Gem annonce

Studentermedhjælpere til undervisning, børneaktiviteter og omvisning

Det Kgl. Bibliotek København

København, Storkøbenhavn

Indrykket
05-11-2019
Studentermedhjælpere til undervisning, børneaktiviteter og omvisning på Det Kgl. Bibliotek

Er du vild med historie, litteratur og kultur, og kan du omsætte faglig viden til læring for børn og unge? Så er du måske vores nye kollega.

Det Kgl. Bibliotek tilbyder læringsforløb til grundskolen og ungdomsuddannelser samt fritidsaktiviteter til børn og deres voksne i Den Sorte Diamant. Til at varetage undervisningsforløbene og deltage i fritidsarrangementerne søger Kulturafdelingen på Det Kgl. Bibliotek 5 studentermedhjælpere til ansættelse fra 15. januar 2020.

Kulturafdelingen
Kulturafdelingen har ansvar for Det Kgl. Biblioteks kulturelle aktiviteter og formidling, herunder udstillinger, koncerter, foredrag, litteraturarrangementer og kulturnetværket Students Only! Afdelingen har desuden ansvaret for udlejning af lokaler til møder og konferencer samt ansvar for driften af kulturklubben Diamantklubben og butikken i Den Sorte Diamant.

Dine opgaver

  • Din primære arbejdsopgave bliver at formidle bibliotekets udstillinger og samlinger til elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser på en vedkommende måde, der inddrager og engagerer eleverne og bygger på dialog. Du vil få udførlige manualer med øvelser og faglig information, samt blive grundigt oplært.
  • Derudover vil du skulle formidle bibliotekets udstillinger til voksne grupper på mere traditionelle omvisninger.
  • Vi forventer, at du også vil deltage ved bibliotekets arrangementer for børn og familier, som bliver afviklet ca. 6-8 gange om året af 1-3 dages varighed, typisk i forbindelse med skoleferier eller på lørdage.
Undervisning på Det Kgl. Bibliotek bygger på ekspertviden, gejst, dialog og en lang tradition for at indsamle, forske, formidle og skabe oplevelser ud fra dansk historie og kultur. Vi håber, at du lige som os brænder for at begejstre børn og unge og pirre deres nysgerrighed, inspirere dem til refleksion og stimulere deres kritiske evner. Du kan læse mere om undervisning på Det Kgl. Bibliotek her: www.kb.dk/undervisning

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har:

  • lyst til at formidle fagligt stof til børn og unge, og mod på at sætte dig ind i forskellige undervisningsmetoder og museumspædagogik.
  • interesse for litteratur, kultur og historie og aktivt studerende ved en lang- eller mellemlang videregående uddannelse.
  • en fleksibel og løsningsorienteret tilgang til koordinering af vagter.
Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med formidling til børn og unge, men ikke en forudsætning.

Du skal i hele ansættelsesperioden være studerende på en videregående uddannelse, og have mere end ét år tilbage på dit studie.

Praktiske informationer om undervisningsforløbene
Du vil indgå i et team af studerende, der sammen har ansvar for at varetage undervisningsforløb og omvisninger. Du vil få en fast ugedag, hvor du er ansvarlig for den pågældende dags undervisningsforløb samt omvisninger for voksne grupper.

Vi forventer, at der vil være 1-5 forløb pr. medarbejder pr. uge svarende til en arbejdsbyrde på 3-15 timer pr. uge. Det forventes, at du anvender tid til forberedelse samt oprydning mv. i forbindelse med de enkelte forløb.

Løn
Ansættelse og aflønning sker som studentermedhjælp i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ved gennemførelse af omvisninger vil du blive aflønnet efter Det Kgl. Biblioteks regulativ for omvisere.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og børneattest.

Ansøgning
Hvis ovenstående lyder som et job for dig, bedes du fremsende CV med eksamensudskrift og ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen Søg Stillingen allernederst i stillingsopslaget på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside. Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions på 7244 0644.

Du bedes vedhæfte din ansøgning samt dokumentation fra dit studiested, der viser at du er aktiv studerende. Ansøgningen skal være modtaget senest mandag d. 2. december 2019.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte kontorfuldmægtig Anne Louise Nygaard Westtoft alnm@kb.dk eller på 91 32 43 23.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. 850 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for 650 mio. kr.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Det Kgl. Bibliotek København

Adresse
1221 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-11-2019
Udløber
02-12-2019
Kviknummer
LJA-77144777
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Forskning og undervisning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Det Kgl. Bibliotek København

Adresse
Søren Kierkegaards Plads 1
1221
København K
Tlf 91324140
Praktisk information
Indrykket
05-11-2019
Ansøgningsfrist
02-12-2019
Kviknummer
LJA-77144777
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Forskning og undervisning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce