Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til økonomiafdeling

Professionshøjskolen ABSALON i Region Sjælland

Sorø, Vestsjælland

Indrykket
28-11-2019
Vi er i gang med en gennemgribende forandring af økonomifunktionen med nye systemer, kontoplan, arbejdsgange og vejledninger, og vi har brug for dig som studentermedhjælper i vores økonomiafdeling. Du bliver en del af et team, der med et højt ambitionsniveau leverer sikker drift og et korrekt regnskab.

På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition, at have de studerende i centrum. Vi vil forme vores uddannelser, så de studerende møder kompetente og engagerede undervisere. I Økonomi understøtter vi denne ambition. Vores fornemste opgave er, at direktionen, centerchefer og afdelingschefer oplever en professionel og kompetent sparring, når vi understøtter dem i at træffe fornuftige økonomiske beslutninger til Absalons bedste.

Din profil
Vi søger dig, fordi du kan genkende dig selv i nedenstående profil:

Du har interesse for økonomistyring og regnskab. Du har lyst til at udvikle dine kompetencer, og du er motiveret for at sætte dig ind i regler, procedure og praksis på økonomiområdet. Du er velbevandret i Office-pakken, særligt Excel, og har generelt flair for IT.

Du er struktureret og ikke bange for at komme helt ned i detaljen. Du har overblik i løsningen af dine arbejdsopgaver, og du formår at træffe kvalificerede beslutninger og omsætte dem til handling efter relevant sparring. Du opsøger viden og spørger ind.

Du er i besiddelse af et stort servicegen og er mødestabil. Du har gode samarbejds- og formidlingsevner, du er ansvarsbevidst og løsningsorienteret. Som person har du ro og overblik i pressede situationer, og du er god til at planlægge og følge op på dine arbejdsopgaver.

Derudover forventer vi os, at du:
  • er i gang med en relevant uddannelse inden for økonomi, regnskab, offentlig administration eller tilsvarende.

Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil spænde bredt under hensyn til afdelingens aktuelle behov. Du skal løse opgaver for alle tre teams i afdelingen. Dine opgaver omfatter:

Bidrage til at bogføre og afstemme. Du skal blandt andet bidrage til at afstemme timesed-ler på eksternt finansierede projekter.

Kalenderstyring og praktisk mødeafvikling. I mindre omfang skal du bidrage til at udarbejde og formidle mødemateriale og økonomivejledninger i Word, PowerPoint og CMS.

Diverse administrative og praktiske opgaver. Der vil være bilag, der skal journaliseres og arkiveres. Herudover skal du være med til at kontrollere, om vores fysiske inventar er, hvor det skal være.

Dine kollegaer
Du bliver en del af Økonomi med reference til økonomichefen. Vi er i alt 20 medarbejdere organiseret i tre teams; Forretning, Projekt og Regnskab. Vi lægger vægt på, at Økonomi er én afdeling, og vi samarbejder om opgaverne.

Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer, hvor vi lægger vægt på en god omgangstone, faglig sparring og kvalitet i opgavevaretagelsen.

Dit arbejdssted bliver Slagelsevej 7, 4180 Sorø. Du skal være indstillet på, at du indimellem skal møde på et af vores andre campusser.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • tillingen er på deltid med op til 20 timer pr. uge og vi vil gerne have at du begynder den 6. januar 2020 eller efter nærmere aftale.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte økonomichef Anne Nordentoft, tlf. 7248 1834
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/) eller ved at klikke på Søg stillingen til højre på denne side senest den 10. december 2019
  • Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. december 2019

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution med 11 forskellige professionsbacheloruddannelser fordelt på i alt otte byer i regionen. Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads. Vi er 750 medarbejdere, og vi har 8.300 studerende på vores uddannelser og 3.500 i efter- og videreuddannelse.

Del dette job

Kontakt

Professionshøjskolen ABSALON i Region Sjælland

Adresse 1
Slagelsevej 7
4180 Sorø
Danmark
Adresse 2
4180 Sorø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-11-2019
Udløber
10-12-2019
Kviknummer
LJA-77882069
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Professionshøjskolen ABSALON i Region Sjælland

Adresse
Slagelsevej 7
4180
Sorø
Praktisk information
Indrykket
28-11-2019
Ansøgningsfrist
10-12-2019
Kviknummer
LJA-77882069
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Finans, økonomi og regnskab
Beliggenhed