Gem annonce

Studentermedhjælpere til Folketingets Udvalgssekretariat

Folketingets Administration

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-12-2018

Folketingets Administration søger tre studentermedarbejdere til at bistå udvalgssekretærer- og assistenter i Udvalgssekretariatet.

Din arbejdsplads

Udvalgssekretariatet betjener 25 af Folketingets udvalg og yder bistand til udvalgenes medlemmer. Vi forbereder udvalgsmøder, høringer, rejser og besøg. Derudover udarbejder vi betænkninger og beretninger i forbindelse med lov- og beslutningsforslag. Du kommer som student til at arbejde på tværs af alle udvalg og bistå alle sekretariatets 45 medarbejdere i deres arbejde.

For to af studenterne vil de primære arbejdsopgaver være følgende:

  • Research til udvalgssekretærer og folketingsmedlemmer
  • Arrangere, planlægge og afvikle høringer
  • Udarbejde udkast til bl.a. talepapirer og beslutningsforslag
  • Have kontakt til virksomheder, borgere og organisationer i forbindelse med udvalgsmøder og høringer
  • Udarbejde invitationslister og udsende pressemeddelelser
  • Udarbejde og oprette nyheder på Folketingets hjemmeside
  • Forfatte resuméer af lov- og beslutningsforslag
  • Administrative ad hoc opgaver
For den tredje student vil de primære arbejdsopgaver være følgende:
  • Research til udvalgskonsulenter og folketingsmedlemmer
  • Forberede analyser til udvalgskonsulenter og folketingsmedlemmer
  • Indsamle data, perspektiver og idéer til nye tiltag
  • Arrangere, planlægge og afvikle høringer
  • Have kontakt til virksomheder, borgere og organisationer i forbindelse med udvalgsmøder og høringer
  • Udarbejde og oprette nyheder på Folketingets hjemmeside
  • Administrative ad hoc opgaver
Din profil:
  • Du har en samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund og har overstået de første 2 år af dit studie
  • Du er velorganiseret og evner at arbejde under tidspres
  • Du er god til at koordinere mange arbejdsopgaver på én gang uden at miste overblikket
  • Du er god til at få overblik over nuancer i rapporter og andet skriftligt materiale
  • Du skriver med en flydende pen og har flair for at bruge nye it-systemer
  • Du arbejder selvstændigt og er ikke bange for at tage ansvar
Vi lægger endvidere vægt på, at du kan kommunikere på alle niveauer og udviser situationsfornemmelse. Du har et godt humør, også i pressede situationer. Det er ligeledes vigtigt, at du er omstillingsparat i forhold til det daglige arbejde, at du har ordenssans og at du er karakteriseret ved grundighed og omhu.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og planlægges, så der tages hensyn til dine studieaktiviteter.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Information og ansøgning

Har du spørgsmål vedrørende de to første studenterstillinger, bedes du kontakte student Sofia Lauritsen, tlf. 3337 3630, eller udvalgschef Lis Grønnegård Rasmussen, tlf. 3337 5503.

Har du spørgsmål vedrørende den tredje studenterstilling, bedes du kontakte student Sofia Lauritsen, tlf. 3337 3630, eller udvalgskonsulent Anders Helmuth Knudsen, tlf. 3337 3653.

Ansøgningsfrist: Fredag den 4. januar 2019 kl. 12:00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 2 og 3.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt
Tlf
33373630
1218 København K
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
07-12-2018
Udløber
04-01-2019
Kviknummer
LJA-68657254
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Folketingets Administration

Adresse
Christiansborg Slot 1
1218
København K
Tlf 33375500
Praktisk information
Oprettet
07-12-2018
Udløber
04-01-2019
Kviknummer
LJA-68657254
Jobtype
Studenterjob
Fag
Administration
Beliggenhed
Gem annonce