Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Teknologi, Udvikling og Ressourcer i Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-04-2021

Enheden for Teknologi, Udvikling og Ressourcer i Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder med at virkeliggøre målene i Ressource- og Affaldsplan 2024 Cirkulær København, som bl.a. skal sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i husholdningsaffaldet. I enheden er vi ca. 30 medarbejdere fordelt på fire teams, som arbejder for at fremme cirkulær økonomi på højt plan og et CO2-neutralt København.

 

Vi er en enhed, hvor der er højt til loftet, god stemning, og hvor du vil opleve en stor grad af frihed under ansvar i forhold til den daglige opgaveløsning. I enheden får du gode muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt. Vi taler åbent om tingene og ved, at vi alle skal bidrage til at skabe og bibeholde en god arbejdsplads.

 

Vi er en arbejdsplads med ambitioner og visioner. Du vil indgå i et stærkt fagligt miljø med mange forskellige fagligheder, bl.a. ingeniører, DJØFere, kaospiloter, biologer, adfærdsdesignere, teknikere og andre miljøfaglige uddannelser, der arbejder med at udvikle byen.

 

Om stillingen

Du kommer til at arbejde med forskellige aspekter af udvikling på affaldsområdet og implementering af målsætningerne i Cirkulær København. Arbejdsopgaverne er mangfoldige, og alt efter dine interesser og kompetencer kan du få mulighed for selv at præge, hvad du kommer til at sidde med. Der vil være administrative opgaver og mulighed for at deltage i gennemførelsen af events og andre borgerrettede aktiviteter rundt om i byen.

 

Vi søger en studentermedhjælper, der bl.a. kan bidrage til løsning af vores udviklingsopgaver og støtte op om praktiske og administrative opgaver, fx ved at hjælpe til i forbindelse med møder, skrive referater og statusnotater, arrangere workshops og aktiviteter, udarbejde internt og eksternt kommunikationsmateriale, bidrage til udarbejdelse og eksekvering af undersøgelser og rapporter, databehandling, besvare borgerhenvendelser mv.

 

Vi tilbyder medansvar og indsigt i projekter, der gør en forskel for rigtig mange københavnere. Dine kollegaer vil løbende sparre og vejlede dig i forhold til dine opgaver. Du vil desuden komme til at arbejde sammen med enhedens øvrige studentermedhjælpere og få en stor kontaktflade i resten af forvaltningen.

 

Se mere om Cirkulær København her: https://www.kk.dk/artikel/cirkulaer-koebenhavn-ressource-og-affaldsplan-2024.

 

Vi forventer, at du

  • har stor interesse for byen og lyst til at arbejde med ressource- og affaldsindsatser

  • er studerende på en videregående uddannelse, har læst i minimum to år og har mindst et år tilbage af dine studier

  • er god til at formulere dig skriftligt og er rutineret bruger af Office-pakken

  • er indstillet på at arbejde med mange forskellige slags opgaver i en travl hverdag, herunder også praktiske opgaver ude i byen

  • er god til at samarbejde og omgås mange forskellige mennesker

 

Desuden forventer vi, at du er ansvarsbevidst og indstillet på at udføre både selvstændig opgaveløsning og praktiske opgaver. Vi lægger vægt på, at du går positivt og engageret til arbejdsopgaverne, og at du bidrager både socialt og fagligt.

Det er en fordel, hvis du har viden om affaldshåndtering, genanvendelse og den cirkulære dagsorden.

 

Det er vigtigt, at du er opsøgende og ansvarsfuld i opgaveløsningen og kan udvise nogle basale projektledererfaringer, så du kan støtte fremdriften på ressource-/affaldsplanen.

 

Det er desuden en fordel, hvis du

  • er god til databearbejdning og evt. økonomi

  • er god til kommunikation (fx Power Point og skriftlig formidling)

  • kan begå dig på SOME

  • er god til engelsk

 

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er med start snarest muligt med et gennemsnitligt timetal på 15 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til eksamensperioder, ferie med videre.

 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Københavns Kommunes regelsæt for studerende beskæftiget med kontorarbejde.

 

Startdato snarest muligt.

 

Praktisk

Det er en forudsætning, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt. Ansøgere på overbygning foretrækkes.

 

Vedhæft dit CV og eksamensbevis i Word- eller PDF-format. Din ansøgning skal højst fylde en side og dit CV højst tre sider.

 

Yderligere information

Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk.

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Susanne Lindeneg på 3036 4388 eller Bo Gottlieb på 2113 7014.

 

Søg via nedenstående link senest søndag den 2.maj 2021

 

VI forventer at afholde samtaler i uge 19.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Adresse 1
Njalsgade 13
2300 København S
Danmark
Web
Adresse 2
Njalsgade 13
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-04-2021
Udløber
02-05-2021
Kviknummer
LJA-81948117
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Kontor og administration, Miljø og energi, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Adresse
Njalsgade 13
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
12-04-2021
Ansøgningsfrist
02-05-2021
Kviknummer
LJA-81948117
Jobtype
Studenterjob
Kategori
IT, web og teknologi, Kontor og administration, Miljø og energi, Strategi og udvikling
Beliggenhed