Gem annonce

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger studentermedhjælper til Ledelsessekretariatet

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
09-02-2024

Vil du arbejde med topledelsesbetjening og understøtte professionel implementering af undervisningspolitik i en organisation, der varetager opgaver på et af de vigtigste velfærdsområder i centraladministrationen? Så er arbejdet som studentermedhjælper i Ledelsessekretariatet i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) i Børne- og Undervisningsministeriet måske noget for dig.

 

I stillingen vil du få mulighed for at arbejde tæt på direktionen i STUK og arbejde med en bred vifte af forskellige opgaver, der retter sig ud mod undervisningssektoren. 

 

Om Ledelsessekretariatet og arbejdsopgaverne

Du bliver en del af Ledelsessekretariatet, som varetager en række forskellige opgaver for direktionen og ledelseskredsen i STUK og styrelsen som helhed. Opgaverne spænder bredt i forhold til en række administrative og strategiske udviklings- og driftsopgaver, fx direktionsbetjening, drift og udviklings af forretningsgange, organisationsudvikling, økonomi samt en række projekter rettet mod undervisningssektoren såsom STUKs tilsynsstrategi.

 

Vi har i STUK et særligt fokus på alle vores medarbejderes udvikling, det gælder ikke mindst vores studentermedhjælpere. Dette udmønter sig både i et arbejde med din faglige udvikling i løbet af din ansættelse, men også med hensyn til senere karrieremuligheder i styrelsen.  

 

Dine primære opgaver bliver bl.a.:

  • Bidrage til udvikling og drift af styrelsens ledelsesinformation om tilsynet, herunder bearbejdning af data til ledelsesinformation.

  • Understøtte arbejdet med en række organisationsudviklingsprojekter, herunder styrelsens arbejde med driftsledelse, interne faglige arrangementer mv. Herunder bl.a. udarbejdelse af surveys samt efterfølgende databehandling og afrapportering.

  • Bidrage til opgaver i relation til implementeringen af styrelsens bestyrelsesstrategi, herunder planlægge større konferencer, udarbejde mødemateriale mv.

  • Gribe opgaver - stort som småt - som kræver løsning nu og her.

 

Om dig

Vi forventer, at du er i gang med en lang videregående uddannelse som fx økonomi, statskundskab, uddannelsesvidenskab el. lign.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • arbejder struktureret og er løsningsorienteret og er grundig i din opgaveløsning,

  • er fleksibel og har stærke statistiske og metodiske evner,

  • er selvstændig, ansvarsfuld og tager initiativ,

  • er talstærk og har erfaring med databehandling,

  • har stærke kompetencer i Microsoft Office, særligt Excel og

  • er dygtig i den skriftlige formidling og kan bidrage til oplæg og andre skriftlige opgaver

 

Om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Vi understøtter ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser og dagtilbud til alle børn, elever og kursister.

 

I Styrelsen for Undervisning og Kvalitet arbejder vi for at gøre det lettere at give god undervisning til glæde og gavn for landets børn, unge og voksne. Vi fremmer kvalitetsudvikling på uddannelser på Børne- og Undervisningsministeriets område, varetager tilsyn med kvaliteten på uddannelserne og understøtter en effektiv institutionsdrift.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker på overenskomstvilkår efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

 

Generelt tilstræber vi en gennemsnitlig arbejdstid på 15-20 timer om ugen - dog med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder, ligesom vi gerne vil kunne trække lidt yderligere på dig i perioder med spidsbelastning.

 

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

 

Ansættelsessted: Teglholmgade 1, 2450 København SV

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Karen-Kathrine Elvers på 3392 5186 eller chefkonsulent Malene Pio på 4160 3640.

 

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på vores hjemmesider www.uvm.dk og www.stukuvm.dk.

 

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via linket i annoncen senest søndag den 03.03 2024. Vi forventer at afholde 1-2 samtalerunder i uge 10-11.

 

Du kan blive bedt om at besvare en caseopgave i forbindelse med samtalen, der vil indgå som en del af den samlede vurdering.

 

Ansøgningsfrist

03-03-2024

 

Tiltrædelsesdato

01-04-2024

 

Arbejdssted

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i København

 

Hjemmeside

https://www.stukuvm.dk/

 

Arbejdstider

Studentermedhjælper

 

Kontakt

Malene Pio

Teamleder

E-mail

4160 3640

 

Karen-Kathrine Elvers

Fuldmægtig

E-mail

33925186

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Teglholmsgade 1
2450 København SV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-02-2024
Udløber
03-03-2024
Kviknummer
LJA-85322465
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Teglholmsgade 1
2450
København SV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-02-2024
Ansøgningsfrist
03-03-2024
Kviknummer
LJA-85322465
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce