Som student i Fødevarestyrelsens Direktionssekretariat får du mulighed for at komme helt tæt på beslutningerne i en stor statslig styrelse.
Opgaver
Er du i gang med en videregående uddannelse inden for jura, samfundsvidenskab eller kommunikation, og leder du efter et spændende studiejob? Er du struktureret og god til at arbejde selvstændigt såvel som i et team? Så er det måske dig, vi leder efter! Fødevarestyrelsens Direktionssekretariat søger en ny studentermedhjælper med tiltrædelse 1. februar 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Din primære opgave i Direktionssekretariatet er at håndtere den daglige drift i forbindelse med ministerbetjeningsopgaver. Det indebærer både kontakt og koordinering internt i hele styrelsen og eksternt i ministeriet. En anden vigtig opgave for studentermedhjælperne er i samarbejde med HR - at sikre håndtering af samarbejdet med EUs uddannelsesakademi: Better training for Safer Food, hvilket blandt andet indebærer administration af Danmarks tildelte pladser på kurserne i akademiet, og kontakt internt i Fødevarestyrelsen og til europæiske kursusudbydere og HADEA (administrator af akademiet). Du vil sideløbende hermed få tildelt andre opgaver, der spænder fra informationssøgning til besvarelse af borgerhenvendelser samt lettere sagsbehandling og diverse ad hoc-opgaver.
Du får gennem arbejdet kendskab til Fødevareministeriets organisation og politikområder, ligesom du får et godt indblik i den politiske beslutningsproces og hvordan styrelsesarbejdet fungerer. Du får en spændende og til tider travl hverdag med korte deadlines i en faglig, engageret og samarbejdsorienteret organisation.
Vi leder efter dig, der
-
Er analytisk, udadvendt, initiativrig og selvstændig
-
Har en skarp pen og ved, hvor kommaet skal sættes
-
Kan navigere i en travl hverdag, og være i stand til prioritere opgaver selvstændigt
-
Har et stort drive med fokus på resultater og kvalitet i dit arbejde
-
Er fleksibel i forhold til arbejdstider, da du vil indgå i et team af fire studentermedhjælpere, som på skift skal bemande ministerbetjening mandag-torsdag i tidsrummet fra kl. 08:30-16:00 og fredag fra kl. 08:30-15:00
-
Har sans for detaljen og en udpræget ordenssans
-
Har humor og er venlig og hjælpsom
-
Har kendskab til Excel
Hvornår skal du starte
Der er brug for dig fra d. 1. februar 2024 eller hurtigst muligt. Vi forventer at holde samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Løn og ansættelse
Ansættelse sker på studentervilkår i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, Glostrup.
Ansættelse sker med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer ugentligt fordelt på to dage efter nærmere aftale i koordination med de øvrige studentermedhjælpere. Det er vigtigt for os med gensidig fleksibilitet, og du vil naturligvis få mulighed for frihed under eksamensperioder.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse/beståede eksamener online i vores rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job senest den 4. januar 2024.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte studentermedhælper Aaya Al Youssef på 52246508 eller akademisk medarbejder Lia Ottesen på 72275771. Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge
Ansøgningsfrist
04-01-2024
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Stillingstype
Øvrige
Arbejdssted
Fødevarestyrelsen
Hjemmeside
www.fvst.dk