Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sundhedsministeriet søger studentermedhjælper med interesse for økonomi på sundhedsområdet

Sundhedsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
25-01-2022

Har du lyst til at være en del af en spændende hverdag på sundhedsområdet og er du interesseret i at arbejde med tilskud, finanslov, COVID-19 indsatsen, folketingssvar og økonomistyring? Så er du måske vores nye kollegaer i Sundhedsministeriets kontor for Koncernøkonomi.

 

Om Koncernøkonomi

I Sundhedsministeriet er vi med til at sætte rammerne for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen og for at fremme danskernes sundhed og forebygge sygdomme. Vi understøtter indsatser på sundhedsområdet, og vi styrker rammerne for et stærkt, nært og sammenhængende sundhedsvæsen i Danmark. Endvidere bidrager vi aktuelt til en række af de centrale indsatser for at bringe Danmark bedst muligt igennem COVID19 pandemien.

 

I Koncernøkonomi har vi det overordnede ansvar for Sundhedsministeriets samlede økonomiske rammer. Det ansvar løfter vi bl.a. gennem økonomistyring, udgiftsopfølgning, økonomiberegninger til politiske forslag samt ved at føre politiske beslutninger ud i livet gennem udmøntning og opfølgning på sundhedspolitiske tilskud til foreninger, kommuner og regioner.

 

Kontoret består af 16 medarbejdere, heraf 3 studenter. Kontoret er inddelt i to teams: Tilskudsteamet og Budgetteamet, hvor dine opgaver vil gå på tværs.

 

Som en del af Koncernøkonomi vil du møde en hverdag med søde kollegaer, spændende opgaver og faglige udfordringer.

 

Din hverdag hos os

Som student i Koncernøkonomi vil du komme til at arbejde med mange forskellige opgaver i løbet af året og vil have mulighed for at hjælpe med udarbejdelsen af bl.a. regeringssager, COVID-19 indsatser, folketingssvar, udgiftsopfølgninger, tilskudsadministration, finansloven og ad hoc opgaver. Med andre ord vil du arbejde midt i Sundhedsministeriets økonomiske maskinrum.

 

Det er en fordel, at du er glad for at arbejde med tal og både kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med resten af kollegaerne i kontoret.

 

Du vil få et grundigt indblik i økonomien på sundhedsområdet, herunder hele COVID-19 indsatsen, og mulighed for at få en god forståelse af økonomistyring, og hvordan regeringen arbejder. Du vil bl.a. blive introduceret til de forskellige værktøjer og systemer, vi arbejder med på sundhedsområdet, samt til samarbejdet med styrelserne og det tværgående samarbejde i staten.

 

Du vil blive en del af et solidt fagligt miljø med mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks.

 

cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.scient.oecon., cand.scient.san.publ. el.lign.

 

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • har analytisk sans og god talforståelse

  • er grundig, struktureret og klar på at spørge om hjælp

  • kan kommunikere klart og præcist

  • har gåpåmod og lyst til at udvikle dig fagligt og personligt

  • har et godt kendskab til Excel.

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af et team af dygtige og engagerede kolleger, herunder to andre studentermedhjælpere og en praktikant, som, selvom vi har travlt, også prioriterer en uformel tone og at have det sjovt sammen.

 

Vi lægger vægt på balance mellem arbejde og studie, ligesom vi prioriterer, at du prøver kræfter med forskellige arbejdsopgaver.

 

Om ansættelsen

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

 

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer, som tilrettelægges fleksibelt i forhold til undervisning og eksamensperioder.

 

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingerne ved at ringe til chefkonsulent Kasper Dahl på tlf. 5121 1369 eller fuldmægtig Anna Daugaard Sillasen på tlf. 2040 0534.

 

Er du interesseret?

Så klik på søg stillingen og send os din ansøgning med CV, indskrivningsbevis og karakteroversigt. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 7.

 

Sundhedsministeriet har røgfri arbejdstid.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfrist: 11-02-2022

 

Ansættelsesdato: 01-03-2022

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundhedsministeriet

Adresse 1
Holbergsgade 6
1057 København
Danmark
Adresse 2
Holbergsgade 6
1057 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-01-2022
Udløber
11-02-2022
Kviknummer
LJA-83280137
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsministeriet

Adresse
Holbergsgade 6
1057
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
25-01-2022
Ansøgningsfrist
11-02-2022
Kviknummer
LJA-83280137
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Sundhed
Beliggenhed