Gem annonce

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger en akademisk medarbejder til tilsyn med specialpædagogisk støtte

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-03-2021

Vil du være med til at gøre en forskel for elever og studerende med en funktionsnedsættelse? Har du lyst til at arbejde med tilsyn og interesserer du dig for handicappolitik, uddannelse og specialpædagogisk støtte (SPS)? Så er du måske vores nye akademiske medarbejder i Enheden for Specialpædagogisk Støtte (SPS-enheden) i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Om os

Vi administrerer de statslige specialpædagogiske støtteordninger (SPS-ordningerne) i forbindelse med uddannelse. SPS skal sikre, at elever og studerende med en funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre. Støtten kan bl.a. bestå af it-hjælpemidler til f.eks. elever og studerende med ordblindhed, bevæge- eller synshandicap eller støttetimer til elever og studerende med psykiske eller neurologiske vanskeligheder. Vi administrerer SPS-ordningerne på fri- og privatskoler, efterskoler, frie fagskoler, FGU, ungdomsuddannelserne, videregående uddannelser samt almene og erhvervsrettede voksen og efteruddannelser.

SPS-enheden består af 22 medarbejdere, herunder administrativt personale og en række generalister med handicapfaglig, økonomisk og juridisk viden om området. Enheden er ministeriets handicapfaglige enhed. Vi administrerer ca. 100 aftaler om indkøb af diverse specialpædagogiske ydelser, træffer årligt mere end 100.000 afgørelser om tildeling af SPS og arbejder løbende med at kvalitetsudvikle SPS-ordningerne.

Du bliver en del af en arbejdsplads med et godt socialt sammenhold, hvor vi alle brænder for at gøre det muligt for elever og studerende med funktionsnedsættelser at tage en uddannelse på lige vilkår med andre.

Om arbejdsopgaverne

Vi har i SPS-enheden igangsat et stort udviklingsarbejde med tilsynet af SPS, og i forlængelse heraf opnormerer vi området og etablerer et tilsynsteam. Tilsynsteamet vil bestå af 4-5 medarbejdere. Vi fører tilsyn med, at institutionerne forvalter SPS-ordningerne i overensstemmelse med lovgivningen og til støttemodtagernes bedste.

Dine hovedopgaver vil være:

  • Planlægning, gennemførelse og afrapportering af tilsyn, herunder udarbejdelse af planlægnings- og metodenotater, kommunikation med skoler og institutioner, opfølgning mm.

  • Bidrag til fortsat udvikling af tilsynet med SPS

 

Herudover vil dine opgaver kunne omfatte:

  • Bidrag til den løbende udvikling af arbejdsgange i SPS-enheden

  • Løse diverse ad hoc-opgaver

  • Deltagelse i interne og eksterne arbejdsgrupper om SPS

 

Om dig

Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse. Erfaringer med tilsyn vil være en fordel, men ikke en betingelse. Nyuddannede med gode teoretiske færdigheder og med blod på tanden for at lære en masse kan også komme i betragtning. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring eller kendskab til handicapområdet og børn og unge med funktionsnedsættelser. Det vil endvidere være en fordel, hvis du har interesse for og indsigt i undervisningsområdet og har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er analytisk tænkende og systematisk i din tilgang til arbejdsopgaver

  • Er pragmatisk og udviklingsorienteret og kan tænke i nye og bedre løsninger

  • Kan formulere dig klart og tydeligt på skrift og i tale

  • Arbejder struktureret og har fokus på resultater

  • Kan bevare overblikket og samtidig har blik for detaljen i et til tider højt arbejdstempo

  • Har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation

  • Kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst

  • Har gode samarbejdsevner

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som fuldmægtig efter fællesoverenskomsten for akademikere i staten.

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt og senest den 1. juli 2021.

SPS-enheden skal udflyttes til Holbæk i forbindelse med regeringens plan for Bedre Balance i Danmark. Udflytningen forventes at finde sted august 2021. Arbejdsstedet vil derfor være i Holbæk, men med mulighed for fleksibilitet, idet noget af arbejdstiden kan planlægges som hjemmearbejde.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Kia Schou Borggaard på telefon 2369 1529.

Du kan også læse om styrelsen på vores hjemmeside www.stukuvm.dk og om de specialpædagogiske ordninger på www.spsu.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via stillingsopslaget på vores hjemmeside uvm.dk/job senest søndag den 25. april 2021.

Vi forventer at holde samtaler i uge 18 og 19. Der vil være to samtalerunder, og der vil blive stillet en mindre opgave i forbindelse med samtalerunde 2.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
26-03-2021
Udløber
25-04-2021
Kviknummer
LJA-81877308
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Forskning og undervisning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Holmens Kanal 22
1060
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-03-2021
Ansøgningsfrist
25-04-2021
Kviknummer
LJA-81877308
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Forskning og undervisning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce