Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Musicon

Roskilde Kommune - Musicon-sekretariatet

Roskilde, Midtsjælland

Indrykket
23-03-2020

Er du en skarp formidler? Så kom til Musicon, og sæt strøm til fortællingen om gadekultur, byudvikling og seje iværksættere

Musicon har vokseværk. Nye bygninger, skæve ideer, driftige iværksættere, fristende kulturtilbud og utæmmede omgivelser lokker stadigt flere folk til den kreative bydel i Roskilde.
Men vi vil gerne gøre formidlingen endnu mere levende for at tiltrække endnu flere gæster, beboere og erhvervsdrivende. Her kommer du ind i billedet som en uundværlig del af vores arbejde med at fortælle (næsten) hele verden, hvordan vi sammen med brugerne skaber en kreativ og sprudlende bydel.

Hvad kan du bidrage med?
Er du lærenem, rimelig struktureret og har hovedet fuld af gode ideer? Så lad os høre fra dig. Hvis du tilmed får et kick af at arbejde sammen med mange forskellige mennesker, er du allerede godt på vej til at blive den nye studentermedhjælper i Musicon-sekretariatet.

Nå ja, du skal jo klart nok også være godt i gang med en videregående uddannelse sandsynligvis inden for kommunikation, journalistik eller markedsføring. Men nysgerrighed, blik for målgrupper, budskaber og kanaler er vigtigere end din uddannelsesretning.

Sandsynligvis er du tæt på at afslutte din bachelor eller er på første del af din kandidat. Uanset hvad, skal du have flair for formidling. Det vil sige, at du skriver godt og er gode venner med Retskrivningsordbogen og kommareglerne. Har du også et skarpt blik for foto, grafik og video, så kan du se frem til at slå dig løs med gode historier om alt fra bæredygtighed og byggeprojekter til street-art og skate.

Du står især stærkt, hvis dine spidskompetencer ligger inden for sociale medier, hjemmesider, video og foto. Har du også kørekort til Adobe-programmerne InDesign, Photoshop og Illustrator, gør det bestemt ikke sagen dårligere.

Hvad kan du lære?
Vi er helt med på, at du skal lære en masse, mens du er her. Du kan forvente at få lov at afprøve egne og andres ideer, men en del af tiden går også med mere rutinemæssige opgaver som at holde musicon.dk opdateret og frisk. Har du selv ideer til, hvilke områder af kommunikationsfaget, du vil dykke ned i? Så er der gode muligheder for at få solid erfaring op under neglene.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • sproglig sparring og korrektur
  • løbende opdatering af Musicons hjemmeside
  • udvikling og drift af vores Facebookside og Instagram-profil
  • annoncering og kampagner
  • trykte materialer som foldere, oversigtskort og plakater
  • markedsføring af events og udlejning af faciliteter
  • iværksætteri og erhvervsfremme
  • og meget andet, som du selv er med til at præge.

Du er heldigvis ikke alene om det. Vi teamer dig op med en erfaren kommunikatør. Derudover får du otte andre kolleger af den slags, som man godt gider at hænge ud med uden for arbejdstid.

Hvor mange timer drejer det sig om?
Vi satser på, at du kan være hos os et par dage om ugen, i alt ca. 15 timer. Arbejdstiden er rimelig fleksibel i forhold til dit studie, men vi håber, at du kan starte senest i løbet af maj.

Vi glæder os til at høre/læse/se din ansøgning. Gi den gerne lidt gas med kreative formater. Bare vi får et godt indtryk af, hvem du er, og hvilke kompetencer du kommer med. Vi skal have din ansøgning senest mandag den 6. april 2020. Samtaler holdes forventeligt i uge 17 og 18.

Kig forbi http://musicon.dk og facebook.com/musicon.bydelen for at lære mere om Roskildes kreative bydel.

Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikationsmedarbejder Kasper Brøndum Andersen på tlf. 6017 4415. Ansættelsen sker på individuelle vilkår med aflønning efter gældende overenskomst. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8efe51ae)

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Roskilde Kommune - Musicon-sekretariatet

Adresse 1
Rabalderstræde 1
4000 Roskilde
Danmark
Adresse 2
4000 Roskilde
Danmark
Kontaktperson
Tlf: 
46313000
Praktisk information
Oprettet
23-03-2020
Udløber
06-04-2020
Kviknummer
LJA-79921887
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu
Lignende job

Region Hovedstaden - Center for Ejendomme

Region Hovedstaden - Center for Ejendomme

Del dette job

Virksomhedsinformation

Roskilde Kommune - Musicon-sekretariatet

Adresse
Rabalderstræde 1
4000
Roskilde
Praktisk information
Indrykket
23-03-2020
Ansøgningsfrist
06-04-2020
Kviknummer
LJA-79921887
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed