Gem annonce

Studentermedhjælpere til undervisergruppen i CAMES på Rigshospitalet

HR og Uddannelse

Gentofte, Storkøbenhavn

Indrykket
15-04-2019

Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation Rigshospitalet (CAMES-RH) har brug for syv nye studentermedarbejdere pr. 15. august 2019. Vi søger derfor engagerede, sociale og aktive studerende til at indgå i vores undervisergruppe.

CAMES samler Region Hovedstadens forsknings-, udviklings- og undervisningsaktiviteter inden for medicinsk og kirurgisk simulation. Målet med alle CAMES aktiviteter er at øge kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen. Den simulationsbaserede træning af lægestuderende på CAMES-RH er primært en forberedelse af studerende til deres klinik og omfatter en række kliniske færdigheder samt kommunikation.

Om jobbet

Arbejdsopgaverne for CAMES-RH studentermedarbejdere i undervisergruppen består primært i undervisning af andre lægestuderende (peer to peer) i udvalgte kliniske færdigheder såsom hjertelungeredning, anlæggelse af blærekateter og perifer veneadgang, objektiv undersøgelse, suturering, led undersøgelse, gynækologisk undersøgelse, genoplivning, praktisk intro til ultralyd m.m. Herudover assisterer CAMES studentermedarbejdere ved afholdelse af de stationsbaserede eksaminer (OSCE og MFTL), hjælper med at klargøre og vedligeholde udstyr og lokaler samt bistår de fastansatte i andet forefaldende arbejde efter behov.

Jobbet er meget selvstændigt og giver indflydelse pa både kursusindhold og praktisk tilrettelæggelse. Du oplæres løbende og grundigt i de relevante procedurer og opgaver. Når du har opnået erfaring med opgaverne, kan du blive tilbudt en tovholderfunktion. Ligesom de øvrige ansatte i gruppen refererer du til teamkoordinator Therese Møller-Andersen.

De fleste af vore aktiviteter inden for peer to peer undervisning i kliniske færdigheder foregår i CAMES-RHs lokaler i Aldersrogade, men CAMES har til huse på forskellige matrikler, hvor undervisningen også kan foregå.

Om os

CAMES er organiseret som en del af Center for HR i Region Hovedstaden. Vi udbyder mange kurser, driver en vifte af udviklingsprojekter og en masse forskning inden for simulationsbaseret læring i sundhedsvæsenet. Vi er en tværfaglig arbejdsplads med læger, sygeplejersker, SOSU, fysioterapeuter, ingeniører, magistre, psykologer og HKere foruden vore studentermedarbejdere. Ud over undervisergruppen har vi også en gruppe studentermedarbejdere på CAMES-RH, som beskæftiger sig med avanceret teknisk simulation samt en gruppe ansat ved CAMES-Herlev, som assisterer ved full-scale simulation. CAMES bedriver udvikling og innovation og har derfor en ret omskiftelig hverdag med jævnlige ændringer, nye opgaver og kolleger samt mange samarbejdspartnere. Vi er ambitiøse på kvaliteten af det, som vi leverer hver især og sammen.

Center for HR er en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler. Vi leverer uddannelse og kompetenceudvikling, ledelses- og organisationsudvikling, og vi yder rådgivning og service inden for løn, personalejura og arbejdsmiljø.

I Center for HR dyrker vi nysgerrighed og læring. Her får du mulighed for at udvikle dig i en retning, der gør dig til medskaber af fremtidens sundhedsvæsen. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi forventer og giver plads til at du selv tager ansvar og initiativ. Vi vil styrke lederskabet i den enkelte, fordi det skaber faglig og personlig energi og gode resultater.

Om dig

Du er lægestuderende på bachelordelen og har bestået 2. semester. Du har vist interesse for undervisning og formidling, hvorfor undervisningserfaring er en stor fordel. Du har gode samarbejdsevner og stor fleksibilitet. Hvis du også har kreative evner eller har erfaringer med at være tovholder eller at have ansvar for praktiske opgaver, så hører vi også gerne om det i ansøgningen.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår sker med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Du ansættes uden fast arbejdstid, som varierer over et semester. Arbejdstiden er fortrinsvis pa hverdage i tidsrummet 08.00-20.00. Arbejdet fordeles mellem ca. 30 studentermedarbejdere i en vagtplan, som forventes dækket.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte teamkoordinator Therese Møller-Andersen på telefon 35 45 54 24 eller studentertalsmand Niels Frederich Holm på telefon 24 91 61 37.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 3. juni 2019.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt
Tlf
35455424
2900 Hellerup
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
15-04-2019
Udløber
03-06-2019
Kviknummer
LJA-72566424
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

HR og Uddannelse

Adresse
Kildegårdsvej 28
2900
Hellerup
Tlf 38669602
Praktisk information
Oprettet
15-04-2019
Udløber
03-06-2019
Kviknummer
LJA-72566424
Jobtype
Studenterjob
Fag
Administration
Beliggenhed
Gem annonce