Vi mangler lige nu to studentermedhjælpere, som primært vil blive tilknyttet teamet Koncern IT (KIT) Telefoni til forskelligartede opgaver.
KIT Telefoni er et specialiseret og agilt team, som servicerer telefoniområdet på tværs af forvaltninger. Herunder mobiltelefoni, fastnettelefoni, Københavns Kommunes (KK) fælles kontaktcenterløsning MiCC og specialløsninger indenfor telefoni.
Som studentermedhjælper vil du have mange forskellige hatte på, hvor du har mulighed for både at blive en del af projekter og dykke ned i tekniske opgaver (med kyndig oplæring af dine nye kollegaer).
Dine arbejdsopgaver kunne være indenfor følgende:
-
Deltage i udviklingsprojekter
-
Deltage i udvikling af agile arbejdsgange
-
Hjælpe systemejere med opgaver herunder dokumentation og visualiseringer ud mod forvaltninger
-
Økonomiopgaver
-
Diverse supportopgaver (f.eks. abonnementshåndtering)
Vi tilbyder dig
-
En forståelse for hele IT-infrastrukturen, der ligger bag ved telefoni, herunder også forståelse for sammenhængene på tværs af et stort IT-landskab
-
Mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige områder, som kan give dig indsigt i, hvad du ønsker i fremtiden
-
Indsigt i, hvad det vil sige at arbejde i en stor organisation med mange interessenter
-
Mulighed for at søge en stilling som fastansat, hvis vi ser et perfekt match (derfor ser vi også gerne, at du enten er ved din bachelors afslutning eller er i gang med kandidaten)
Din profil
Vi ser gerne en profil, som kan arbejde selvstændigt med opgaver, og som er struktureret.
Din uddannelse er ikke vores første prioritet, derimod vægter vi højt, at du har mod på at lave mange forskelligartede opgaver, at du kan sætte dig ind i et teknisk sprog, og at du trives med at arbejde tværgående med forskellige fagligheder.
Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er på ca. 15 timer ugentligt fordelt på to dage om ugen. Arbejdstiden er fleksibel og kan planlægges under hensyntagen til både studie, eksamensperioder og ferie. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted vil være i Koncern IT i København NV. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Mere information
Ønsker du yderligere information, så ring til Product Owner Steffen Skjødt Lyngsø på 2943 5916.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send en kort motiveret ansøgning.
Søg via linket senest fredag den 15. december 2023