Gem annonce

Studentermedhjælper til Kultur og Fritid i Faaborg-Midtfyn Kommune - flere børn og unge i bevægelse.

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn, Fyn

Indrykket
12-02-2024
Flere børn og unge skal inkluderes i idræt, kultur og bevægelse i (forenings)livets fællesskaber. Faaborg-Midtfyn Kommune har indgået en aftale som Bevæg dig for livetvisionskommune i et stærkt partnerskab med DIF, DGI og DGI Fyn frem til 2025. I visionsaftalen er en fælles ambition om at øge borgernes deltagelse i motion/idræt, foreningsliv og fællesskaber for derigennem at fremme borgernes trivsel og tilfredshed med livet. Vi står på stærke strategier på Kultur- og fritidsområdet, samt en ambitiøs udviklingsstrategi for kommunen.

Kultur & Fritid søger en studentermedhjælper til at understøtte både administrative arbejde, puljebehandling, planlægning, kommunikation, og koordinering af ferieaktiviteter lavet af lokale foreninger og kulturaktører.  Derudover skal du sammen med resten af fritidsteamet at planlægge, koordinere og afvikle pop-up aktiviteter i skolernes ferier på tværs af kultur og fritidslivet i hele kommunen. Du skal derfor være indstillet på en bred vifte af administrative og praktiske arbejdsopgaver, og en fleksibel tilgang til hvornår din arbejdstid ligger.

Konkrete opgaver vil være:
  • udarbejdelse af aktivitetsbrochurer til børn og unge
  • behandling af ansøgninger om tilskud,
  • kommunikation både skriftligt og via sociale medier
  • Koordinering med frivillige og foreninger
  • Planlægge og afvikle fede ferieaktiviteter og pop-op events for børn, unge og familier
  • journalisering og andre forefaldende opgaver i relation til at understøtte foreninger
  • deltagelse i projektarbejde og perioder med praktisk assistance til store arrangementer/events.
Stillingen er på 10 timer pr. uge fordelt over 1-2 dage, og arbejdsstedet er i Administrationsbygningen Mellemgade 15 i Faaborg, hvor Fritidsforvaltningen hører til. Timetallet kan variere fra uge til uge og der vil være gensidig fleksibilitet.  

Din profil:
Vi søger en person der: 
  • Er i gang med en relevant uddannelse det kan fx være f.eks. folkesundhedsvidenskab, offentlig administration, sport management, idræt eller statskundskab (for at ansøge stillingen forudsætter det, at du er indmeldt på et studie). Det vigtigste er ikke typen af uddannelse, men at du både arbejder godt administrativt/koordinering og har lyst til at lave aktiviteter og events ude af huset.
  • Har interesse for arbejde med børn, unge, foreninger og frivillighed
  • Har de nødvendige relationelle kompetencer til at indgå i forskelligartede samarbejdsrelationer 
  • Har lyst til at være opsøgende og initiativrig i jobbet
  • Er struktureret og god til at arbejde med processer
  • Kan arbejde selvstændigt med opgaver og spørge efter sparring, når der er behov for det

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en stilling hvor du har mulighed for at tage ejerskab, og præge dine opgaver i sparring med resten af teamet. Kultur og Fritid tilbyder en arbejdsplads, hvor arbejdsopgaverne er meget alsidige og dagligdagen er præget af en åben og uformel omgangsform. Vi har mange projekter og servicerer et mangfoldigt foreningsliv og betragter derfor mangfoldighed i teamets kompetencer som en stor styrke. Stillingen er forankret i By, Land og Kultur. Du vil blive ansat i Kultur og Fritid, hvor der pt er 22 ansatte. Vores mål er at arbejde for at give de bedste betingelser for, at alle borgere i kommunen kan tage del i et aktivt og rigt fritidsliv.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst for studentermedhjælpere. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Faaborg-Midtfyn er en geografisk stor kommune og du skal derfor have kørekort. Der stilles kommunale lånebiler til rådighed.

Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Faaborg-Midtfyn Kommune

Adresse
5600 Faaborg
Danmark
Kontaktperson
Helle Hansen
Praktisk information
Oprettet
12-02-2024
Udløber
10-03-2024
Kviknummer
LJA-85327265
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Faaborg-Midtfyn Kommune

Adresse
Mellemgade 15 1
5600
Faaborg
Tlf: 72538003
Praktisk information
Indrykket
12-02-2024
Ansøgningsfrist
10-03-2024
Kviknummer
LJA-85327265
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed
Gem annonce