Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælpere til Kommunikation i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-01-2022

Kunne du tænke dig at være med til at drive og udvikle vores kommunikation på de sociale medier? Er du skarp til digital kommunikation og nysgerrig på kampagneudvikling? Så er du måske en af vores nye studentermedhjælpere.

Vores nuværende, dygtige studenter kan snart ikke kalde sig studerende mere, og derfor leder vi nu efter dem, der skal overtage. Vi søger to-tre studentermedhjælpere, som har lyst til at kommunikere relevant og målrettet information til danskerne om sundhed - og nok også en smule om Covid-19.

 

Om Sundhedsstyrelsens kommunikationsafdeling

Du bliver ansat i Sundhedsstyrelsens kommunikationsafdeling, som består af ca. 15 dygtige og ambitiøse medarbejdere. Vi har ansvaret for intern og ekstern kommunikation, blandt andet presse, sociale medier, hjemmeside, visuel identitet, kampagner mv.

 Vi er en travl og ambitiøs kommunikationsafdeling, som blev etableret for ca. et år siden, så mens vi lærer hinanden at kende, kommunikerer vi på højtryk og i øjeblikket særligt om Covid-19.

 

Din hverdag hos os

Du vil sammen med andre studentermedhjælpere få en stor rolle i den daglige kommunikation. Ambitionerne er store, og vi har mange bolde i luften. Derfor vil vi gerne have flere dygtige studentermedhjælpere med på holdet.

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Community management.

  • Producere indhold til vores sociale medier og lave effektmålinger.

  • Bidrage til udvikling og drift af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

  • Formidle budskaber gennem kampagner.

 

Herudover skal du bidrage med forefaldende arbejde. Opgaverne løses i tæt samspil med enhedens ledelse og kollegaer.

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse i fx kommunikation, IT, journalistik, retorik eller dansk.

  • Du har styr på din sproglige værktøjskasse du kan sætte dine kommaer og kan lide at skrive.

  • Du er produktiv, struktureret, fleksibel og kan overholde deadlines.

 

Vi tilbyder

  • Masser af muligheder for spændende opgaver, en dynamisk arbejdsplads og gode kollegaer.

  • Et godt indblik i, hvordan en styrelse arbejder bredt med de fleste kommunikationsdiscipliner.

  • Et meningsfuldt arbejde med opgaver af betydning for samfundet i Danmarks øverste sundhedsmyndighed.

 

Om ansættelsen

Ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

Arbejdstiden er 15 timer ugentligt i gennemsnit med arbejdstiden fordelt på mindst to dage om ugen i tidsrummet 8-17.

 

Kontakt os gerne 

Få mere at vide om stillingen ved at kontakte kommunikationschef Eva Tolstrup Ziegler på 5099 3308 eller kommunikationsmedarbejder Maja Strøm Jensen på 3045 4163.

 

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4. Du kan læse mere om os på www.sst.dk.

 

Sundhedsstyrelsen har røgfri arbejdstid.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfrist: 24-01-2022

 

Ansættelsesdato: 15-02-2022

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundhedsstyrelsen

Adresse 1
Islands Brygge 67
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Islands Brygge 67
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-01-2022
Udløber
24-01-2022
Kviknummer
LJA-83211736
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsstyrelsen

Adresse
Islands Brygge 67
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
11-01-2022
Ansøgningsfrist
24-01-2022
Kviknummer
LJA-83211736
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed