Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studiemedhjælper til personalejuridisk team i Randers Kommune

Randers Kommune

Aarhus, Østjylland

Indrykket
10-05-2021
Brænder du for at arbejde med personalejuridiske emner, og kan du omsætte teori til praksis? Vil du udfordres fagligt og prøve kræfter med arbejdet i en politisk styret organisation? Så er det måske dig, vi søger til at bistå vores personalejuridiske team!

Personalejuridisk team søger en studentermedhjælper, der kan se udfordringen i et spændende, lærerigt og studierelevant arbejde, hvor du i praksis kan prøve kræfter med forskellige personalejuridiske emner.

Om jobbet
Vi servicerer hele Randers Kommune indenfor personalejuridiske emner. Vi giver vejledning og rådgivning både i enkeltsager og på det generelle niveau. Opgaverne løses i tæt samarbejde med ledere i hele Randers Kommune, og vi samarbejder med øvrige stabe i kommunen samt eksterne samarbejdspartnere.

Som studentermedhjælper i vores team bliver din primære arbejdsopgave at bistå teamet på forskellig vis i det daglige arbejde med den personalejuridiske opgaveportefølje. Du kommer således til at aflaste og supplere juristerne med forskellige opgaver ved at trække på din faglige viden og interesse for personalejura. Det er derfor vigtigt, at du kan lide at arbejde med juridiske problemstillinger i praksis og kan formidle stoffet på en letforståelig måde. Opgaver i teamet kan f.eks. være:
  • Fortolkning af overenskomster og arbejdstidsaftaler
  • Sparring med leder i forbindelse med lønforhandlinger
  • Udarbejdelse af afgørelser om aktindsigt
  • Støtte til teamet i konkrete personalesager
  • Revision af teamets paradigmer
  • Udarbejdelse af materiale til undervisningsbrug indenfor personalejuridiske emner.

Din profil
Vi forventer, at du:
  • Har en bachelor og er i gang med en kandidatdelen af cand.jur eller cand.merc.jur
  • Har interesse i og gerne kendskab til ansættelsesret og overenskomstforhold du har evt. valgt studieretning efter dette
  • Kan arbejde selvstændigt og er samtidig en teamplayer
  • Er fleksibel med hensyn til opgaveløsningen og trives med en hverdag hvor opgaverne hurtigt skifter
  • Er god til at prioritere i opgaverne og til at sikre rettidig løsning.

Hvem er vi
Du bliver en del af det personalejuridiske team i Randers Kommune, som ud over dig består af 4 medarbejdere. Organisatorisk indgår vi som en del af staben Personale og HR, hvor vi har et tæt samarbejde med HR-teamet og Løn- og Personaleteamet såvel fagligt som socialt.

Du kommer til at indgå i et team, hvor fagligheden er stor, og hvor vi har respekt for hinandens synspunkter. Vi arbejder i et travlt miljø, hvor du vil få engagerede og dygtige kolleger. Vi hjælper hinanden, og besvarelsen af mange spørgsmål bliver til hen over skrivebordene i vores fælles kontor. Samtidig lægger vi vægt på, at vi skal have et godt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til at have det sjovt med hinanden.

Løn- og ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er normalt 15 timer. Stillingen er tidsbegrænset til den 30. juni 2022, dog senest indtil du har færdiggjort din kandidatuddannelse.

Ansættelse og aflønning
sker i henhold til overenskomst for akademikere indgået mellem KL og AC. Forventet tiltrædelse er medio august 2021 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfristen er den 4. juni 2021 kl. 23.59. Ansættelsessamtaler afholdes den 11. juni 2021. Som led i ansættelsesprocessen anvendes personprofilværktøjet Insights. Du kan få yderligere oplysninger om jobbet hos leder af personalejuridisk team Steen Nielsen på telefon 20 11 98 31 eller e-mail steen.nielsen@randers.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Randers Kommune

Adresse 1
Laksetorvet 1
8900 Randers C
Danmark
Tlf
51562138
Adresse 2
8380 Trige
Danmark
Kontaktperson
Tlf: 
-
Praktisk information
Oprettet
10-05-2021
Udløber
04-06-2021
Kviknummer
LJA-82076562
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Ansøg nu
Lignende job

Universitets- Og Hogskoleradet

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Randers Kommune

Adresse
Laksetorvet 1
8900
Randers C
Tlf: 51562138
Praktisk information
Indrykket
10-05-2021
Ansøgningsfrist
04-06-2021
Kviknummer
LJA-82076562
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Beliggenhed