Gem annonce

Systemforvaltere til afdelingen for Klassifikationer og Inddata

Sundhedsdatastyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
16-11-2021

Vil du være en del af Sundhedsdatastyrelsen og hjælpe med til at sikre fremdrift og stabilitet på vores store nationale inddata-systemer? Vil du have en hverdag, med en bred kontaktflade i forhold til de nationale systemløsninger og er du vant til at håndtere tekniske problemstillinger på en struktureret måde? Så er du måske én af vores nye systemforvaltere i Sundhedsdatastyrelsen.

 

Din hverdag hos os

Dine primære arbejdsopgaver bliver at være ansvarlig for systemforvaltningen af en række systemer i afdelingen for Klassifikationer og Inddata (KID), herunder bl.a. Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) eller Landspatientregisteret (LPR). SEI er en nationalt dækkende inddataplatform, der anvendes i alle dele at Sundhedsvæsenet til at indberette og validere data til de centrale Sundhedsregistre. SEI er et 24/7/365 baseret system, der løbende udvides til at omfatte stadig flere indberetninger der både understøtter formål i Sundhedsdatastyrelsen og i Sundhedsministeriets koncern generelt, mens LPR-systemet er en skræddersyet løsning til ét af Sundhedsdatastyrelsens største registre.

 

Der er behov for to systemforvaltere, der både forstår forretningen internt, men også kan understøtte systemejer (KID) i kontakten mellem eksterne parter, IT-leverandører, applikationsudviklere m.m. Som systemforvalter vil du stå i spidsen for at sikre modenhed ift. forretningsunderstøttelse, sikkerhed, dokumentation, økonomistyring og leverandørsamarbejde. Der tale om nye stillinger i afdelingen i forbindelse med organisatorisk omlægning af opgaveporteføljen i Sundhedsdatastyrelsen

 

Udover at arbejde med SEI eller LPR, vil du også skulle være systemforvalter på en række mindre systemer i KID og i Sundhedsdatastyrelsen generelt.

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en relevant akademisk uddannelse med f.eks. en sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig baggrund. Vi forventer, at du besidder en vis teknisk forståelse. Din tekniske forståelse får du bl.a. brug for når du, i samarbejde med kollegaer, leverandører og interessenter, løbende skal sikre systemernes forretningsmæssig værdi og fremdrift.

 

Vi forventer, at du mestrer flere af disse kompetencer:                          

  • erfaring med systemforvaltning

  • erfaring fra sundhedsvæsenet

  • erfaring med udbud, leverandør- og kontraktstyring

  • erfaring med betjening af governance fora

  • kendskab til brugerstyring

  • kendskab til Informationssikkerhed

  • kendskab til tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet.

De fleste af de tekniske begreber kan læres hen ad vejen det afgørende er din vilje til at sætte dig ind i ofte meget komplekse problemstillinger og sammen med dine kollegaer sørge for, at systemerne til stadighed er i god gænge.

 

Vi lægger vægt på, at du tager ansvar og løbende vil være med til at professionalisere arbejdet med indsamling af data og de systemer der anvendes i den forbindelse. Vi ser derfor gerne, at du har erfaring med disciplinerne ift. systemforvaltning og har en struktureret tilgang til arbejdet.

 

Som person er du pragmatisk og åben og kan indgå i dialog og samarbejde med alle i og uden for Sundhedsdatastyrelsen.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med spændende opgaver og engagerede og dygtige kollegaer. Vores uformelle miljø giver plads til sparring, humor og en fornuftig balance mellem arbejde og privatliv.

 

Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport og har fri parkering på området.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

 

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder i DBS Henrik Mulvad Hansen på tlf. 2541 5103 eller sektionsleder i LOL Dorte Vesterholm Lind på tlf. 2924 8016.

 

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 49 og 50.

 

Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfrist: 05-12-2021

Ansættelsesdato: 01-02-2022


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundhedsdatastyrelsen

Adresse 1
Ørestads Boulevard 5
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-11-2021
Udløber
05-12-2021
Kviknummer
LJA-82962455
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsdatastyrelsen

Adresse
Ørestads Boulevard 5
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
16-11-2021
Ansøgningsfrist
05-12-2021
Kviknummer
LJA-82962455
Jobtype
Fuldtid
Kategori
IT, web og teknologi, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Beliggenhed
Gem annonce