Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder til Energistyrelsens landeprogram i Tyrkiet

Energistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-09-2021

Vil du være med til at styrke vores internationale samarbejde og bl.a. være teamleder på vores bilaterale energisamarbejde med Tyrkiet? Så tilbyder vi en spændende stilling i et motiveret og dynamisk team til en kandidat med interesse for energipolitik i en international kontekst.

 

Om jobbet

Vi er i Energistyrelsens Center for Global Rådgivning ca. 80 medarbejdere, der søger en ny kollega med erfaring inden for international energiomstilling og energipolitik. Vi samarbejder med 19 partnerlande (Kina, Vietnam, Mexico, Sydafrika, Indonesien, Tyrkiet, Ukraine, Etiopien, Egypten, Indien, Storbritannien, Tyskland, USA, Sydkorea, Japan, Frankrig, Polen, Nederlandene og Kenya), og søger helt specifikt en ny landeteamleder for vores Tyrkiet program.

 

Global Rådgivning arbejder med at overføre danske erfaringer til vores partnere. Det er danske erfaringer inden for den grønne omstilling af energisektoren i forhold til vedvarende energi, og vi medvirker dermed til en omkostningseffektiv og energieffektiv grøn transition i partnerlandet. Vi har bl.a. fokus på fjernvarme, havvind, energiplanlægning, energieffektivitet og integration af vedvarende energi.

 

I Tyrkiet fokuserer samarbejdet hovedsageligt på fjernvarme og offshore vind, ligesom vi i 2022 forventer at opstarte et programspor inden for energiplanlægning.

 

Arbejdsopgaverne vil være varierede men bl.a. bestå af: koordinering, afrapportering, projektstyring/administrative opgaver, programmering af nye indsatser, kommunikation samt forberedelse af materiale til direktionen, departementet og Udenrigsministeriet. Derudover har landeteamlederen ansvaret for faglig sparring med teammedlemmerne.

 

Udover samarbejdet med Tyrkiet vil du også indgå i et af vores andre programsamarbejder, afhængigt af dine kvalifikationer.

 

Vi tilbyder:

  • Et særdeles spændende og varieret arbejde i et internationalt orienteret miljø.

  • Et stærkt fokus på at understøtte global, grøn omstilling på et højt, fagligt og professionelt niveau.

  • Dygtige kollegaer med drive, uformel omgangstone og stort gå-på-mod.

 

Din daglige arbejdsplads vil være i Energistyrelsen i København, men der må forventes en del rejseaktivitet.

 

Om dig

Det forventes at du har:

  • en relevant videregående uddannelse

  • interesse for og kendskab til - dansk og international energipolitik

  • politisk tæft og erfaring fra offentlig administration eller fra internationale organisationer, herunder tværkulturelt samarbejde

  • gode samarbejdsevner, er åben over for nye opgaver og en evne til at indgå i tværfagligt samarbejde - også med eksterne samarbejdsparter

  • evnen til at forstå og formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde både i skrift og tale, og både på dansk og engelsk

  • erfaring med projektledelse, herunder procesplaner, arbejde med styregrupper, budgetter, håndtering af interessenter, effektmåling, mv.

 

Kendskab til reguleringsmæssige rammebetingelser i dansk energipolitik, vil være en stor fordel, men er ikke et krav.

 

Om os

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

 

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er ca. 750 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

 

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for Akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse.

 

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

 

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Ole Emmik Sørensen på tlf. 2537 5676.

 

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Sådan ansøger du

Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest mandag den 11. oktober 2021.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 41 og 43 med henblik på tiltrædelse 1. december 2021.

 

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

 

Ansøgningsfrist

11-10-2021

 

Tiltrædelsesdato

01-12-2021

 

Arbejdstid

37 timer ugentligt

 

Stillingstype

Fuldmægtig

 

Hjemmeside

http://www.ens.dk/

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Energistyrelsen

Adresse 1
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark
Adresse 2
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-09-2021
Udløber
11-10-2021
Kviknummer
LJA-82702210
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kontor og administration, Ledelse, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Energistyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-09-2021
Ansøgningsfrist
11-10-2021
Kviknummer
LJA-82702210
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Kontor og administration, Ledelse, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed