Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studerende med stærke skriftlige kommunikationskompetencer

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

København, Storkøbenhavn

Indrykket
27-09-2022

Er du en dygtig læser og skribent? Har du interesse for beskæftigelsesområdet, og synes du, at det ville være spændende at formidle viden om området? Så har vi brug for dig til at hjælpe med at håndtere henvendelser fra borgere.  

Vi arbejder for et bæredygtigt arbejdsmarked

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere. 

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt, hvad vi beskæftiger os med, kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på én gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker. 

Du kan læse mere om os på http://www.star.dk/

Vær med til at formulere politisk kommunikation 

Du bliver en del af Arbejdsmarkedspolitisk Center 1. Vi arbejder for at sikre, at beskæftigelseslovgivningen på bedst mulig vis understøtter kommunerne i deres beskæftigelsesindsatser, så kommunerne kan give den rette hjælp til borgerne.

Vi besvarer et stort antal henvendelser om vores fagområde. Svarene skal være lette at forstå for modtagere uden forudsætninger. Det bliver derfor din primære opgave at skrive klare, gode svar på borgernes henvendelser.

Vi har derudover en bred vifte af andre opgaver, som du over tid vil komme til at hjælpe med at løse. Det kan fx være implementeringsprojekter, analyser og politikudvikling.

Du vil opleve en spændende, alsidig hverdag med mange forskellige opgaver, som giver dig konkrete erfaringer med og indsigter i livet som embedsmand.

Bliv vores nye kollega   

Vi søger to nye kolleger. Vi forventer, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, meget gerne inden for sprog og kommunikation; fx i dansk, retorik eller journalistik. Derudover har du lyst til at tilegne dig viden om politik og regler på beskæftigelsesområdet og har lyst til at arbejde i en politisk organisation.

Vi forestiller os, at du:

  • skriver fejlfrit og letlæseligt dansk og har styr på tegnsætning
  • er en dygtig, hurtig og grundig læser
  • er systematisk, grundig og omhyggelig
  • trives med at arbejde med faste og korte frister.

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingerne er studenterstillinger på gennemsnitligt 15 om ugen. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. december 2022.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Michael Jørgensen på tlf.nr. 7221 7631 eller kontorchef Lotte Horsholt på tlf.nr. 7221 7418.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag den 19. oktober 2022.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

 

 

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Adresse 1
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
27-09-2022
Udløber
19-10-2022
Kviknummer
LJA-84069892
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Adresse
Vermundsgade 38
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
27-09-2022
Ansøgningsfrist
19-10-2022
Kviknummer
LJA-84069892
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed