Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamjurist til arbejde med natur-, miljø-, eller landbrugsordninger i Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
08-05-2019

Er dine generelle juristkompetencer på plads, eller er du motiveret til hurtigt at udvikle dem? Kan du formidle komplekse juridiske problemstillinger kort og klart i krydsfeltet mellem jura og politik? Så er du måske vores nye medarbejder i EU & Erhverv. 

 

Du sørger for juridisk kvalitet i bekendtgørelser og juridiske afklaringer og leverer robuste beslutningsoplæg til direktion, departement og minister 

 

Som jurist i et af EU & Erhvervs landdistriktsprogram-teams skal du understøtte de andre medarbejdere i at løse teamets opgaver med at designe tilskudsordninger på natur- miljø- eller landbrugsområdet. Du kan blive særligt ansvarlig for udarbejdelse af bekendtgørelser og fortolkning af EU-ret på området. Du kan også indgå i policy-arbejdet og skrive notater, hvor juridiske problemstillinger bliver formidlet klart og kortfattet.   

 

Der er gode muligheder for at udvikle et godt overblik og forståelse for den politiske beslutningsproces og samtidig udvikle sine evner inden for lovarbejde, formidling og generelle juriske kerneopgaver.  

 

Om dig 

Vi forventer, at du: 

 

  • Er analytisk stærk og har blik for detaljerne 

  • Har flair for kort og klar formidling af komplekse problemstillinger 

  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde sammen med både fagfolk og jurister 

  • Er villig til at indgå i agile arbejdsgrupper med folk fra forskellige steder i organisationen 

  • Er god til både mundtlig og skriftlig formulering på dansk og engelsk 

  • Er villig til hurtigt at sætte dig ind i nye områder og bidrage aktivt 

 

 

Erfaring med bekendtgørelsesarbejde og beslutningsoplæg vil være en fordel. Som person er du åben og imødekommende, har også interesse for ikke-juridiske opgaver, og lægger vægt på høj kvalitet, når du skal levere. 

 

Om teamet og enheden 

I EU & Erhverv er vi ca. 60 medarbejdere, der arbejder med at udvikle rammerne for det primære erhverv i Danmark med fokus på erhvervsstøtte. Det gør vi gennem vores arbejde med EU forvaltning, politikudvikling og design af støtteordninger. Herudover arbejder vi med minister-, departements- og direktionsbetjening samt lovbekendtgørelser, vejlednings- og ansøgningsmateriale. Arbejdet indebærer løbende kontakt til relevante brancheorganisationer mv. Enhedens fire teams arbejder bl.a. med Det danske Landdistriktsprogram (LDP), økologi, EU's fælles markedsordning og tilsyn med landbrugets fonde. 

 

Der er en ledig juriststilling i både team LDP Miljø (15 medarbejdere) og team LDP Landbrug (15 medarbejdere), der primært arbejder med at designe og implementere tilskudsordninger under EU's Landdistriktsprogram, og bidrager til udviklingen af den fremtidige landbrugspolitik (CAP2020). 

 

I hele enheden er der ca. 10 jurister, og du vil komme til at indgå i et fagligt juridisk miljø med enhedens andre jurister, hvor der vil være tværgående arbejde. 

 

Vi har fokus på den enkelte medarbejders trivsel i et godt arbejdsklima med fleksible arbejdstider og imødekommenhed over for den enkelte medarbejders interesseområder og behov. 

 

Vores styrelse er præget af et stort engagement og en høj faglighed. Vi arbejder med LEAN og holder daglige tavlemøder i teamet. 

 

Ansættelsesvilkår 

Du vil blive ansat som fuldmægtig i henhold til overenskomst for akademikere i staten. 

 

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen i Nyropsgade i København. 

 

Kontakt  

Hvis du vil vide mere om stillingerne, så tøv ikke med at kontakte teamleder Morten Boye Hansen, tlf. +45 4526 3534. 

 

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk.   

 

Ansøgning 

Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på Søg stilling) senest den 20. maj 2019. Der kan indgå skrivetest i forbindelse med rekrutteringsforløbet. 

 

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Landbrugsstyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Du bliver en del af et miljø, hvor vi mestrer balancen mellem mange modsætninger og det er vi stolte af. Hos os taler vi om alt fra landbrugsstøtte og Karnov til plantesundhed og digitalisering. Hvis du tør plante dit frø hos os, så lover vi, at det får de bedste vækstbetingelser.

Del dette job

Kontakt

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Adresse 1
Nyropsgade 30
1780 København V
Danmark
Adresse 2
Nyropsgade 30
1730 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-05-2019
Udløber
19-05-2019
Kviknummer
LJA-73173465
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, Jura, Miljø, Politik og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Adresse
Nyropsgade 30
1730
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
08-05-2019
Ansøgningsfrist
19-05-2019
Kviknummer
LJA-73173465
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse, Jura, Miljø, Politik og samfund
Beliggenhed