Gem annonce

Styrelsesdirektør til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Skatteministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
03-06-2022

Vil du stå i spidsen for at sikre gode rammer for attraktive og velfungerende statslige arbejdspladser? Så er du måske den nye styrelsesdirektør for Medarbejder- og Komptencestyrelsen.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen varetager statens arbejdsgiverfunktioner, hvilket blandt andet indebærer, at styrelsen forbereder, indgår og implementerer overenskomster og aftaler på det statslige arbejdsmarked. Styrelsen er desuden ansvarlig for at sikre gode rammebetingelser og udvikle ledelse og personale gennem fællesstatslige initiativer inden for ledelsesudvikling og HR, herunder kompetenceudvikling og rekruttering mv.

Derudover gennemfører styrelsen fællesstatslige initiativer på arbejdsmiljøområdet samt udvikler samarbejdsstrukturen i staten. Formålet er at understøtte, at arbejdsgivere, ledere og medarbejdere har de rette kompetencer til at løse samfundsvigtige velfærdsopgaver til gavn for den enkelte borger og samfundet i sin helhed.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har desuden en vigtig opgave med at sikre samarbejde med og rådgivning af statens arbejdsgivere og understøtte et godt samarbejde med de faglige organisationer. Der vil også være centrale opgaver forbundet med at levere faglig og troværdig rådgivning af statens arbejdsgivere på det arbejds- og ansættelsesretlige område.

Til at løfte disse opgaver har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen brug for en direktør med solid ledelses- og forhandlingserfaring, dybdegående kendskab til den danske arbejdsmarkedsmodel og med god forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation. Hertil forventes, at den kommende direktør:

  • kan agere selvstændigt og træffe beslutninger baseret på god dømmekraft
  • er robust og har naturlig autoritet samt en god fornemmelse for egen rolle og mandat
  • besidder stærke kommunikationsevner og kan sikre bred dialog og samarbejde
  • er konstruktiv og tillidsskabende og formår at finde smidige og solide løsninger på komplekse og principielle problemstillinger
  • er vedholdende og kan håndtere forskelligartede interesser, så der kan sikres balancerede resultater
  • kan sikre veltimede initiativer med blik for den politiske virkelighed samt sikre høj kvalitet og fremdrift på styrelsens løbende (drifts)opgaver
  • har ledelsesmæssigt overblik, gennemslagskraft og er i stand til at sætte en klar retning
  • kan sikre en kultur præget af faglighed, ansvarlighed, samarbejde og udsyn
  • har erfaring med og kan navigere i beslutningsprocesser i staten, herunder har god dømmekraft ift. udformning og tilskæring af beslutningsgrundlag.

Styrelsesdirektøren har det overordnede ansvar for styring, prioritering og planlægning af den samlede opgaveløsning i styrelsen, samt det overordnede ansvar for den strategiske udvikling af styrelsen.

Styrelsesdirektøren refererer til Skatteministeriets departementschef.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er klassificeret i lønramme 40/løngruppe 4. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i bestemmelserne i rammeaftalen om kontraktsansættelse af chefer i staten. Stillingen ønskes besat på åremål.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil indtil videre være Landgreven 4, 1301 København K.

Ansættelse i Skatteministeriet er betinget af tilfredsstillende straffeattest og sikkerhedsgodkendelse.

Tiltrædelse

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning, CV og eksamensbevis via linket "Søg stillingen". Ansøgningsfristen udløber den 14. august 2022. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til afdelingschef Christina Severinsen på tlf. 72 37 48 57.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillings-ID

155916

Ansøgningsfrist

14-08-2022

Arbejdssted

Hovedstadsområdet

Arbejdssted

Landgreven 4, 1301 København K

Hjemmeside

www.skm.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skatteministeriet

Adresse
Landgreven 4
1301 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
03-06-2022
Udløber
03-07-2022
Kviknummer
LJA-83683803
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skatteministeriet

Adresse
Landgreven 4
1301
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
03-06-2022
Ansøgningsfrist
03-07-2022
Kviknummer
LJA-83683803
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce