Har du lyst til at prøve kræfter med alsidige og spændende opgaver indenfor økonomistyring, regnskabsprocesser, ejendomsadministration og ledelsesbetjeningen i en politisk organisation i udvikling?
Ønsker du indsigt i og værdifuld erfaring med anvendelse af systemer til økonomistyring?
Og bliver du motiveret af at arbejde systematisk og grundigt med analyse af data?
Så er du den, vi søger i Københavns Ejendomme (KEJD).
KEJD er en tværgående koncernenhed i Københavns Kommune forankret i Økonomiforvaltningen. Vi har ansvar for ejendomsområdet på tværs af kommunen.
Hvordan er jobbet?
Som studentermedhjælper i afdelingen Økonomi vil du stå til rådighed for løsning af opgaver i hele enheden. Opgaverne vil have varierende karakter, men kan forventes at ligge indenfor følgende områder
-
dataanalyse
-
udvikling af rapporter i Power BI
-
konterings- og afstemningsopgaver
-
mundtlige og skriftlige præsentationer af analyser
-
diverse ad hoc-opgaver i enheden
Der vil være god mulighed for at udvikle sig i stillingen, efterhånden som du opnår erfaring med jobbet.
Som udgangspunkt vil din arbejdsuge være 15 timer. Omfanget af arbejdet kan variere hen over året i forhold til vores arbejdsbelastning, men der vil selvfølgelig blive taget hensyn til dine eksamensperioder mv.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, som fx cand.polit, cand.scient.pol, cand.merc. eller lignende, og
-
har erfaring med Excel
-
er god til at overskue og tilegne dig viden om strukturer og sammenhænge i tal
-
er fagligt ambitiøs, tager ansvar for dine opgaver, har fokus på at overholde skarpe deadlines og har gode skriftlige formuleringsevner
-
er serviceminded, fleksibel og kan hurtigt sætte dig ind i nye opgaver og bevare overblikket
-
er god til at samarbejde, og er en god kollega både fagligt og socialt
Hvem er vi?
I Økonomi bliver du en del af et stærkt fagligt miljø sammen med ca. 20 dygtige kollegaer i en uformel tone. Vi er indenfor teamet organiseret i faglige cirkler med henblik på at forbedre det tværgående samarbejde om styringen af KEJD's økonomi.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Arbejdspladsen er på Borups Alle 177, 2400 København NV.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte ekstern konsulent og konstitueret chef for Økonomi, Mette Hørby, på 51 36 36 79 (fraværende til den 24. november) eller koordinator Rune Klausen på 29 21 17 59 / cl8s@kk.dk.
Søg via linket senest mandag den 2. december 2024
Samtaler foregår den 12. og 13. december, hvor der kan indgå tests.