Gem annonce

Studentermedhjælper til Planlægning og Byggeri til drift, Københavns Ejendomme og Indkøb

Københavns Ejendomme og Indkøb

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-06-2021

Har du lyst til at prøve kræfter med alsidige og spændende opgaver indenfor IKT, Byggeri til drift og porteføljestyring, og ønsker du indsigt i og værdifuld erfaring med udvikling af systemer til digital aflevering? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

 

Om stillingen

Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID) er Københavns Kommunes ejendomsenhed, der blandt andet har ansvar for at drifte og vedligeholde kommunens bygninger. Stillingen er placeret i enheden Planlægning og Byggeri til Drift, som arbejder med en bred opgaveportefølje indenfor planlægning af vedligehold, miljø- sundhed- og sikkerhedsscreeningsprogrammer, energiindsatser, byggeri til drift m.m.

 

Som studentermedhjælper vil du arbejde med et bredt udsnit af de opgaver, som vi løser i Planlægning og Byggeri til drift. Din primære opgave vil være at understøtte igangværende indsatser for at forbedre den digitale aflevering af byggeprojekter.

 

I Københavns Kommune gennemføres årligt mange store og små byggeprojekter lige fra store skolebyggerier til mindre vinduesrenoveringer. Når projekterne er gennemført, er det vigtigt for KEID at håndtere projektets dokumentation herunder fx drift og vedligeholdelsesmanualer, tegninger og kontrakter mv. og placere dem, så de bliver tilgængelige for dem, der skal drifte og vedligeholde bygningerne.

 

Din opgave vil blandt andet være:

  • at gennemgå digitale afleveringer for at sikre indhold og kvalitet

  • at have dialog med interne interessenter og opfølgning med leverandører af data

  • deltagelse i projektet Systemunderstøttet Digital Aflevering

  • at opdatere og understøtte porteføljestyring

  • at løse forskellige ad hoc-opgaver i enheden

 

Du vil have god mulighed for at udvikle dig i stillingen, efterhånden som du opnår erfaring med jobbet.

 

Som udgangspunkt vil din arbejdsuge være 15 timer. Omfanget af arbejdet kan variere hen over året, men der vil selvfølgelig blive taget hensyn til dine eksamensperioder mv.

 

Om dig?

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, som f.eks. bygningskonstruktør, bygningsingeniør, ledelse og informatik i byggeriet eller lign. Vi lægger vægt på, at:

  • du har kendskab til byggeriets faser og de aktører, der er involveret

  • du har et kendskab til IKT, BIM og det digitale byggeri

  • du tænker procesorienteret og kan se hele byggeriet i et helhedsperspektiv

  • du er fagligt ambitiøs, tager ansvar for dine opgaver, har fokus på at overholde skarpe deadlines og har gode skriftlige formuleringsevner

  • du er serviceminded, fleksibel, kan hurtigt sætte dig ind i nye opgaver og holde overblikket

  • du er god til at samarbejde, og er en god kollega både fagligt og socialt

 

Om os?

Planlægning og Byggeri til drift er en del af Center for Vedligehold, Energi og Teknik, i Københavns Ejendomme og Indkøb, som er en del af Økonomiforvaltningen.

 

Vi tilbyder:

  • et spændende og stærkt fagligt miljø, med rig mulighed for at tænke løsninger på tværs

  • en varieret dagligdag med gode kollegaer at sparre med

  • en høj grad af selvstændighed i jobbet

  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling

  • mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse fra 1. september 2021. Arbejdspladsen er på Borups Alle, 2400 København NV.

 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte projektleder Thomas Kleberg på 2715 6877.

 

Søg via nedenstående link senest søndag den 25. juli. 2021

 

Samtaler foregår i uge 30/31.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
11-06-2021
Udløber
25-06-2021
Kviknummer
LJA-82239466
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden
Lignende job

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Ejendomme og Indkøb

Adresse
Borups Allé 177
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
11-06-2021
Ansøgningsfrist
25-06-2021
Kviknummer
LJA-82239466
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce