Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studerende med interesse for at strukturere og formidle data til ledelsen

Beskæftigelsesministeriets Departement

København, Storkøbenhavn

Indrykket
02-03-2023

Er du interesseret i statslig styring og i at samarbejde på tværs af et stort ministerområde? Og kan du arbejde struktureret med data og kommunikere let forståeligt? Så har vi brug for dig på vores hold til styring i Beskæftigelsesministeriet. 

 

Få erfaring med statslige processer og med at samarbejde og koordinere opgaver på tværs af et ministerium

Du vil blive del af et kontor, som varetager den overordnede styring og tilsynet med koncernen. Du vil få ansvar for at koordinere opfølgninger og tilsyn. Du vil blive ansvarlig for at arbejde med ledelsesinformation til direktionen og koncernledelsen i Beskæftigelsesministeriet.

 

Du vil blandt andet komme til at bidrage til opgaver vedrørende:

  • Ministeriets arbejde med at sikre et tilstrækkeligt sikkert kontrolmiljø

  • Koordination af og opfølgning på Rigsrevisionens undersøgelser på ministerområdet

  • Opfølgning på rettidighed i ministeriets sagsgange

  • Ledelsesinformation til direktionen og Koncernledelsen

 

Kontor med ansvar for strategisk styring i Beskæftigelsesministeriets koncern

Du vil blive en del af Koncernstyring, hvor vi medvirker til, at ministerområdets enheder (styrelser) løser opgaverne rettidigt, effektivt og fornuftigt i overensstemmelse med gældende regler, vejledninger og kvalitetskriterier. Vi koordinerer arbejdet med departementets økonomi og regnskab, ligesom vi har det overordnede ansvar for effektivisering på ministerområdet. Derudover er vi Rigsrevisionens indgang til Beskæftigelsesministeriet. Vi har også det overordnede ansvar for udbud og indkøb på ministerområdet.

 

Du bliver en del af et kontor, der består af 17 medarbejdere heraf to studentermedarbejdere ud over dig. Vi lægger stor vægt på at have et godt indbyrdes samarbejde.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse fx økonomi, statskundskab, samfundsvidenskab, samfundsfag eller lignende samfundsvidenskabelig uddannelse,

  • har kendskab til Excel, god talforståelse samt kan arbejde struktureret og detaljeorienteret med data

  • kan lide at koordinere og samarbejde samt er god til at formidle både mundtligt og skriftligt

  • er initiativrig og har lyst til at tage ansvar

  • har godt humør og lyst til at lære.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie og i eksamensperioder, hvor studiet kræver mere af din tid, er der mulighed for fleksibilitet.

 

Vi vil gerne have, at du starter senest 1. maj 2023.

 

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Kristian Malte Andersen på tlf. 72205040.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest søndag den 19. marts 2023.

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 12 og 13.

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist

19-03-2023

 

Stillingstype

Student

 

Arbejdssted

Beskæftigelsesministeriets departement, København

 

Hjemmeside

www.bm.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Beskæftigelsesministeriets Departement

Adresse 1
Holmens Kanal 20
1060 København
Danmark
Adresse 2
Holmens Kanal 20
1060 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-03-2023
Udløber
19-03-2023
Kviknummer
LJA-84580203
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Beskæftigelsesministeriets Departement

Del dette job

Virksomhedsinformation

Beskæftigelsesministeriets Departement

Adresse
Holmens Kanal 20
1060
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
02-03-2023
Ansøgningsfrist
19-03-2023
Kviknummer
LJA-84580203
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed