Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studerende med interesse for grønne offentlige indkøb

Beskæftigelsesministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-09-2022

Vi arbejder for et bæredygtigt arbejdsmarked

I Beskæftigelsesministeriets departement arbejder vi dagligt og tæt sammen med ministeren om at omsætte politikernes visioner til faktiske løsninger, som borgerne mærker i deres hverdag. Sammen med styrelserne har vi ansvaret for altid at give ministeren det bedst mulige grundlag af relevant og tilgængelig viden at træffe sine beslutninger på. Det er vores kerneopgave at understøtte ministeren og Folketinget ved rettidigt at afsøge, gennemarbejde, analysere og forberede materiale på højt fagligt niveau og indgå i saglig dialog om det. Som departement er det samtidig vores opgave at sætte retning for hele ministerområdet. Og det gør vi via effektiv styring og ledelse. 

 

Her kommer du altså helt ind i centrum af den faglige og politiske proces og får fingrene ned i problemstillinger og løsninger, som involverer milliarder af skattekroner med stor betydning for tusindvis af mennesker. 

 

Du kan læse mere om os på www.bm.dk

 

Få erfaring med alle processerne i offentlige indkøb

I Koncernindkøb har vi ansvaret for, hvordan Beskæftigelsesministeriet håndterer indkøb og udbud. Vi rådgiver og vejleder ministeriet i alle facetter af indkøb og kontraktindgåelse i offentlig regi.  Vi har fokus på at udvikle og optimere indkøbsområdet for hele tiden at have det bedst mulige beslutningsgrundlag og for at sikre, at vi løser opgaver klogt og anvender ressourcerne bedst muligt. Derudover har vi i Koncernindkøb ansvar for implementere regeringens grønne indkøbsstrategi Grønne indkøb for en grøn fremtid i Beskæftigelsesministeriet.

 

Koncernindkøb består af tre medarbejdere og to studentermedhjælpere, herunder en faglig leder. Du skal være med til at understøtte en bred vifte af

 

Koncernindkøbs aktiviteter i tæt samspil med teamet, som bistår og vejleder dig i din opgaveudførelse.

 

Du vil blandt andet komme til at bidrage til opgaver vedrørende:

  • udføre opgaver i forbindelse med EU-udbud

  • indhente tilbud og udarbejde kontrakter

  • arbejde med den grønne dagsorden

  • varetage opgaver af administrativ karakter

  • vejlede og rådgive i processen ved gennemførelse af udbud og indkøb

  • dataudtræk, der bl.a. skal danne grundlag for indkøbsanalyser og ledelsesinformation

 

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en relevant uddannelse fx cand.merc.(jur.) eller en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx cand.polit., cand.oecon., cand.tech.soc., eller cand.scient.pol.

  • har kendskab til Excel, god talforståelse og kan forholde dig til store datamængder

  • kan lide at formidle information både mundtligt og skriftligt

  • har interesse for at arbejde med og understøtte den grønne dagsorden

  • er initiativrig og har lyst til at tage ansvar

  • har godt humør og lyst til at lære

 

Vi tilbyder dig:

  • erfaring med offentlige indkøb og de arbejdsopgaver der knytter sig til indkøb

  • en arbejdsplads med et højt fagligt niveau

  • et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at have en åben og positiv tilgang til hinanden, og at have det sjovt sammen, også når arbejdspresset er stort

 

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er departementet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

 

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 om ugen. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest 1. december 2022.

 

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Heidi Laanstra på tlf. 20 32 56 44.

 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest den 7. oktober 2022 kl. 12

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 41.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Beskæftigelsesministeriet

Adresse 1
Holmens Kanal 20
1060 København K
Danmark
Web
Adresse 2
Holmens Kanal 20
1060 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-09-2022
Udløber
07-10-2022
Kviknummer
LJA-84058674
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Beskæftigelsesministeriet

Adresse
Holmens Kanal 20
1060
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-09-2022
Ansøgningsfrist
07-10-2022
Kviknummer
LJA-84058674
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed