|   
Gem annonce

Talstærk studentermedhjælper til CIBU

Odense Kommune

Odense, Fyn

Indrykket
20-11-2020
Er du glad for og god til at arbejde med tal, og vil du være med til at styrke grundlaget for styring i Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU)? Så er her muligheden for at arbejde tæt sammen med vores økonomimedarbejdere i CIBU under Økonomi og Styring i Børn- og Ungeforvaltningen.

Om stillingen
Du kommer til at træde ind i et fagligt stærkt miljø, hvor du primært vil have en funktion ift. til at understøtte staben med forskelligartede opgaver. Stillingen giver dig derfor mulighed for at oparbejde kompetencer, som bruges i alle større organisationer inden for budget, analyse og ledelsesinformation.

Mange af dine opgaver ligger i et årshjul, som giver dig og os mulighed for at planlægge din tid, så det kan passe sammen med både dit studie og dine eksaminer og afdelingens generelle arbejdsflow. Et eksempel på en opgave er at betale fakturaer, bistå med den månedlige budgetopfølgning og udarbejdelse af analyser i SAS EG.

Derudover vil du løbende få opgaver med at hjælpe kollegaer i organisationen. F.eks. ved at lave udtræk på antallet af børn, der har fået indsatser hos CIBU.

Dine opgaver
Dine opgaver løses med den nødvendige støtte, og vi forventer, at du selv tager ansvar og gør dit bedste for at løse dem grundigt og bedst muligt. Opgaverne vil alle kunne placeres i nedenstående liste:
  • Datatræk fra AS2007/ BOB
  • Analyser og udregninger i regneark
  • Opsætning af tabeller
  • Samarbejde på tværs af afdelinger i CIBU
  • Betaling af regninger
  • Diverse ad-hoc opgaver
Hvem er du?
  • Du er en talknuser, der er grundig, selvstændig og engageret
  • Du er en god analytiker og kan levere resultater af høj kvalitet
  • Du er metodisk stærk og god til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger
  • Du har en uhøjtidelig omgangsform og kan begå dig på tværs af faggrupper og funktionsniveauer
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er studerende. Din præcise studieretning er ikke så afgørende, det vigtige er, at du brænder for at arbejde med tal og analyser og kan arbejde 1-2 hele dage dvs. ca. 10-14 timer om ugen. Timetallet aftales nærmere ved ansættelse.

Hvem er vi?
Vi er en stabsenhed bestående af centerchef, administrativ leder og 9 medarbejdere.

CIBU er en afdeling, der leverer indsatser til det specialiserede børne- og ungeområde i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. Sekretariatet er placeret på Ejby Kirkevej 15 i Odense SØ. CIBU består udover sekretariatet af to familiehuse, en kommunal døgninstitution, en døgninstitution med driftsoverenskomst og en driftsherrefunktion for det regionale Børnehus Syd. Samlet set er vi omkring 250 medarbejdere. Vi er i CIBU optaget af, at de udsatte børn og unge i Odense Kommune får den rette indsats, og at vi sammen formår at skabe resultater og en forskel for dem.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Hvis du har lyst til at høre mere om jobbet, kan du kontakte økonomisk administrativ leder Gitte Pasgaard Krogh på 6167 7332 eller konsulent Sven Attrup Rasmussen på 2149 1979. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 30. november 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 3. december 2020.

For at kome i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse. 

Følg vores Facebook side - Studerende i Odense Kommune - og hold dig opdateret på de nyeste studiejob og praktikpladser.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
20-11-2020
Udløber
30-11-2020
Kviknummer
LJA-81406480
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Odense Kommune

Adresse
Ejby Kirkevej 15
5220
Odense SØ
Praktisk information
Indrykket
20-11-2020
Ansøgningsfrist
30-11-2020
Kviknummer
LJA-81406480
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration
Beliggenhed
Gem annonce
   |