Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger en talstærk fuldmægtig til udvikling og drift af prøver, eksamen og test på folkeskoleområdet

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-05-2021

Kontor for Prøver, Eksamen og Test søger en fuldmægtig, som er talstærk, analytisk tænkende og arbejder systematisk, som er god til at samarbejde og som kan holde hovedet koldt i travle situationer. Den rette kandidat kan hjælpe os med at styrke anvendelsen af data i enheden og kan indgå i enhedens øvrige opgaver med afholdelse af prøver, eksamen og test på folkeskoleområdet.

Om Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Kontoret har det samlede ansvar for prøver, eksamen og test samt 7-trins-skalaen i Børne- og Undervisningsministeriet. Kontoret har en række meget alsidige opgaver, og som sin hjørnesten, en stor teknisk og praktisk driftsopgave, som skal fungere for, at skoler og institutioner kan afholde prøver og test. Derudover bidrager kontoret til politikudvikling og politisk betjening og gennemfører løbende større og mindre udviklingsopgaver på prøve- og testområdet. Folkeskoleenheden, hvor den ledige stilling er, består af 15 engagerede medarbejdere. Vi vægter både vores opgaver og vores samarbejde højt og hjælper hinanden, også når der er travlt.

Dine arbejdsopgaver

Som ny medarbejder i folkeskoleenheden skal du bidrage i forhold til enhedens forskelligartede opgaver. Derudover ønsker vi at opprioritere vores udnyttelse af data og analyser, især data fra prøverne og data, som indberettes af institutionerne på vores område, til at styrke vores drifts- og udviklingsopgaver. Formålet er at styrke den politiske betjening og at sikre bedre udnyttelse af vores driftsmæssige ressourcer. Du skal drive det arbejde i enheden og bidrage til udbredelsen af at inddrage data og analyser i enhedens arbejde generelt.

Vores nye kollega skal kunne varetage følgende opgaver:

  • bidrage til udførelsen af en sikker og effektiv gennemførelse af folkeskolens prøver, de nationale test og sprogprøverne

  • bidrage til kontorets opgaver, herunder sagsbehandling, politisk betjening, ministerbetjening, eksempelvis udarbejde sagsfremstillinger og indstillinger, besvare folketingsspørgsmål og udarbejde presseberedskaber om prøver, eksamen og test

  • bidrage til generel styrkelse af enhedens brug af data som ministeriet besidder om prøver, eksamen og test på folkeskoleområdet, så alle i enheden får et skarpere blik for, hvordan vi kan understøtte vores arbejde med kvantitative analyser

  • gennemføre mindre analyser af fx karakterdata, data fra elevbesvarelser af folkeskolens prøver, økonomiberegninger osv.

 

Den konkrete sammensætning af dine arbejdsopgaver vil afhænge af din erfaring, dine ønsker og kvalifikationer og afstemmes med enhedens samlede opgavevaretagelse.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.soc. eller tilsvarende samfundsvidenskabelig uddannelse eller en læreruddannelse suppleret med en relevant kandidatuddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra de uddannelsesområder, som ministeriet arbejder med eller fra centraladministrationen.

Vi forventer, at du:

  • har en systematisk tilgang til opgaveløsningen

  • kan formulere dig korrekt og klart på skrift og i tale

  • er metodisk og fagligt stærk

  • har stærke analytiske evner, særligt ift. behandling af data og kvantitative analyser

  • kan se de store sammenhænge uden at miste blikket for detaljerne

  • er pragmatisk og udviklingsorienteret og kan tænkte i nye og bedre løsninger

  • har gode samarbejdsevner og godt humør, også når arbejdstempoet er højt

  • har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation.

 

Løn- og ansættelsesvilkår               

Du bliver ansat som fuldmægtig afhængig af kvalifikationer og efter gældende overenskomst. Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer. Stillingen ønskes besat fra den 1. august 2021.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Christian Vestergaard Sloth på telefon 4010 9185 eller kontorchef Birte Iversen på telefon 2077 5861.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via stillingsopslaget på vores hjemmeside på www.uvm.dk/job  senest mandag den 24. maj 2021.

Vi forventer at afholde første runde samtaler torsdag den 27. maj og anden runde samtaler mandag den 31. maj. Der kan indgå cases i samtalerne. Du vil få yderligere oplysninger, hvis du indkaldes til samtale.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-05-2021
Udløber
24-05-2021
Kviknummer
LJA-82060164
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Forskning og undervisning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Frie Skolers Lærerforening

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 26
1220
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
06-05-2021
Ansøgningsfrist
24-05-2021
Kviknummer
LJA-82060164
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Forskning og undervisning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed