Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger tre analytisk stærke fuldmægtige eller specialkonsulenter og en barselsvikar til erhvervsuddannelsesområdet

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
10-05-2021

Har du stærke analytiske kompetencer, og har du lyst til at arbejde med at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne? Så er du måske en af vores nye kolleger i Kontor for Erhvervsuddannelser.

 

Om kontoret

 

Vi arbejder for at gøre det lettere at give god undervisning på erhvervsuddannelserne. Vi arbejder med at videreudvikle og øge kvaliteten i uddannelserne. Vi bidrager til implementering af reformer og aftaler på erhvervsuddannelsesområdet, herunder den seneste Trepartsaftale fra november 2020. Alle vores opgaver løses i tæt samspil med samarbejdspartnere, både skoler og organisationer.

 

Kontoret består pr. 1. juni 2021 af 37 medarbejdere fordelt på tre teams, der arbejder med at videreudvikle og øge kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Du bliver en del af Team Tilsyn og Data, hvor du sammen med de øvrige 8 medarbejdere i teamet skal bidrage til at udvikle og drive tilsynet med erhvervsuddannelserne.

 

Om arbejdsopgaverne

 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Implementering af et nyt risikobaseret tilsyn med de nye målsætninger om lærepladser

  • Planlægning og gennemførelse af årlige risikobaserede kvalitetstilsyn med institutionerne: Databaseret screening af institutioner, efterfølgende udtagelse til tilsyn, tilsynsbesøg på institutionerne og udarbejdelse af beslutningsoplæg til det videre forløb

  • Planlægning og gennemførelse af tematiske tilsyn med særskilte områder og enkeltsagstilsyn

  • Understøtte dataanvendelse på eud

  • Dialog med erhvervsskolerne, skoleorganisationer og de faglige udvalg (arbejdsmarkedets parter) omkring tilsyn

  • Bidrage til ministerbetjening og direktionsbetjening

  • Samarbejde med ministeriets læringskonsulenter 

Om dig

 

Du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm. cand.polit. eller lignende. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra centraladministrationen samt kendskab til erhvervsuddannelserne, men det er ikke en nødvendighed.

 

Vi forventer, at du:

  • har stærke analytiske evner, herunder ift. kvantitative analyser

  • har en systematisk tilgang til opgaveløsningen

  • kan formulere dig korrekt og klart på skrift og i tale

  • er metodisk og fagligt stærk

  • kan se de store sammenhænge uden at miste blikket for detaljerne

  • er pragmatisk og udviklingsorienteret og kan tænke i nye og bedre løsninger

  • har gode samarbejdsevner og godt humør, også når arbejdstempoet er højt

  • har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation. 

Løn- og ansættelsesvilkår

 

Vi ønsker at besætte stillingerne senest pr. 1. august 2021.

 

Der er tre faste stillinger og ét barselsvikariat. Stillingen som barselsvikar er tidsbegrænset til udgangen af juli måned 2022. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt, og du bliver ansat som AC-fuldmægtig eller specialkonsulent - afhængigt af din profil og dine kvalifikationer - efter fællesoverenskomst for akademikere i staten eller en anden relevant organisationsaftale.

 

Ansættelsessted: Frederiksholms Kanal 26, 1220 København.

 

Vil du vide mere?

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Maria Nørby på telefon 6188 4750 eller teamleder Maria Rye Dahl på telefon 2144 2917. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk og om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på stukuvm.dk.

 

Lyder det som noget for dig?

 

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest onsdag den 26. maj 2021 kl. 12.00. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job.

 

Angiv venligst i din ansøgning om du søger en af de faste stillinger eller barselsvikariatet.

 

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 22/23 og 2. samtaler i uge 24. Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at besvare en case, der vil indgå som en del af den samlede vurdering.

 

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

 

Om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Vi understøtter ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-05-2021
Udløber
26-05-2021
Kviknummer
LJA-82077417
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Forskning og undervisning, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitets- Og Hogskoleradet

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 26
1220
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
10-05-2021
Ansøgningsfrist
26-05-2021
Kviknummer
LJA-82077417
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Forskning og undervisning, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed