Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger en fuldmægtig til arbejdet med vejledning og overgang til ungdomsuddannelse

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-01-2021

Vil du være med til at styrke unges introduktion og valg af ungdomsuddannelse? Har du erfaring med politikudvikling, projekt- og procesledelse og måske endda viden om uddannelsesvejledning og unge menneskers uddannelsesvalg, og har du lyst til at være med til at omsætte politiske aftaler til konkrete forbedringer for de mange unge, der hvert år forlader grundskolen og skal videre i erhvervsuddannelse, gymnasium, FGU osv.? Så er du måske vores nye kollega.

 

Om os

 

Center for Grundskole har ansvaret for en række centrale opgaver på grundskole- og vejledningsområdet i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Centeret er en central samarbejdspartner for Børne- og Undervisningsministeriets departement i både udvikling og implementering af policy og arbejder tæt sammen med Styrelsen for It og Læring. Centeret udgøres af ca. 70 medarbejdere ledet af to kontorchefer.

 

Du vil blive en del af team vejledning og udsatte børn og unge. Teamet tæller 10 medarbejdere og har blandt andet opgaver med drift og udvikling af vejledningsområdet, herunder udsatte unge. Aktuelt er teamet særligt optaget af at udmønte et nationalt program for udskoling og valg af ungdomsuddannelse, der udspringer af erhvervsuddannelsesaftalen fra 2018. Her er fokus på at styrke vejledningen af den unge således, at børn og unge igennem deres skoleforløb får bedre kendskab til egne styrker og kompetencer i sammenhæng med valget af ungdomsuddannelse. Endvidere vejleder teamet kommuner og skoler ift. spørgsmål om vejledning og overgange generelt, ligesom, vi har stort fokus på at følge og understøtte den videre implementering af den kommunale ungeindsats i forlængelse af aftalen herom.

 

Dine arbejdsopgaver

 

Du skal arbejde med udvikling, formidling, og projektstyring af initiativer vedrørende vejledning i og overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelse samt vejledning som en del af den kommunale ungeindsats, særligt:

  • Implementering af politiske aftaler om vejledning, herunder Fra folkeskole til faglært og Aftale om bedre veje til uddannelse og job, med fokus på de nye kommunale ungeindsatser

  • Udarbejdelse af notater, projektbeskrivelser mv.

  • Projektledelse, fx af indsatser målrettet kommuners, skolers, lærere og vejlederes arbejde med vejledning og understøttelse af de unges refleksioner om uddannelse og job

  • Udarbejdelse af vejledningsmaterialer om regler, god praksis, overgange og vejledning mv.

  • Formidling og videndeling, herunder løbende opdatering af hjemmeside, oplæg for praktikere, dialog med vidensmiljøer og lignende 

Om dig

 

Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand. scient. soc., cand. pæd. eller lignende. Du har erfaring fra lignende stillinger enten fra centraladministrationen, kommuner, vidensmiljøer, interesseorganisationer eller konsulenthuse. Vi forventer, at du interesserer dig for policyudvikling, har strategisk sans og er i stand til at have mange bolde i luften. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation.

 

Vi ser herudover gerne, at du:

  • Har viden om og erfaring inden for vejledningsområdet, dvs. vejledningsfaglig indsigt og praksiskendskab, og gerne med fokus på udsatte unge

  • Har forståelse for politiske processer og kan samarbejde bredt både internt i ministeriet og med relevante aktører på vejledningsområdet

  • Har erfaring med at indsamle og formidle eksisterende viden fra forskning og erfaringer fra praksis

  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og kan skrive notater og sager mv.

  • Har stærke processuelle, strategiske og analytiske evner

  • Trives med et stort selvstændigt ansvar og har en selvstændig og struktureret arbejdsform med fokus på at bevare overblikket og sikre resultater og fremdrift

  • Har gode samarbejdsevner, da du kommer til at indgå i et tæt samarbejde på tværs af ministeriet

  • Bidrager til, at det er sjovt at gå på arbejde 

Vil du vide mere?

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lea Reenberg på telefon 4014 5052 eller kontorchef Christine Lindrum Iversen på telefon 2670 4154.

 

Du kan læse mere om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på hjemmesiden www.stukuvm.dk eller generelt om Børne- og Undervisningsministeriet på www.uvm.dk

 

Løn- og ansættelsesvilkår

 

Du vil som udgangspunkt blive ansat som fuldmægtig efter AC-overenskomsten.

 

Vi ønsker at besætte stillingen senest pr. 1. april 2021.

 

Ansættelsessted: Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

 

Sådan søger du

 

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via vores hjemmeside på www.uvm.dk/job senest den 29. januar 2021. Vi forventer at holde samtaler i uge 6 og 7.

 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-01-2021
Udløber
29-01-2021
Kviknummer
LJA-81551208
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

EOS-utvalget

First Hotels AS

Kommunal- og moderniseringsdepartementet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 25
1220
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
06-01-2021
Ansøgningsfrist
29-01-2021
Kviknummer
LJA-81551208
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed