Gem annonce

Teamansvarlig til Finansielt team i Udlændingestyrelsen (Regnskabsleder)

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
08-11-2018

Udlændingestyrelsen søger en teamansvarlig til kontoret for Økonomi og Indkvartering med fagligt ansvar for Finansielt team. 

 

Om stillingen 

Du skal arbejde i Finansielt team i Kontoret for Økonomi og Indkvartering, som har ansvaret for regnskabsområdet i Udlændingestyrelsen, herunder kreditor- og debitorbogholderi, fakturahåndtering, gebyradministration, bestilling og afregning af rejser, behandling af tolkefakturaer, vedligehold af vejledninger og instrukser, kontrol- og afstemningsopgaver, bidrag til årsrapport, tilsynsopgaver mv. 

 

Udlændingestyrelsens lønadministration varetages i et fælles Koncern HR under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der vil dog være visse kontrol og opfølgningsopgaver i forhold til lønområdet, som varetages i Finansielt team. 

 

Dine arbejdsopgaver 

Som teamansvarlig er du fagligt ansvarlig for at koordinere, prioritere og kvalitetssikre opgavevaretagelsen i Finansielt team. Du har ansvaret for den løbende koordination med medarbejderne i teamet samt den primære kontakt til ledelsen i kontoret om teamets arbejde og opgaver. Kontorchefen har personaleansvaret for medarbejderne i teamet. 

 

Dine opgaver vil herudover blandt andet være: 

 

  • løbende opfølgning og kontrol i forhold til regnskabet, herunder på lønområdet 

  • udarbejdelse af styrelsens driftsbudget og løbende opfølgning herpå 

  • udarbejdelse af ledelsesinformation på budget- og regnskabsområdet 

  • udarbejdelse og ajourføring af instrukser, vejledninger, kontoplaner og samarbejdsaftaler på regnskabsområdet. 

  • løbende opfølgning på brugeradgange, rettigheder, bemyndigelser og øvrige kontrolprocedurer 

 

 

Desuden skal du fungere som kontaktperson til Statens Administration og øvrige samarbejdspartnere på regnskabsområdet, herunder Rigsrevisionen. 

 

Om dig 

Du har en relevant uddannelsesbaggrund, f. eks. cand.merc., cand.polit., cand.oecon. eller en uddannelse inden forregnskab eller revision, og vi ser gerne, at du har erfaring indenfor økonomi- og regnskabsområdet. 

 

Vi forventer, at du: 

 

  • har et højt fagligt niveau og har et solidt kendskab til regnskab 

  • har erfaring med de statslige regnskabsprincipper, herunder erfaring med Navision Stat og gerne statens øvrige regnskabssystemer (IndFak2, RejsUd) 

  • kan arbejde selvstændigt og kan kommunikere præcist i skrift og tale 

  • er vant til at skrive notater og udarbejde beslutningsoplæg til ikke-regnskabskyndige personer 

  • er god til at samarbejde og dele ud af din viden og erfaring 

 

 

Det er vigtigt, at du arbejder struktureret og er kvalitetsbevidst, og samtidigg besidder evnen til at prioritere og bevare overblikket. Du vil skulle forstå og redegøre for komplicerede regnskabsmæssige problemstillinger samtidig med, at du forstår at navigere sikkert i din funktion som faglig ansvarlig. 

 

Desuden vil det være en fordel, at du har kendskab til det statslige budget- og bevillingssystem. 

 

Din nye hverdag 

Fælles for hele Udlændingestyrelsen er, at alle kontorer i forskelligt omfang er præget af den udvikling, der sker rundt omkring i verden, og der stilles derfor store krav til medarbejdernes og ledelsens vilje og evne til at håndtere omskiftelige forhold. 

 

I Finansielt team, som er en del af Kontoret for Økonomi og Indkvartering i Udlændingestyrelsen, er vi 5 engagerede medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde, og vores omgangstone er uformel. 

 

Som ansat i Udlændingestyrelsen tilbydes du fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid. Afhængigt af dine arbejdsopgaver kan det eksempelvis omfatte en ugentlig hjemmearbejdsdag eller en fire-dages-arbejdsuge. De konkrete vilkår aftales med din chef. 

 

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. 

 

Stillingen forventes besat pr. 1. februar 2019. 

 

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt souschef i Kontoret for Økonomi og Indkvartering Lisa Torup på telefonnummer 30 35 82 83 eller på e-mail lit@us.dk.   

 

Det bemærkes, at der bliver gennemført en registermæssig undersøgelse af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. 

 

Søg stillingen 

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning mv. senest søndag d. 25. november 2018. 

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 49. 

 

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker. 

 

Udlændingestyrelsens hoveddomicil ligger på Østerbro i København, men flyttes til Næstved, forventeligt den 1. marts 2020. I Center for Asyl, der er placeret i Allerød, er det alene Teamet for tidsbegrænset forlængelse af asyltilladelse, der flyttes til Næstved. 

 

Behandling af persondata 

Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen Sådan behandler vi persondata om dig før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf   

 

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: udlændinge og integration. Ministeriet har omkring 1200 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet, herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat. 

 

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: udlændinge og integration. Ministeriet har omkring 1.200 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet, herunder Udlændingenævnets sekretariat, Flygtningenævnets sekretariat og Nationalt ID-center. 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen
Blegdamsvej 62
2100 København Ø
Praktisk information
Oprettet
08-11-2018
Udløber
25-11-2018
Kviknummer
LJA-67619643
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Ledelse, Økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen

Adresse
Blegdamsvej 62
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-11-2018
Udløber
25-11-2018
Kviknummer
LJA-67619643
Jobtype
Fuldtid
Fag
Finans, forsikring og bank, Ledelse, Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Gem annonce