Hos Lightbooth er vi på udkig efter en dygtig og engageret økonomicontroller, der kan bidrage til vores finansielle funktion. Brænder du for tal, og har du en skarp analytisk sans? Er du i gang med en relevant uddannelse indenfor økonomi?
Om Lightbooth:
Lightbooth er en højtflyvende virksomhed med et internationalt perspektiv. Vi er Københavnerbaseret men udvikler og sælger vores photobooth/marketing-system i hele verden. Du vil blive en del af vores farverige team bestående af techies, musiknørder, flamboyante sælgere, og nattelivseksperter.
Om jobbet:
Som vores økonomicontroller vil du spille en nøglerolle i at styrke vores finansielle funktion. Din primære opgave vil være at aflaste founders teamet ved at overtage og selvstændigt varetage de nedenstående opgaver. Målet er, at du hurtigst muligt vil få overdraget hovedansvaret.
Opgaver:
- Finansiel rapportering
- Budgettering
- Likviditetsstyring
- Analyser og økonomiske indsigter
- Bidrage til optimering af økonomiske processer
- Indkrævning af ubetalte fakturaer
Vi forventer, at du:
- Er i gang med en relevant økonomisk uddannelse
- Har en stærk analytisk evne og øje for detaljer
- Er ansvarsfuld og struktureret i dit arbejde
- Har en proaktiv tilgang
- Kan begå dig skriftligt og mundligt på dansk og engelsk
Vi tilbyder:
- Fleksible arbejdstider med respekt for dit studie
- Ansvar fra dag 1 og mulighed for at gøre en reel forskel
- Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
- Central placering med kontor på Gammeltorv i Kbh K
- Fælles frokost hver dag og hyggelige fredagsbarer
- Et tæt kollegaskab både internt i Lightbooth, men også i vores kontorfællesskab med andre startups indenfor diverse brancher
- Mulighed for at vokse i din rolle og tage mere ansvar over tid
Er du klar til at tage del i vores spændende rejse og bidrage med din ekspertise indenfor økonomi? Send din ansøgning og CV til job@lightbooth.dk