Gem annonce

Studentermedhjælpere til Skole, Inklusion og Sundhed i Fagligt Center i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
24-11-2021

Vil du arbejde med understøttelse af forskellige faglige opgaver i en politisk styret organisation? 

 

Er du struktureret, systematisk og løsningsorienteret i din tilgang til opgaveløsningen?

 

Og er du tilmed interesseret i børne- og ungeområdet?

 

Så er et job som studentermedhjælper i Fagligt Center (FAC) måske noget for dig. Vi søger nu en-to dygtige og ansvarsbevidste studentermedhjælpere til at understøtte forskellige opgaver inden for sundhed og pædagogisk, psykologisk rådgivning (PPR).

 

Dine opgaver som student vil være afvekslende, men som udgangspunkt inden for ovenstående områder. Af og til vil der være opgaver på tværs af Fagligt Center, hvor studenterhjælp bliver koordineret af vores studenterkoordinator. Derfor er det vigtigt for os, at du har interesse for området, men samtidig altid er klar til at træde til og give en hånd med, når det kommer til opgaver ad hoc med kort frist andre steder i Fagligt Center.

 

Dine opgaver

Du kommer til at arbejde med:

  • understøttelse og drift af kommunens fagsystem for PPR herunder kvalitetssikring af data og support til brugere

  • ad hoc-opgaver i forbindelse med udbud og implementering af fagsystem for PPR og sundhedsplejen

  • understøttelse af økonomiopgaver fx indkøb og fakturahåndtering via kommunens indkøbssystem Kvantum

  • understøttelse af administrative opgaver i den daglige drift, fx puljeudmeldinger og budgetopfølgning

  • opsamling og rapportopsætning, samt evt. mindre analyser af data på sundhedsområdet

  • diverse ad hoc-opgaver som eksempelvis skriftlig formidling, mødeforberedelse etc.

  • kompetencer og personlige egenskaber

 

Vi forventer, at du

  • læser på en relevant, akademisk uddannelse, og du har gerne mindst to år tilbage af dine studier

  • arbejder hjemmevant i hele Office-pakken og særligt i Excel

  • generelt har gode it- og systemkompetencer, og nemt kan sætte dig ind i nye systemer

  • har gode skriftlige formidlingsevner, og du kan formidle forskellig information og data i et modtagerorienteret og fejlfrit sprog

  • er metodestærk, har gode analytiske evner og gerne erfaring med kvantitativ metode

  • er grundig og struktureret, og du følger altid dine opgaver helt til dørs

  • trives både med at arbejde selvstændigt og i samarbejde på tværs af fagligheder

  • har et veludviklet servicegen, og du er altid klar på at give en hjælpende hånd med der, hvor behovet opstår

  • er imødekommende, positivt indstillet og mødestabil

  • gerne har interesse for sundhed og PPR i dagtilbud og skoler

 

Fagligt Center er en stabsenhed i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune, hvis primære opgave er at understøtte ledelsesstrengen og byens fem områder. Centeret udfører opgaver, der er politisk eller administrativt strategisk prioriteret, og som har et bydækkende perspektiv. Centeret leverer bl.a. data, analyser, faglig understøttelse af bl.a. it-systemer, overblik, systematik og kompetenceudvikling. Til at understøtte de forskellige opgaver i Fagligt Center søger vi nu en-to dygtige og ansvarsbevidste studentermedhjælpere. Du bliver tilknyttet gruppen Skole, Inklusion og Sundhed.

 

Vi ser studentermedhjælperne som en meget vigtig ressource, og du kan forvente at blive en aktiv og værdsat del af vores daglige arbejde og sociale fællesskab over frokosten og kaffepauserne. Vi bestræber os på at skabe en arbejdsplads, hvor du får ansvar, dine faglige kompetencer fra studiet bringes i spil, og hvor du kan få løbende sparring med dine kollegaer.

 

Din daglige arbejdsplads bliver i Fagligt Center på Gyldenløvesgade i København V kun en kort gåtur fra Københavns Rådhus. Fagligt Center er en central forvaltningsenhed i Børne- og Ungdomsforvaltningen med ca. 100 medarbejdere.

 

Yderligere information

Stillingerne er på 15 timer ugentligt efter gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. januar 2022 eller hurtigst muligt derefter.

 

Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte fuldmægtig Ditte Svarre Albert på 6118 7377.

 

Du kan læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen her.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Søg via linket senest fredag den 10. december 2021

 

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 50.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
24-11-2021
Udløber
10-12-2021
Kviknummer
LJA-82995923
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Forskning og undervisning, Kontor og administration, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Adresse
Gyldenløvesgade 15
1600
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
24-11-2021
Ansøgningsfrist
10-12-2021
Kviknummer
LJA-82995923
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Forskning og undervisning, Kontor og administration, Sundhed
Beliggenhed
Gem annonce