Gem annonce

Studerende til Djøfs studenterrådgivning

Djøf

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-03-2024

Vi i studenterrådgivningen er et stort team, hvor alle er studerende. Vi ansætter studerende i takt med, at vores kolleger fx bliver færdiguddannet eller er på udlandsophold.

 

Vi har derfor løbende brug for nye kræfter og du er derfor altid velkommen til at sende os dit CV og ansøgning, hele året rundt.

 

Bliv en del af vores unikke fællesskab i Djøfs studenterrådgivning

I Djøf studenterrådgivning er du sikret en spændende arbejdsdag, hvor du bliver styrket fagligt og har gode udviklingsmuligheder. Du kommer til at arbejde for at stille de studerende medlemmer stærkere i deres studiejob og fremtidige arbejdsliv. Det gør du ved at rådgive både telefonisk og over mail, hvor medlemmets ønsker og behov er det der former arbejdsdagen. Du kommer derfor til at prøve kræfter med mange forskellige og alsidige arbejdsopgaver.

 

Du indgår i et team bestående af 17 studerende med forskellige uddannelsesbaggrunde, der spænder bredt mellem bl.a. jura, psykologi, kommunikation og erhvervsøkonomi. Vi er et selvkørende team og har i fællesskab ansvaret for den daglige drift i studenterrådgivningen.

 

Du skal sammen med os lykkes med

  • være medlemmets sparringspartner i forhold til jobsøgning, arbejdsliv, lønforhandlinger, CV/ansøgning, jobsamtaler og trivsel

  • rådgive medlemmerne om juridiske områder som fx kontrakt- og ansættelsesvilkår i studiejobbet

  • ringe til vores medlemmer og tilbyde dem relevant rådgivning og sparring med afsæt i medlemmets situation

  • forhandle og rådgive i sager om fx manglende løn eller afskedigelser - vi behandler sagen fra start til slut i tæt sparring med vores juridiske konsulenter

Vi forventer naturligvis ikke, at du kan varetage alle opgaver fra begyndelsen. Du bliver klædt godt på gennem et oplæringsforløb, ligesom du sammen med resten af teamet løbende bliver opkvalificeret, så du kan yde rådgivning af høj kvalitet til medlemmerne.

 

Vi klapper i hænderne, hvis du kan krydse nogle af de her af

  • læser en relevant uddannelse på fx Københavns Universitet, Copenhagen Business School eller Roskilde Universitet og har nogle år tilbage af studiet

  • er god til at lytte og kan sætte dig ind i andres situation og behov

  • trives i en rolle som rådgiver, der indebærer daglige samtaler med forskellige profiler

  • er nysgerrig på sagsbehandling og ansættelsesretlig viden

  • kan samarbejde og samtidig tage ansvar for selvstændige arbejdsopgaver

  • er effektiv og motiveres af at arbejde målrettet og resultatorienteret i forhold til teamets mål

  • synes, det lyder spændende at gøre en forskel for de studerende i deres studiejob 

  • kan udvise fleksibilitet og bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag med skiftende opgaver.

Som ansat i Djøfs studenterrådgivning kan du forvente at se frem til

  • et studierelevant og fagligt styrkende arbejde

  • løbende mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver og udvikle dine kompetencer

  • styrke dine kompetencer inden for forhandlingsteknik og rådgivning

  • indgå i et spændende tværfagligt miljø med masser af faglig sparring og personlig udvikling

  • opnå bred viden om arbejdsmarkedet og ansættelsesretlige problemstillinger

  • blive en del af et team af 17 studerende, hvor vi vil hinanden og har et godt sammenhold

Bliv en del af et Djøf i rivende udvikling

Måske har du hørt om Djøf som en arbejdsplads, der har fokus på faglighed, en høj grad af psykisk tryghed og medarbejdere der brænder for deres arbejde. Men vidste du også, at Djøf er en organisation med stor rummelighed og højt til loftet? Vi har stor tillid til hinanden og er optagede af, at vi trives og har en god balance mellem arbejde, studie og fritid. 

 

Djøf er en organisation i udvikling, hvor vi hver dag øver os i at være mere modige og eksperimenterende. Vi vil gerne åbne os endnu mere mod omverdenen for at hente inspiration og viden. Vi vokser og udvikler os. Nu mangler vi bare dig.

 

Som ansat i Djøf kan du glæde dig til

  • attraktive løn- og ansættelsesvilkår

  • stærk faglighed og gode udviklingsmuligheder

  • betalt frokostpause med en lækker og klimavenlig frokostordning

  • et spændende tværfagligt miljø med solidt sammenhold

  • god lokation med to minutters gang til Nørreport Station og Kongens Have

  • månedlige sociale arrangementer for alle studerende i Djøf

  • at være en del af en stærk organisation i udvikling og vækst

  • andre attraktive vilkår - fx sundhedsforsikring og ekstra fridage

Det med småt

Arbejdstiden er 15 timer om ugen og ligger som udgangspunkt mellem kl. 8.45 og kl. 16.15 mandag til fredag. Du kommer til at deltage i ét teammøde om måneden og ét månedligt ringe-event i forbindelse med den opsøgende rådgivning. Begge disse aktiviteter ligger i tidsrummet fra kl. 16 til kl. 19. Derudover forventer vi, at du har lyst til fra tid til anden at deltage på messer og repræsentere Djøf på vores stande, hvis vi fx besøger studiestederne.

 

Din arbejdsplads vil være i Djøf, på Nørreport i København. Du vil blive månedslønnet, og timelønnen vil være på ca. 173,53 kr.

 

Lyder det som et match?

Så send din ansøgning og CV via ansøgningslinket her på siden.

 

Er du endnu ikke helt sikker, kan du kontakte chef for Studenterrådgivningen; Lotte Jepsen på loj@djoef.dk

 

I Djøf arbejder vi på at skabe et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked. Hjælp os med at fokusere på dine færdigheder og dit potentiale ved at undlade oplysninger som navn, køn, alder eller billede i dit CV og ansøgning.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Djøf

Adresse 1
Gothersgade 133
1123 København K
Danmark
Tlf
33 95 97 00
Adresse 2
Gothersgade 133
1123 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-03-2024
Udløber
01-01-2025
Kviknummer
LJA-85377252
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Ansøg nu
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation

Djøf

Adresse
Gothersgade 133
1123
København K
Danmark
Tlf: 33 95 97 00
Praktisk information
Indrykket
12-03-2024
Ansøgningsfrist
01-01-2025
Kviknummer
LJA-85377252
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce