalyser og eventuelt tilskudsforvaltning,

  • har erfaring med, eller lyst til og talent for, personaleledelse

  • har en relevant samfundsfaglig eller økonomisk akademisk uddannelse

  • er dygtig til at kommunikere, motivere og sætte retning,

  • er samarbejdsorienteret og en holdspiller.

 

Om Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har aktuelt omkring 750 medarbejdere, som arbejder på fire forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

 

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk

 

Om ansættelsen

Ansættelsen sker som chefkonsulent med personaleansvar (lønramme 36) efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, med mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling og der sigtes efter tiltrædelse 1. oktober.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse i uge 28 eller 33 til kontorchef Henriette Winther på tlf. 35291541 og oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse i uge 28 eller 33 til HR-partner Karina Kringlum på tlf. +45 91 33 70 54 .

 

Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest søndag d. 16. august 2020.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 34 og 35. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen. 

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Erhvervsstyrelsen

Adresse
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-07-2020
Udløber
16-08-2020
Kviknummer
LJA-80604667
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Erhvervsstyrelsen

Adresse
Langelinie Allé 17
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
06-07-2020
Ansøgningsfrist
16-08-2020
Kviknummer
LJA-80604667
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce
   |