Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sundhedsjura søger to jurastuderende med interesse for forvaltningsret og sundhedsret

Styrelsen for Patientsikkerhed

København, Storkøbenhavn

Indrykket
17-01-2024

Søger du et spændende studiejob med faglige udfordringer? Har du lyst til at arbejde med forvaltningsret og sundhedsjura og er du ambitiøs på egne og samfundets vegne? Så er du måske vores nye kollega.

 

Om Sundhedsjura

Vi arbejder for, at alle skal have de bedste betingelser, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Den ambition fører vi ud i livet i tæt samarbejde med bl.a. vores sundhedsfaglige kollegaer og på tværs af andre myndigheder, herunder Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsjurabestår af tre sektioner (Organisationssektionen, Individsektionen og sektionen for Lovgivning, udvikling og politik, og vi er ca. 40 medarbejdere, hvoraf 5 er studenter.

 

I Sundhedsjura har vi en bred opgaveportefølje, og vi har en lang række juridiske opgaver på tilsynsområdet samt intern og ekstern juridisk rådgivning inden for en lang række centrale regler på sundhedsområdet. Vi har desuden ansvaret for udarbejdelse af juridiske notater og analyser til brug for politikudviklingen på sundhedsområdet, lovgivningsarbejde og besvarelse af folketingsspørgsmål. Opgaverne i Sundhedsjura har høj bevågenhed og aktualitet, og løses i tæt samspil med styrelsens øvrige enheder samt relevante eksterne interessenter.

 

Din hverdag hos os

Som student vil du i det daglige enten blive en del af sektionen Lovgivning, udvikling og politik eller Organisationssektionen, og du vil primært enten skulle arbejde inden for områderne for tilsynet med markedsføringen af sundhedsydelser eller tilsynet med de kosmetiske behandlingssteder. Vi er en ambitiøs enhed i rivende udvikling, som består af en blanding af erfarne og nyuddannede jurister, der alle brænder for at gøre en forskel i understøttelsen af et trygt sundhedsvæsen. Vi har en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der rig mulighed for sparring.

 

Vi garanterer, at du vil blive fagligt udfordret, og der er rig mulighed for at bruge og udvikle dine evner både med hensyn til effektive arbejdsmetoder og praktisk sagsbehandling. Dine arbejdsopgaver og dit ansvar vil variere alt efter dine erfaringer og kvalifikationer, og du vil få en bred kontaktflade dels til dine juridiske kollegaer i Sundhedsjura, men også til kollegaer med anden faglig baggrund samt eksterne interessenter.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:              

  • Bidrage til sagsbehandling inden for vort tilsyn med enten markedsføring af sundhedsydelser eller kosmetiske behandlingssteder

  • Bidrage til sagsbehandling af aktindsigtsanmodninger efter forvaltningsloven

  • Bidrage til håndtering af borgerhenvendelser

  • Varetage forfaldende administrative opgaver, herunder oprettelse af sager, journalisering og kopiering

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du er i gang med din cand.jur. uddannelse og har minimum bestået 4. semester. Du er detaljeorienteret, interesseret i sundhedsjura og har en stærk analytisk sans. Desuden er du ambitiøs, ansvarsbevidst og udviser et stort engagement i dit arbejde.

 

Vi lægger derudover vægt på, at:

  • Du har et højt fagligt niveau med et solidt teoretisk kendskab til offentlig ret i bred forstand

  • Du har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner og kan formulere dig enkelt og klart

  • Du motiveres af at finde løsninger på komplekse juridiske problemstillinger samtidig med, at du kan bevare overblikket over dine opgaver

  • Du tager ansvar og er effektiv uden at gå på kompromis med kvaliteten

  • Du udviser holdånd og har gode evner for samarbejde på tværs af faggrupper

 

Vi tilbyder

En spændende arbejdsdag med varierende og meningsfyldte arbejdsopgaver. Du vil blive en del af et stærkt juridisk fællesskab og samtidig et inspirerende tværfagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger løser vigtige samfundsopgaver. Vores arbejdsmiljø er uformelt, dynamisk og med stor vægt på den sociale sammenhængskraft i enheden.

 

Om ansættelsen

Tiltrædelse ønskes pr. 1. maj 2024.

 

Du ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 timer, der tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie og arbejdsopgaver.

 

Ansættelsen sker i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

 

Den fysiske adresse er Islands Brygge 67, 2300 København S.

 

Ansøgningsfrist er den 18. februar 2024.

 

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Mai-Britt Bonde på tlf. 5148 4196 eller sektionsleder Henrik Kristensen på tlf. 7222 7798.

 

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og dokumentation for studieaktivitet. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8-10. Du kan læse mere om os på Forside | Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)

 

Ansøgningsfrist: 18-02-2024

Ansættelsesdato: 01-04-2024

 

Styrelsen for Patientsikkerheds vision er et trygt sundhedsvæsen. Det skal være trygt at være i sundhedsvæsnet - både for patienter og sundhedspersoner.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Styrelsen for Patientsikkerhed

Adresse 1
Islands Brygge 67
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Islands Brygge 67
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
17-01-2024
Udløber
18-02-2024
Kviknummer
LJA-85260034
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Styrelsen for Patientsikkerhed

Adresse
Islands Brygge 67
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
17-01-2024
Ansøgningsfrist
18-02-2024
Kviknummer
LJA-85260034
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Beliggenhed