Har du lyst til at prøve kræfter med offentlig forvaltning på det sociale område?
Vil du gerne arbejde i en politisk styret organisation og få faglig indsigt i kommunens socialpolitiske tiltag?
Du bliver en del af Socialforvaltningens centrale kontor Socialpolitik og Udvikling, hvor du får ca. 35 dygtige og dedikerede kollegaer (heraf ca. fire studenter). I kontoret navigerer vi i et spændende krydsfelt mellem kommunalpolitik, lovgivning, økonomi og socialfaglighed. Kontoret understøtter den samlede forvaltning og bidrager til, at Socialudvalget, socialborgmesteren og direktionen til enhver tid har det bedste grundlag for at træffe beslutninger og sikre, at København har en virkningsfuld, helhedsorienteret og sammenhængende socialpolitik.
Vi søger to-tre studenter til at hjælpe med at sekretariatsbetjene Københavns Kommunes råd og hjælpe med administrative opgaver ifm. §18 puljen til frivilligt socialt arbejde. Rådene er hhv. Udsatterådet, Handicaprådet, Frivilligrådet og Dialogforum, som er de fora, hvor bl.a. brugerorganisationer og NGO'er kan få indflydelse på kommunens arbejde. Arbejdsopgaverne består blandt andet i planlægning af møder, referatskrivning, bidrag til høringssvar og oplæg, hjemmesideopdatering, indsamling af viden, håndtering af ansøgninger, bevillingsbreve og andre administrative opgaver. Som student hos os forventes du også at tage del i kontorets øvrige opgaver efter behov.
Vi søger kollegaer med følgende kvalifikationer
-
Lyst til at arbejde i en politisk styret organisation.
-
Viden om eller interesse for det sociale område.
-
God til at danne sig overblik og arbejder systematisk og organiseret.
-
Selvstændig, serviceminded og med gode samarbejdsevner.
-
Gode skriftlige færdigheder og gode it-kundskaber, gerne med kendskab til Excel og SurveyXact.
Vi lægger vægt på, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig eller anden relevant videregående uddannelse, hvor du har gennemført de første par år af studiet og samtidig har minimum ét år tilbage.
Vi tilbyder
-
et spændende og udviklende job, hvor du er tæt på de politiske processer
-
viden om hvad der rører sig på det socialpolitiske område
-
et godt arbejdsmiljø med kompetente og hjælpsomme kolleger
-
forskelligartede opgaver med mulighed for på sigt selv at forme opgaveporteføljen
-
mulighed for at opnå erfaring fra Danmarks største kommune samt bred organisationsforståelse
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde. Den ugentlige arbejdstid er på 15 timer med fleksibel arbejdstid. Timeantallet kan variere af hensyn til eksamener og arbejdspres. Tiltrædelse snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Yderlige oplysninger vedr. stillingerne kan ske ved henvendelse til specialkonsulent Maria Catrin Nøhr på 2916 6978.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedlægge CV, eksamensbevis og/eller karakterudskrift.
Søg via linket senest mandag den 10. april 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 15 og 16.