Har du en passion for at arbejde med hjemmesider og intranet? Har du lyst til at være med til at formidle noget af Danmarks mest værdifulde natur på Naturstyrelsens web og intra? Så er det dig, vi har brug for i Naturstyrelsen.
Du bliver som studentermedhjælper en del af teamet Presse og Kommunikation i Naturstyrelsens hovedkontor. Teamet arbejder med styrelsens kommunikation og formidling, som dækker pressearbejde, ministerbetjening, sociale medier, grafisk arbejde, hjemmesider og intranet. Ud over dig består teamet af to pressemedarbejdere, to kommunikationsmedarbejdere, en projektleder og presse- og kommunikationschefen. Teamet er en del af sekretariatet i Naturstyrelsen, som består af knap 30 medarbejdere.
Dine opgaver
Dine kerneopgaver bliver at:
- Løse webopgaver i CMSet Umbraco/GoBasic som eksempelvis:
- Oprettelse og redigering af nye websider.
- Opdatering af eksisterende websider.
- Samarbejde med fagfolk inden for forskellige områder.
- Være med til at planlægge og udføre et stort re-design af Naturstyrelsens hjemmesider, som blandt andet indebærer:
- Sikring af webtilgængelighed.
- Oprydning af websider.
- Løse opgaver på intranettet i Sharepoint.
- Udføre analyseopgaver på web.
- Løse forskellige andre opgaver i teamet.
Du kan forvente et spændende og varieret studenterjob i et ungt kommunikationsteam, der arbejder tæt sammen med kolleger i hele landet, de øvrige styrelser og departementet i Miljøministeriet. Du vil få mulighed for at lære styrelsens arbejde at kende og få erfaring med digital kommunikation i en politisk styret organisation. Du vil blive grundigt oplært i de forskellige platforme og løbende modtage sparring med to kolleger, som arbejder med web og intra.
Din profil
Vi forestiller os, at du er kandidatstuderende på en relevant IT-uddannelse, eksempelvis cand.it. Du er nysgerrig på de nyeste teknologier inden for web og intra. Du trives i et til tider hektisk miljø, hvor opgaverne kan skifte hurtigt. Du er god til at samarbejde og forstår værdien af god kommunikation med kolleger også fra andre faggrupper.
Derudover forventer vi, at du:
- Er god til at formulere dig i skrift og tale.
- Trives med at arbejde struktureret og er kvalitetsbevidst.
- Er opsøgende og lærenem.
Vi tilbyder
Du vil få relevant erhvervserfaring i en stor organisation med høj faglig kompetence. Der er en uformel tone i teamet, og du får gode kolleger, som gerne vil have din hjælp til at løse opgaverne.
Arbejdstiden vil i gennemsnit være ti timer om ugen. Der aftales faste mødedage med mulighed for at aftale fleksible mødetider i eksamensperioder m.m.
Naturstyrelsen er en landsdækkende arbejdsplads med ca. 700 medarbejdere. Du kommer til at arbejde i hovedkontoret sammen med ca. 130 kolleger. Naturstyrelsen har ansvaret for noget af Danmarks mest værdifulde natur ca. 210.000 ha fordelt over hele landet. Naturstyrelsen har opgaven med at etablere op til 15 naturnationalparker og udlægge op til 75.000 ha urørt skov på statens arealer. Ud over disse store politiske projekter har styrelsen en lang række daglige driftsopgaver i store og små naturområder landet over.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Det er et krav, at du er studieaktiv for at være ansat som studentermedhjælper.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Dit tjenestested og din arbejdsplads bliver ved Naturstyrelsen, Gøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.
Stillingen ønskes besat den 1. september2022.
Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Presse- og kommunikationschef Lillan Clemmensen på tlf. 9135 6997 eller kommunikationsmedarbejder Erik Jakobsen på tlf. 2235 5697.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning og CV, herunder dokumentation for igangværende uddannelse og beståede eksamener senest den 22. august 2022.
Hjemmeside:
www.naturstyrelsen.dk
Ansøgningsfrist:
22-08-2022
Arbejdssted:
Randbøl