Gem annonce

Studerende med interesse for kommunikation og webredigering

Region Hovedstaden

Hillerød, Nordsjælland

Indrykket
11-07-2019
Har du en interesse inden for kommunikation, og vil du være med til at formidle de gode historier om forskning og innovation i Region Hovedstaden?

I Enheden for Sundhedsforskning og Innovation søger vi en engageret studerende med interesse for kommunikation og hjemmesider til at arbejde med tekster, grafik og webredigering, i relation til forskning og innovation i Region Hovedstaden. Dine opgaver vil først og fremmest være at hjælpe til med formidling af tekst om servicefunktionerne, og du vil således understøtte vores hovedformidlingsside: www.regionh.dk/fi.

Er du frisk på at hjælpe til og tage fat i mange forskellige opgaver af praktisk og skriftlig karakter, og har du en veludviklet sans for formidling? Så er det dig, vi søger.

Om enhed for Sundhedsforskning og Innovation

Sundhedsforsknings- og innovationsenheden består af ca. 50 medarbejdere. Vores hovedopgave er at understøtte mulighederne for excellent forskning og innovation, der skaber bedre behandlinger og service til gavn for regionens patienter. Det gør vi blandt andet ved at servicere forskere og innovatører samt at sikre gode rammebetingelser for udvikling og styrkelse af forskning og innovation på regionens ni hospitaler.

Som studentermedhjælper i enheden vil du derfor få mulighed for at deltage i arbejdet med at styrke og forbedre forskning og innovationsmulighederne i regionen, både på praktisk og strategisk plan.

Om opgaverne og dig

Dine opgaver vil bestå af web- og tekstredigering, skrive udkast til webtekster, nyheder, power point oplæg og anden skriftlig formidling. Herudover vil der være mulighed for at arbejde med grafisk formidling, videoformidling, ad-hoc kontorarbejde samt support ved konferencer og workshops mm.

Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende, frisk på at løse forskelligartede opgaver samt er god til at skabe overblik i din opgaveportefølje.

Du er interesseret i at arbejde inden for sundhedsforskningsområdet. Du vil gerne arbejde med kommunikation, skriftligt såvel som grafisk samt webredigering. Du læser måske en kommunikationsuddannelse eller en sundhedsakademisk uddannelse, men det vigtigste er, at du har interessen for at løse kommunikationsopgaver i relation til sundhedsforskning og innovation.

Dine kendetegn er endvidere, at du er:

  • engageret, omhyggelig og hurtig til at sætte dig ind i nyt stof
  • god til at skrive og kan formidle kompliceret stof i mere let tilgængelige formater
  • god til at arbejde selvstændigt og fokuseret
  • initiativrig, løsningsorienteret og pligtopfyldende
  • i stand til at bevare overblikket med øje for de væsentligste detaljer og har kendskab til web-redigering eller interesse for at arbejde med det og sociale medier
  • servicemindet, fleksibel, god til at samarbejde og overholde deadlines
Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Mads Monrad Hansen på mail: mads.monrad.hansen@regionh.dk eller på telefon 27 62 21 95 (efter den 5/8) eller specialkonsulent Annet Krogsdam Jørgensen på mail: annet.krogsdam.joergensen@regionh.dk eller på telefon 29 99 97 14 (efter den 29/7).

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Arbejdstiden er i gennemsnit 15-18 timer pr. uge med mulighed for at tilføje ekstra timer.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt Regionsgården i Hillerød, men efter aftale er der mulighed for hjemmearbejde en gang imellem.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV og dokumentation for uddannelse senest den 15. august 2019.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

Om arbejdspladsen

Sundhedsforskning og Innovationsenheden er den del af Center for Regional Udvikling placeret i på Kongens Vænge i Hillerød sammen med en række andre koncerncentre i Region Hovedstadens centraladministration. Du vil i enheden være med til at supportere de 4000 forskningsaktive medarbejdere på Region Hovedstadens hospitaler samt bidrage til formidling af regionens forskerstøttefunktioner og overordnede forskning- og innovationsstrategiske prioriteringer.





Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Region Hovedstaden

Adresse
3400 Hillerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-07-2019
Udløber
15-08-2019
Kviknummer
LJA-74408035
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Hovedstaden

Adresse
Kongens Vænge 2A
3400
Hillerød
Tlf 91167677
Praktisk information
Indrykket
11-07-2019
Ansøgningsfrist
15-08-2019
Kviknummer
LJA-74408035
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Administration
Beliggenhed
Gem annonce