Har du flair for tal og it? Har du god datadisciplin? Har du lyst til at blive klogere på beskæftigelsesindsatsen i en kommune? Så har vi brug for dig i vores faglige support.
Opgaverne
Hovedopgaven er administrativ screening af borgersager, ledelsestilsyn og kvalitetssikring af arbejdsgange. Du skal kunne videreformidle resultatet til relevante ledere eller medarbejdere. Herudover vil du også skulle indgå i andre administrative og praktiske opgaver. Dette er et superrelevant studenterjob, hvis du ønsker at få et solidt indblik i hvordan Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og arbejdsmarkedsindsatsen fungerer.
Vores ønsker til din profil er, at du
- har et godt og bredt it-kendskab og erfaring med databehandling i Excel
- fx er socialrådgiverstuderende
- magter overblik over stort stofområde og mestrer systematik og præcision i detaljen
- er talstærk
- har gode kommunikationsevner og er stærk i skriftlig formulering
- kan arbejde selvstændigt efter introduktion til en arbejdsopgave
- kan håndtere afbrydelser uden at blive slået ud af kurs
- kan samarbejde og er villig til at påtage dig et ansvar
- er mødestabil, serviceminded og rutinestærk
Hvis du kan bruge humor i dit arbejde, så vil du desuden passe godt sammen med os andre.
Vi tilbyder
- et studenterjob, hvor du udvikler dine kompetencer inden for kommunal administration
- en travl arbejdsplads med tværfaglig personalesammensætning
- erfaring med borgerrettede it-systemer
- kompetente og søde kolleger, der yder en seriøs indsats i et uhøjtideligt miljø
- tilrettelæggelse af din tid med hensyntagen til dine eksamensperioder
- professionelt netværk og indblik i beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og HK/Kommunal. Lønnen er efter Ny løn. Arbejdstiden udgør 15-20 timer ugentligt og fastlægges efter aftale. Tiltrædelse snarest muligt. Arbejdssted er Teglværksgade i København Ø.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Thomas Skou Hansen på 8256 5700.
Send din ansøgning via nedenstående link senest tirsdag den 26. februar 2019.
Vi afholder ansættelsessamtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.