Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælpere med sans for samfundsfaglige metoder og evaluering samt interesse for det sociale område

Social- og Boligstyrelsen

Odense, Fyn

Indrykket
22-05-2023

Vi tilbyder

Har du lyst til at arbejde med evaluering af sociale indsatser? Vil du anvende kvalitative og kvantitative metoder i praksis? Og har du lyst til at være med der, hvor man udvikler en videns- og datainformeret socialpolitik?

 

Så søg vores stilling og bliv studentermedhjælper i team Evaluering og Metode i Social- og Boligstyrelsen. I jobbet kan du omsætte det, du lærer på studiet, til praksis og samtidigt få erhvervserfaring fra en statslig styrelse.

 

Dine opgaver

Som studentermedhjælper i Evaluering og Metode vil du blandt andet:

  • deltage i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af sociale indsatser.

  • tage referater i interviewsituationer eller transskribere dine kollegaers interviews.

  • udføre desk-research.

  • rekruttere informanter til interviews.

  • udarbejde interviewguides, spørgeskemaer og lignende.

  • sammenfatte tilgængelig viden i korte notater.

  • analysere kvalitative og kvantitative data i samarbejde med dit projektteam.

  • formidle evalueringsresultater.

  • udføre ad hoc arbejde i forbindelse med evalueringsprojekterne.

 

Vi arbejder tæt sammen i teamet, og derfor vil du typisk løse dine opgaver i samarbejde med projektteamet og projektlederen, som kan sparre med dig. Ligeledes kan du sparre med hele kontorets i alt cirka 10 studentermedhjælpere, som du også vil sidde sammen med

 

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du

  • er i gang med en videregående uddannelse - og med mindst et år tilbage af studiet.

  • har stærke kompetencer i samfundsvidenskabelig metode, særlig kvalitativ dataindsamling og -analyse.

  • er fortrolig med IT, særligt MS Office pakken og gerne software til kvalitativ og/eller kvantitativ dataindsamling og -behandling (fx NVivo, SurveyXact, defgo, R/STATA/SAS).

  • er god til at formidle på skrift.

 

Desuden lægger vi vægt på, at du

  • er nysgerrig, arbejdsom og sætter en ære i at løse dine opgaver godt.

  • arbejder struktureret, er god til at holde overblik og udviser initiativ.

  • er en god kollega og trives i et arbejdsmiljø, hvor vi både vil være dygtige og have det godt, når vi går på arbejde.

 

Om Tværgående Analyse, Monitorering og Evaluering

Social- og Boligstyrelsens kontor for Tværgående Analyse, Monitorering og Evaluering har til opgave at styrke og formidle vidensgrundlaget på det sociale område. I hele kontoret er der omtrent 50 medarbejdere.

 

Du vil blive ansat i team Evaluering og Metode, som bl.a. varetager en række evalueringer i Social- og Boligstyrelsen under Social- Bolig- og Ældreministeriets Strategi for udvikling af den sociale indsats.

 

I team Evaluering og Metode er vi aktuelt 11 fastansatte og 3 studentermedhjælpere. Vi brænder for det, vi laver, og for at skabe gode resultater for socialt udsatte borgere i Danmark. Vi sætter pris på godt kollegaskab, en uformel omgangstone og godt samarbejde med hinanden og kollegaer i Social- og Boligstyrelsen.

 

Vi er også fagligt ambitiøse og vægter kvalitet i opgaveløsningen højt, og derfor har vi fokus på at skabe et lærerigt og udviklende miljø for os alle, hvor vi spiller hinanden gode og udvider hinandens perspektiver og vores kompetencer.

 

Kontoret har tre øvrige teams, som bl.a. varetager datadrevet monitorering af socialområdet, understøtter Social- og Boligstyrelsens arbejdsgange med dataanalyse og belyser investeringspotentialet i sociale indsatser gennem bl.a. Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM).

 

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som studentermedhjælper med fast arbejdstid 15 timer om ugen med tiltrædelse 15. august 2022.

 

Vi er fleksible i forhold til at jobbet skal passe ind sammen med dine studieaktiviteter. Kontoret har gode erfaringer med at have studentermedhjælpere, og vi tilstræber at vores studenter løser studierelevante opgaver, der udvikler deres faglige og organisatoriske kompetencer.

 

Vi har en god kantineordning og din frokostpause er del af arbejdstiden. Der er altid god stemning ved styrelsens julefrokost og vores team-hygge-arrangementer, og så er der også en god massageordning.

 

Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen i Odense, Edisonsvej 1 5000 Odense C. Vi er en pendlervenlig arbejdsplads med mange medarbejdere fra København, Aarhus eller andre steder i landet og ligger kun 5-10 minutters gang fra Odense banegård. Der er mulighed for at arbejde i toget samt have hjemmearbejdsdage, men vi forventer, at største delen af arbejdsopgaverne løses fysisk på kontoret.

 

Ansættelsen sker som studentermedhjælper efter overenskomsten mellem HK-stat og Skatteministeriet. Stillingens ansættelsesområde er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner.

 

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler

Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.socialstyrelsen.dk. Der er ansøgningsfrist mandag den 12. juni kl. 12 (middag). Vi afholder samtaler den 15. og 16. juni.

 

Vil du vide mere?

Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte Specialkonsulent Philipp Pechmann på phpe@sbst.dk eller på telefon 21 76 48 60.

 

Ansøgningsfrist:

12-06-2023

 

Arbejdstid:

Deltid

 

Arbejdssted:

Odense

 

Hjemmeside:

www.sbst.dk

 

Kontakt os:

Philipp Wilhelm Pechmann

Specialkonsulent

21764860

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Social- og Boligstyrelsen

Adresse 1
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Danmark
Adresse 2
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-05-2023
Udløber
12-06-2023
Kviknummer
LJA-84798570
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Social- og Boligstyrelsen

Adresse
Edisonsvej 1
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Indrykket
22-05-2023
Ansøgningsfrist
12-06-2023
Kviknummer
LJA-84798570
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed