Vil du være med til at skabe et erhvervsliv, hvor almindelige mennesker har indflydelse og hvor social, miljømæssig og økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd? Så er du måske en af vores nye praktikanter i forårssemesteret.
Om stillingerne
Vi søger tre praktikanter til sekretariatet for Tænketanken Demokratisk Erhverv fra februar 2025 og 4-5 måneder frem.
Som praktikant i Tænketanken Demokratisk Erhverv bliver du en del af et fællesskabsorienteret, dagsordensættende og kreativt tænkende sekretariat med 13 andre kolleger, der holder til i indre København. Du får mulighed for at tage ansvar og følge Demokratisk Erhverv i en spændende udviklingsfase. Tænketanken har fået sit store politiske gennembrud, udgivet anerkendte analyserapporter og bliver løbende citeret i danske medier.
Vi søger følgende profiler:
Kommunikationspraktikant
Kan du gøre viden om demokratisk ejerskab tilgængeligt for forskellige målgrupper?
Som kommunikationspraktikant i Tænketanken vil du indgå i de formidlingsmæssige aspekter af tænketankens arbejde. Det omfatter blandt andet:
-
Præcis og æggende formidling af tænketankens analyseresultater til journalister og beslutningstagere
-
Profilering på SoMe (særligt LinkedIn og Instagram)
-
Forberedelse af materiale og møder som et led i vores medlemskommunikation
-
Fængende formidling af vores medlemsservice og produkter til medlemmer og kunder.
-
Udarbejdelse af nyhedsbreve og præsentationer
-
Tilrettelæggelse og afvikling af netværksmøder og konferencer.
Analysepraktikant
Kan du skabe ny, stærk viden om demokratisk ejerskab?
Som analysepraktikant i Tænketanken vil du indgå i tænketankens analyse- og vidensarbejde. Det omfatter blandt andet:
-
At bistå vores analyseteam i arbejdet med små og store undersøgelser
-
At bidrage med kvalitative eller kvantitative metodeegenskaber
-
Stå for f.eks. surveys, interview eller anden dataindsamling
-
Behandling af større datasæt og kodning
-
At bistå analyseteamet i udvikling af nye projekter og udarbejdelse af fondsansøgninger
Praktikant til ungeprojektet, Demokratisk TalentLab
Kan du gøre flere unge til aktive medejere?
Demokratisk TalentLab er et eksperimentelt projekt med formålet, at flere unge skal deltage i erhvervsdemokratiet. Projektet er bygget op omkring events, netværk og mentorordning, men udvikles løbende på baggrund af deltagernes feedback. Du kan læse mere om projektet på hjemmesiden: www.talentlab.dk
Som praktikant tilknyttet Demokratisk TalentLab vil du blandt andet bidraget til:
-
Afholdelse og planlægning af events og netværksmøder for unge og interessenter
-
Formidling og kommunikation til både den brede offentlighed og andre målgrupper
-
Research- og analyseopgaver: Herunder kan du eksempelvis være med til at udvikle vores evalueringsdesign og få brugt dine kompetencer i efterfølgende analyser.
Din profil (gælder for alle praktikstillingerne)
-
Du studerer på en relevant videregående uddannelse (statskundskab, sociologi, kommunikation, kulturstudier, journalistik eller lign.)
-
Du arbejder selvstændigt og struktureret
-
Du har en lyst til at lære om og styrke demokratisk ejerskab af vores virksomheder i Danmark
-
Du er klar på at bidrage til mindre opgaver inden for organisationsudvikling og administration
-
Du har erfaring med og lyst til at samarbejde tværfagligt med andre pa de konkrete projekter, du bliver tilknyttet
Vi tilbyder:
-
En praktikplads, hvor din faglige udvikling er i centrum
-
Tæt samarbejde med en praktikvejleder, som du løbende koordinerer opgaver og ansvarsområder med - herunder løbende feedback på dit arbejde
-
Tæt, faglig sparring og oplæring af kolleger - men også rum for selv at initiere arbejdet
-
En uformel kultur, hvor du ikke skal tøve med at prøve nye ideer af med kollegerne og stille kritiske spørgsmål
-
Mulighed for at teste dine akademiske færdigheder på et højt fagligt plan
-
Mulighed for at gå i dybden med opgaverne og følge dem helt til dørs
Vilkår:
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt. De fleste møder i tidsrummet 9-16.30, men der er mulighed for fleksible arbejdstider. Der kan forekomme opgaver uden for normal arbejdstid, dvs. i weekenden eller om aftenen i forbindelse med arrangementer. Det er en forudsætning, at praktikken er et led i din uddannelse, og at du får merit for praktikken. Tænketanken giver et honorar på kr. 3000 pr. måned som supplement til din SU.
Vil du vide mere?
Så kan du læse mere om Tænketanken Demokratisk Erhverv på http://demokratiskerhverv.dk/
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte sekretariatsleder Lillian Ebsen på mail: lillian@demokratiskerhverv.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgning, CV og evt. anbefalinger skal sendes til stilling@demokratiskerhverv.dk senest torsdag d. 7. november 2024. Du må gerne skrive enten kommunikation, Analyse eller TalentLab i emnefeltet alt afhængig af, hvilken stilling, du søger. Vi afholder samtaler i uge 48.